tilbage fra Komodo!

Saa er vi vendt tilbage til Gili Trawangan efter en go 5-dages tur forbi Komodo oeen og helt til Flores! Vi tog afsted torsdag morgen kl 8 sammen med vores canadiske buddy Clancy og den forhennaevnte pige som slog hovedet, Grace, fra Gili Trawangan EFTER vi havde faaet det forklaret til os at det rent faktisk var en envejstur der varede fire dage. Ups!! Det viste sig at turene normalt er 4-dage om at sejle til Flores, som stort set er det yderste oestpaa man kan komme i Indonesien foer man ramler ind i Oest Timor, saa vi gik selvfoelgelig i panik over at vi rent faktisk ikke havde transport tilbage! Heldigvis var det muligt for et mindre beloeb paa 175 kr at komme tilbage via en stor bus, saa den billet snuppede vi med det samme!

Naa, tilbage til turen. Som sagt tog vi fra Gili Trawangan torsdag kl 8 om morgenen og bevaegede os mod Lombok med en masse mennesker som vi overhovedet ikke kendte. En times tid efter ankom vi saa, og blev laesset paa en minibus der gik til den stoerste by paa Lombok kaldet Mataram, hvor der skulle laesses paa med mad og drikke (oel!). Efter en go halv dag i minibusen ankom vi dog endelig til en havn paa den oestlige side af Lombok, hvor vi spaendte boardede vores nye hjem de naeste 4 naetter. Det var en rimelig simpel indonesisk 'husbaad', med et stort aabent spise/sidde omraade forrest i baaden, et foererhus, et dejligt hul i jorden toilet bagest, og saa sovepladser ovenpaa foererhuset i form af en masse meget tynde madrasser bred ud over det hele.

Afsted gik turen saa mod Komodo og de eftertragtede veraner! Vi sejlede i 4-5 timers tid, indtil vi lagde til ud for en lille oe ud for en stoerre oe ved navn Sumbawa. Her tilbragte vi natten over vor vi fik drukket en masse oel (selvfoelgelig) og snakket med alle de andre ombord paa baaden. Det skal lige siges at de fleste ombord faktisk var kaerestepar i 30'erne, saa dem vi rent faktisk snakkede mest med var 3 engelske gutter paa alder med os. Nok om det. Dagen efter vaagnede vi kl 6-7 stykker da solen stod op, og baaden begav sig videre en times tid indtil vi lagde til, saa der kunne hentes is til drikkevarerne. Vi fik set en soed lille landsby paa en oe som vi ikke rigtig kender navnet paa, og derefter begav vi os saa videre til en lille oe hvor man desvaerre skulle betale hele 5 kroner pr. person (!) for at laegge til, hvilket et fransk par absolut naegtede at goere fordi 'det var de ikke blevet informeret om foer turen startede'. Der snorklede vi saa rundt en time eller to, hvorefter vi begav os ud paa en 15-timers sejltur uden stop. Det skal siges at det godt nok er det stoerste ubehag jeg nogensinde har haft paa en baad foer. Den gyngede frem og tilbage og op og ned, alt imens vi alle laa og proevede ihaerdigt paa at sove oven paa foererhuset. Jeg tror jeg fik 2 timers soevn i alt den nat.

