Saa er der nyt fra Indonesien!! Det bliver nok ikke et lige saa omfattende blog-indlaeg som mange af de andre, da vi helt aerligt ikke laver saerligt meget her! Siden vi fik blogget sidst, er Mads' foraeldre taget hjem efter deres maaneds-lange ferie, som sikkert noed rigtig meget. Vi har faaet dykket en masse, Carl og jeg mangler nu kun 5 dyk hver for at kunne vaere Divemasters, selvom der stadig mangler en masse proever og teori, saa der er lidt tid endnu. Mads har skam ogsaa faaet dykket, men et soem i foden efterlod ham i sengen i en lille uges tid paa antibiotika, hvilket rimelig meget udelukkede al dykning for ham. Mht. hajer har vi faaet set een enkelt, men i det mindste een, saa nu mangler vi kun de skide manta-rays.
Mads og jeg har faaet cyklet oeen rundt for at se hvad der ellers sker her, saa nu er vi rimelig meget ved at blive lokale paa stedet. Sidste wekeend var Mads og jeg i Senggigi paa Lombok sammen med en af Divemasterne ved navn Martin, for at haeve nogle penge, hvilket er skide dyrt at goere paa Gili, saa vi taenkte at vi kunne have en sjov lille ekskursion til Lombok med det.
Om soendagen da vi kom tilbage var der Full-moon party paa Gili Air, den mindste af oeerne, saa vi besluttede os at tage derhen siden det nu var Anne-Sophies sidste aften paa oeen. Det var en rigtig fed fest med stor DJ-pult og dansegulv paa sandet, og der var ild-shows hvor de jonglerede rundt med flammende pinde hele tiden.
I mandags tog Carl saa med Anne-Sophie tilbage til Bali for at sende hende paa et fly om tirsdagen, og nu sidder vi saa her med en smule mere bedroevet udgave af ham. Tilgengaeld er Mads' veninde Rebekka med os et par dage. Hun var tilfaeldigvis paa Bali, og da Mads fik fat i hende fik han hende straks overtalt til at komme herover et par dage, saa nu hygger vi 4 person igen.
Haaber ikke at det var alt for kort for jer, men der sker jo desvaerre ikke saa meget for tiden. Carl og jeg skal til at kloe paa med vores traening hvis vi skal naa at blive faerdig snart, men ellers er det bare sol, strand og dykning. Ha det godt saa laenge!
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
fredag den 25. april 2008
lørdag den 12. april 2008
Update!!
Hej alle sammen,
I maa undskylde vi ikke har faaet skrevet de sidste par uger, men computerne de sidste par steder har ikke vaeret specielt optimale, saa det eneste det er blevet til er billed-uploads. Haaber ikke I har lidt alt for meget.
Anyways, for at tage udgangspunkt i sidste indlaeg, befandt Mads og jeg os i Kuta, som bare var det helt store turist-sted. Det skal man ogsaa have lov at proeve ind i mellem. Carl og Anne-Sophie havde forladt os for at tage nogle dage hen paa oestkysten (!) hvor de bla. dykkede paa et 120 meter langt vrag fra Anden Verdenskrig, hvilket efter sigende skulle have vaeret helt ekstraordinaert.
Mads og jeg var tilgengaeld ude og se templet Tanah Lot, som er et udsoegt tempel ved havet, placeret ude paa en lille oe, hvilket kun giver adgang til det naar der er lavvande. Vi havde hyret en chauffoer til at koere os rundt for dagen, til en nogenlunde pris, saa da han efter Tanah Lot foreslog at vi saa den 'berygtede' Turtle Island sagde vi godtroende ja. Vi kom derhen og fik betalt for en 'Glasbundsbaad' hvilket var en almindelig baad med et 20x10 cm vindue i (wauw..) og blev derefter sejlet ud til Turtle Island, som for os mindede om dyreplageri, eftersom alle skildpadderne, store og smaa, blev holdt i smaa bassiner med ca 40 cm dybt vand. Sikke en turistfaelde!! Om aftenen lod vi os overtale til at tage til en lille fiskerby syd for Kuta, hvor der skulle vaere udsoegt seafood, hvilket tilgengaeld viste sig at vaere en meget god oplevelse hvor vi fik baade fisk og krabbe til ingen penge.
De andre par dage i Kuta gik med lidt fest hist og pist paa det lokale diskotek Bounty (senere fandt vi ud af at det var der bombespraengningerne i 2002 havde fundet sted), og med surfing paa Kuta Beach, hvilket faktisk var ret fedt.
Om soendagen tog vi til kulturbyen Ubud, som bestaar af ca. 2 store veje, den ene ved navn Monkey Forest Road som foerer ned til en skov fyldt med aber. Her moedte vi Anne-Sophie og Carl naeste dag, og dagen efter ankom Mads' foraeldre. Der var smadderhyggeligt, men vi blev alle enige om at vi gerne lige ville slappe af med det kulturelle, saa det eneste det faktisk blev til i den by var abeskoven.
Efter Ubud tog vi nordpaa til Lovina, hvor mine foraeldre ogsaa havde vaeret. Vi indlogerede os paa et laekkert hotel som heller ikke kostede en skid, og var baade ude og snorkle med de lokale baade (navnet kan jeg ikke huske lige nu) og tog paa dykkertur til nationalparken Menjangan Island hvor vi fik et Wall-Dive at opleve. Det er et dyk hvor man svoemmer langs kanten af oeen, en slags drop-off hvor det pludselig bliver virkelig dybt. Det var en rigtig fed oplevelse, selvom Mads desvaerre var blevet ramt af et voldsomt tilfaelde af daarlig mave saa han maatte udeblive.
Fra Lovina tog vi saa til Sanur en aften, inden vi skulle med baaden Gili Cat til Gili Trawangan, den stoerste af de 3 Gili oeer ud for Lombok, og i Sanur moedte vi saa op med Mads' faetter Mikkel og hans kammerat, som spontant havde besluttet sig for en luksusferie til Bali efter de lige havde vundet en mindre formue i poker. Der er jo nogen der kan!
Dagen stod vi op kl 7 og blev hentet og koert til Padangbai hvorfra vores baad gik, og efter godt 1 1/2 times sejlads ankom vi endelig til Gili Trawangan, som er den vilde paradis-oe. Her har vi befundet os den sidste uges tid, hvor Carl og jeg er begyndt paa vores Divemaster dykkerkursus, hvilket indebaerer at vi kan arbejde som dykkerguider, og Mads og Anne-Sophie har faaet taget naeste trin i dykkerkurserne saa de nu kan dykke sammen med os. Vi dykker ca. 1-2 gange om dagen, og der er masser af skildpadder over det hele, hvilket er super cool. Vi haaber paa at faa lov til at se hajer og djaevlerokker, men desvaerre har ingen af dem vist sig for os endnu.
Vi haaber at I har fundet jer tilpas med den lidt laengeventede opdatering, og vi skal nok proeve at faa blogget og opdateret billeder naar vi har tid, eftersom internettet her i paradis ikke er det kvikkeste i verden.
Paa gensyn,
Mads, Carl, Anne-Sophie og Sebastian
I maa undskylde vi ikke har faaet skrevet de sidste par uger, men computerne de sidste par steder har ikke vaeret specielt optimale, saa det eneste det er blevet til er billed-uploads. Haaber ikke I har lidt alt for meget.
Anyways, for at tage udgangspunkt i sidste indlaeg, befandt Mads og jeg os i Kuta, som bare var det helt store turist-sted. Det skal man ogsaa have lov at proeve ind i mellem. Carl og Anne-Sophie havde forladt os for at tage nogle dage hen paa oestkysten (!) hvor de bla. dykkede paa et 120 meter langt vrag fra Anden Verdenskrig, hvilket efter sigende skulle have vaeret helt ekstraordinaert.
Mads og jeg var tilgengaeld ude og se templet Tanah Lot, som er et udsoegt tempel ved havet, placeret ude paa en lille oe, hvilket kun giver adgang til det naar der er lavvande. Vi havde hyret en chauffoer til at koere os rundt for dagen, til en nogenlunde pris, saa da han efter Tanah Lot foreslog at vi saa den 'berygtede' Turtle Island sagde vi godtroende ja. Vi kom derhen og fik betalt for en 'Glasbundsbaad' hvilket var en almindelig baad med et 20x10 cm vindue i (wauw..) og blev derefter sejlet ud til Turtle Island, som for os mindede om dyreplageri, eftersom alle skildpadderne, store og smaa, blev holdt i smaa bassiner med ca 40 cm dybt vand. Sikke en turistfaelde!! Om aftenen lod vi os overtale til at tage til en lille fiskerby syd for Kuta, hvor der skulle vaere udsoegt seafood, hvilket tilgengaeld viste sig at vaere en meget god oplevelse hvor vi fik baade fisk og krabbe til ingen penge.
De andre par dage i Kuta gik med lidt fest hist og pist paa det lokale diskotek Bounty (senere fandt vi ud af at det var der bombespraengningerne i 2002 havde fundet sted), og med surfing paa Kuta Beach, hvilket faktisk var ret fedt.
Om soendagen tog vi til kulturbyen Ubud, som bestaar af ca. 2 store veje, den ene ved navn Monkey Forest Road som foerer ned til en skov fyldt med aber. Her moedte vi Anne-Sophie og Carl naeste dag, og dagen efter ankom Mads' foraeldre. Der var smadderhyggeligt, men vi blev alle enige om at vi gerne lige ville slappe af med det kulturelle, saa det eneste det faktisk blev til i den by var abeskoven.
Efter Ubud tog vi nordpaa til Lovina, hvor mine foraeldre ogsaa havde vaeret. Vi indlogerede os paa et laekkert hotel som heller ikke kostede en skid, og var baade ude og snorkle med de lokale baade (navnet kan jeg ikke huske lige nu) og tog paa dykkertur til nationalparken Menjangan Island hvor vi fik et Wall-Dive at opleve. Det er et dyk hvor man svoemmer langs kanten af oeen, en slags drop-off hvor det pludselig bliver virkelig dybt. Det var en rigtig fed oplevelse, selvom Mads desvaerre var blevet ramt af et voldsomt tilfaelde af daarlig mave saa han maatte udeblive.
Fra Lovina tog vi saa til Sanur en aften, inden vi skulle med baaden Gili Cat til Gili Trawangan, den stoerste af de 3 Gili oeer ud for Lombok, og i Sanur moedte vi saa op med Mads' faetter Mikkel og hans kammerat, som spontant havde besluttet sig for en luksusferie til Bali efter de lige havde vundet en mindre formue i poker. Der er jo nogen der kan!
Dagen stod vi op kl 7 og blev hentet og koert til Padangbai hvorfra vores baad gik, og efter godt 1 1/2 times sejlads ankom vi endelig til Gili Trawangan, som er den vilde paradis-oe. Her har vi befundet os den sidste uges tid, hvor Carl og jeg er begyndt paa vores Divemaster dykkerkursus, hvilket indebaerer at vi kan arbejde som dykkerguider, og Mads og Anne-Sophie har faaet taget naeste trin i dykkerkurserne saa de nu kan dykke sammen med os. Vi dykker ca. 1-2 gange om dagen, og der er masser af skildpadder over det hele, hvilket er super cool. Vi haaber paa at faa lov til at se hajer og djaevlerokker, men desvaerre har ingen af dem vist sig for os endnu.
Vi haaber at I har fundet jer tilpas med den lidt laengeventede opdatering, og vi skal nok proeve at faa blogget og opdateret billeder naar vi har tid, eftersom internettet her i paradis ikke er det kvikkeste i verden.
Paa gensyn,
Mads, Carl, Anne-Sophie og Sebastian
Abonner på:
Opslag (Atom)