en laengeventet hilsen fra NZ

Hej alle sammen,

Nu er det vist ved at vaere lang tid siden vi har opdateret vores blog, det beklager vi, men vi var bare lidt for dovne til at sidde og skrive en mindre stil. Nu er vi kommet til Queenstown hvor vejret i dag ikke er helt optimalt, saa vi taenkte at det nok var et godt tidspunkt at skrive om vores bedrifter.

Sidst vi skrev var vist i Rotorua, hvor vi havde vaeret ude og riverrafte, hvilket er godt halvanden uge siden. Efter vores riverrafting tur, tog vi videre til Taupo naeste dag, via nogle grotter der hedder Waitomo Caves. De var blevet promotet overalt i Rotorua, saa vi taenkte at vi hellere maatte se 'what the fuzz was all about', og koerte derhen morgenen efter vores rafting tur. Det specielle ved grotterne var at det bor 'glow-worms' i dem, som er smaa larver der udgiver lys i total moerke for at tiltraekke deres foede. Det var maegtig flot at se, for lyset blev helt utroligt naar der er baelgmoerkt omkring dem, saa man ikke kan se de forskellige klippestykker de sidder paa. Desvaerre fik vi ikke taget nogle billeder da dette ikke var tilladt, men det var i hvertfald et godt minde.

Efter Waitomo koerte vi saa videre til Lake Taupo, hvilket er Skydiving (faldskaermsudspring) centralen i NZ. Vi havde ikke rigtig vaeret i byen paa hele vores tur, de fleste forsoeg endte altid med at vi gik i seng lidt smaafulde, saa vi taenkte at denne gang skulle vi i hvert fald ud, da vores hostel laa lige ovenpaa en raekke barer. Vi stoedte ind i Claude, som vi havde moedt i Bay of Islands, hvilket var ret pudsigt, og da vi senere var taget hen paa baren moedte vi ogsaa tog britiske piger vi havde moedt tidligere i Rotorua. Efter en del oel, kom det paa tale om hvor vi hver isaer skulle hen bagefter, og det viste sig at de ogsaa skulle videre til Wellington, saa som de gentlemen vi nu er inviterede vi dem til at koere med os. Dagen efter, med nogle ikke saa rare toemmermaend havde vi booket faldskaermudspring fra 15000 fod, hvilket svarer til omkring 4,5 kms hoejde. Jeg tror jeg taler for os alle tre naar jeg siger at det var det fedeste vi nogensinde har proevet! Vi havde ca. 70 sekunders fritfald med en instruktoer hver spaendt bag paa vores ryg, hvorefter de trak i faldskaermen og vi kunne nyde udsigten og den kaempemaessige soe. Det var money well spent, som man siger.

Naeste dag drog vi saa videre mod Wellington, med et lille stop-over i Napier for at hente de britiske piger som vi havde moedt, Victoria og Susannah. Vi havde en lidt sjovere koeretur end vi plejer, da vi nu havde nye venner med, og da vi kom til Wellington indlogerede vi os ogsaa alle 5 paa samme hostel. Da det nu engang var torsdag taenkte vi at vi havde brug for at drikke nogle oel, og se Wellingtons natteliv, saa vi drog afsted til supermarkedet for at koebe oel, og satte os bagefter ind i baggaarden for at nyde dem. Pludselig kom der alskens mennesker klaedt ud i diverse kostumer, og det viste sig at der var kostume-fest i baren inde ved siden af. Hurtigt farede vi op paa vores vaerelse for at finde noget toej der kunne gaa som kostumer, og vi endte med Carl som Jesus, Mads som terrorist og mig som en krydsning mellem Don Juan og en cowboy i strammebukser. Vi havde en super aften sammen med de to piger, men desvaerre blev vi hurtigt traette og trak os tilbage til den naermeste 7-11 butik for en late-night snack.
Dagen efter tog vi med lettere toemmermaend hen for at ordne vores visa til Indonesien, saa vi kan vaere der i lidt laengere end 30 dage. Bagefter besluttede vi os for at tage i Zoo for at se den omtalte kiwi-fugl, og inviterede saa de to piger med. Desvaerre var det en ret skuffende zoo, og kiwien kunne man kun se i et fuldstaendig moerkt rum, hvor man ikke engang kunne se hvor man gik, saa den missede vi desvaerre. Om aftenen gik vi lidt tidligt i seng ovenpaa gaardsdagens strabadser, da vi alle tre var rimelig moere.
Naeste dag tog vi ud for at se Wellington, og besluttede at vi lige skulle proeve at surfe der hvor Viggo Mortensen laerte det dengang han var med til at indspille Ringenes Herre. Det var super sjovt, men lad os sige det saadan at Mads er bedre til andre ting end lige netop surfing. Om aftenen tog vi ud og bowle med vores veninder, og det viste sig at Mads mangel paa surfing-evner blev udlignet med hans bowlinge-skills. Han vandt overlegent med den ene strike efter den anden. Vi tog derefter videre paa bar hvor vi spillede lidt pool mod nogle gutter vi moedte der, og drog saa videre for at gaa paa diskotek, men maatte indse at Wellingtons byliv ikke bryder sig om klipklapper paa dansegulvet, for vi blev ikke lukket ind nogle steder.

Videre tog vi saa faergen til Picton, hvor vi satte de tog piger af saa de kunne fortsaette deres tur, og vi satte kursen mod Nelson, i den nordlige del af syd-oeen. Her stoedte vi ind i nogle meget fulde canadiske piger som vi aabenbart havde moedt tidligere, men vi skulle tidligt i seng for vi havde booket os en to-dags kayaktur i nationalparken Abel Tasman. Vi vaagnede klokken 6 og pakkede vores grej, og koerte derefter mod stedet hvor vi skulle moede op, hvor vi fik smidt alt det noedvendige i vores smaa rygsaekke og handlet hurtigt ind i supermarkedet. Ved 11-tiden blev vi saa sat i vandet og besluttede og hurtigt for at sejle ud til den naermeste oe for at faa lidt frokost. Vi sejlede rundt mellem oeerne og langs kysten, og det var helt ufatteligt saa flot det var. Det var det rene bounty-paradis, og i hvert fald ikke noget man i foerste omgang forbinder med New Zealand. Vi sejlede videre op mod det sted hvor vi skulle overnatte, og faldt over en oe med en saelkoloni paa, hvor vi kunne komme helt taet paa, men dog ikke roere dem. Efter dette tog vi hen til vores campingsite og satte teltene op, og forsoegte i 2 timer at grille vores medbragte poelser og kyllingespyd paa nok den vaerste grill vi nogensinde har set. Morgenen efter fik Carl og Mads at maerke hvad der sker naar man drager ud paa en 5 timers sejltur i solskin uden at tage solcreme paa, saa de padlede forbraendte tilbage ifoert solbriller og haettetroejer. Da vi kom tilbage til Nelson ved 5-tiden om eftermiddagen fik vi os lidt mad, og gik tidligt i seng for dagen efter at begive os ned ad vestkysten.

Vi ville ned og se gletsjerne man kunne se ved kysten, og saa videre til Queenstown, men vi vurderede at vi ikke kunne naa at se gletsjerne og tage vi til Queenstown paa samme dag, saa vi koerte til en lille gudsforladt Jade-by ved navn Hokitika for at overnatte. Morgenen efter koerte vi saa mod gletsjerne, og efter godt en halv times koersel finder Carl ud af at han muligvis har glemt sin telefon, saa vi holder ind saa han kan rode sine ting igennem, men han kunne ikke finde den saa vi vendte om og koerte hastigt tilbage. Uheldigvis for mig (Sebastian) havde en politimand lige parkeret sig for foden af en bakke, saa da jeg kom raesende med 124 km/t hvor man maatte koere 100, blev jeg venligt vinket ind til siden og fik en mindre boede paa 700 kr. Saa nu koerer jeg i hvert fald paenere paa vejene fremover. Carl fandt sin telefon i sin taske da vi endelig kom tilbage til hostellet, og den hoerer han stadig for. Da vi saa endelig kom til gletsjerne havde uheldet ikke forladt mig endnu. Idet vi koerer ind paa en ensporet bro ser jeg at der kommer en modkoerende bil og bremser op. Da jeg vil bakke tilbage saa han kan komme forbi glemmer jeg at se mig bagover, og kommer til at bakke lige op i et aeldre par bagved. Der skete heldigvis ikke noget med deres bil, men vores har nu faaet en flot lille bule lige ved bagagerummet. Endnu en irriterende unoedvendig udgift til Sebastian: ja tak!

Naa, men vi fik set Franz Josef gletsjeren, men vi kunne desvaerre ikke komme op og gaa paa den da det kraevede en guidet tour til 100 dollars pr. person, hvilket vi syntes var urimelig dyrt. Vi koerte derefter videre mod Queenstown med mig surmulende over mig oekonomiske tab paa bagsaedet, og ankom saa i gaar aftes ved 8-tiden. Vi var alle tre godt sultne, saa vi taenkte at vi hellere maatte besoege en af de mange thai-restauranter, hvor vi ogsaa fik os et par oel. Bagefter koebte vi nogle flere oel i en liquor store og satte os hen paa en graesplaene for at drikke dem. Videre tog vi saa paa bar, og endte kl 3 i nat med at sidde midt i en rundkoersel med nok verdens stoerste kaloriebombe af en burger hver. Nu sidder vi saa alle tre her paa netcafe og mailer og hvad man nu ellers laver, da det regner lige nu. I morgen regner vi med at Carl og jeg skal bungyjumpe, for lige at fuldende vores ekstreme oplevelsestur, hvorefter vi ryger direkte paa low-budget, i hvert fald mig. Vi skriver nok en gang naeste uge, hvis ikke naar vi er kommet til Kaikoura paa onsdag, saa i hvert fald naar vi er tilbage i Auckland i weekenden.

Mange hilsener fra Carl, Mads og Sebastian

P.S.

Her er links til alle de billeder vi har taget siden riverrafting-turen. Mads' kamera er desvaerre gaaet i stykker, ligesom alle hans andre ting, saa der er kun billeder fra Carl og mig.

Sebastian:

Lake Taupo og skydiving
http://www.facebook.com/album.php?aid=25128&l=df5f8&id=590796909

Wellington og faerge http://www.facebook.com/album.php?aid=25876&l=7a6a7&id=590796909

Abel Tasman
http://www.facebook.com/album.php?aid=25877&l=39bab&id=590796909

Carl:

Lake Taupo
http://www.facebook.com/album.php?aid=27112&l=37a32&id=530971245

Wellington
http://www.facebook.com/album.php?aid=27113&l=479e1&id=530971245

Nelson/Abel Tasman part 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=27544&l=ade0e&id=530971245

Nelson/Abel Tasman part 2 (nogle af billederne er ogsaa fra Sebastians kamera)
http://www.facebook.com/album.php?aid=27691&l=fa936&id=530971245

Nelson/Abel Tasman part 3
http://www.facebook.com/album.php?aid=27692&l=313cc&id=530971245

Franz Josef Glacier
http://www.facebook.com/album.php?aid=27693&l=ad1e3&id=530971245

Queenstown
http://www.facebook.com/album.php?aid=27695&l=f56a4&id=530971245