Morgenen efter havde vinden heldigvis lagt sig, saa det gik mere stille og roligt for sig. Vi lagde til ved en lille oe men en stor bakke for at spise morgenmad, og efter maden besluttede vi i faellesskab at den bakke nok hellere skulle bestiges, saa vi kunne faa nogle flotte billeder af omegnen. Efter 20 haarde minutter op ad en ret saa skraa kant ifoert klipklapper naaede vi toppen og fik taget nogle billeder, hvorefter vi gik ned og snorklede en smule tid foer baaden igen sejlede mod Komodo.
Omkring kl 2 naaede vi saa det sted, som vi alle havde set frem til, nemlig selveste Komodo oeen. Mads var saa klog at knalde hovedet op i en bjaelke i sin iver efter at faa fat i en troeje, saa inde paa oeen matte de lige rense en mindre flaenge i hans hovedbund og binde bandage rundt om hovedet saa der ikke lugtede alt for meget af blod naar vi kom i naerheden af veranerne. Vi besluttede os for at tage den lange gaatur paa 2 timer fremfor den korte paa 1, og da vi kom til vendepunktet halvvejs inde i turen fik vi for foerste gang oeje paa en af 'dragerne'. Den var ikke saa stor som vi havde regnet med, og det var svaert at faa et ordentlig syn af den fordi den hele tiden spaenede frem og tilbage mellem rangerne som holdt den indelukket saa laenge de kunne. Da vi saa kom tilbage til kontoret, passerede vi foerst hytterne hvor disse rangere bor, og der, til vores store overraskelse, laa der fem fede kaempe veraner og dasede rundt om hytterne. Guiden forklarede at de holder til rundt om hytterne fordi de kan lugte blodet fra hoensene naar de slagter dem, men de virkede rimelig menneskefredelige. Efter en masse billeder vendte vi saa tilfredse tilbage til baaden for at nyde vores lokale 'Arak', eller firewater som de kalder det, og saa til koejs.
Dagen efter sejlede vi til Rinca Island som er den anden oe i Komodo nationalparken, og begik os ud paa endnu en trekkingtur, dog den korte denne gang da vi var ramt haardt af toemmermaend fra gaarsdagens drikkerier, men desvaerre saa vi kun veraner omkring hytterne her, ingen paa selve turen. Fra Rinca tog vi saa hen til en lille oe med en flot strand og badede en times tid og spiste frokost, og endelig sejlede vi saa det endelige maal som var Flores.

Paa Flores lagde vi til i Labuanbajo havn, og eftersom ingen af os havde haft et bad i hvert fald 5 dage saa gik vi paa rov efter at finde et billigt hotelvaerelse hvor vi kunne vaske vores haar. Desvaerre var der kun 2 senge paa det vaerelse vi fandt, saa jeg noejedes med at sove paa baaden paa den betingelse, at jeg maatte tage et bad foerst. Om aftenen tog vi ud og spiste sammen med alle dem fra baaden, og et par oel eller fem blev det da ogsaa til efter maden, hvorefter vi gik hver til sit. Carl og Mads hen paa hotellet, og jeg gik hen paa baaden sammen med de resterende faa som ogsaa havde benyttet sig af den frie logi.

Turen hjem fra Flores var en mindre behagelig faergetur paa 9 timer der startede kl 7 om morgenen, hvor vi sejlede til den store oe Sumbawa, hvorefter en stor airconditioned bus ventede paa os som skulle koere os hele vejen til Lombok. Efter 10 lange timer i bussen ankom vi endelig til den havn hvorfra bussen skulle laesses paa en faerge over til Lombok, og omkring kl 11 om formiddagen var saa tilbage i Mataram igen. Vi fik os en minibus til havnen, og hyrede en billigbaad til at sejle os tilbage til Gili Trawangan, hvor vi stadig lige havde 2 naetter foer vi skulle tilbage til Bali. Efter vi havde brugt de to dage paa at sige farvel til alle de lokale vi havde moedt, tog vi saa endelig hurtigbaaden tilbage til Bali, og nu sidder vi saa her kl 9 om aftenen i Ubud igen, da Carl lige skulle ordne noget last-minute shopping for foraeldrene.

Trist som det end er, saa maa jeg nok erkende at dette bliver det sidste indlaeg i vores blog fra min side af i hvert fald, da der nok ikke bliver alt for meget at fortaelle om foer vi er naaet til Singapore, hvilket ogsaa betyder at der er saa kort tid til vi er hjemme at et blog-indlaeg egentlig ville vaere ligegyldigt. Det samme gaelder billeder, har Carl og jeg besluttet, at eftersom der kun er 2 uger tilbage foer vi er i Danmark igen, og internettet her i Indonesien er saa satans langsomt, saa maa de sidste mange billeder vi har taget fra Gili-oeerne og Komodo vente med at ryge paa nettet til vi er kommet hjem igen.

De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian