en laengeventet hilsen fra NZ

Hej alle sammen,

Nu er det vist ved at vaere lang tid siden vi har opdateret vores blog, det beklager vi, men vi var bare lidt for dovne til at sidde og skrive en mindre stil. Nu er vi kommet til Queenstown hvor vejret i dag ikke er helt optimalt, saa vi taenkte at det nok var et godt tidspunkt at skrive om vores bedrifter.

Sidst vi skrev var vist i Rotorua, hvor vi havde vaeret ude og riverrafte, hvilket er godt halvanden uge siden. Efter vores riverrafting tur, tog vi videre til Taupo naeste dag, via nogle grotter der hedder Waitomo Caves. De var blevet promotet overalt i Rotorua, saa vi taenkte at vi hellere maatte se 'what the fuzz was all about', og koerte derhen morgenen efter vores rafting tur. Det specielle ved grotterne var at det bor 'glow-worms' i dem, som er smaa larver der udgiver lys i total moerke for at tiltraekke deres foede. Det var maegtig flot at se, for lyset blev helt utroligt naar der er baelgmoerkt omkring dem, saa man ikke kan se de forskellige klippestykker de sidder paa. Desvaerre fik vi ikke taget nogle billeder da dette ikke var tilladt, men det var i hvertfald et godt minde.

Efter Waitomo koerte vi saa videre til Lake Taupo, hvilket er Skydiving (faldskaermsudspring) centralen i NZ. Vi havde ikke rigtig vaeret i byen paa hele vores tur, de fleste forsoeg endte altid med at vi gik i seng lidt smaafulde, saa vi taenkte at denne gang skulle vi i hvert fald ud, da vores hostel laa lige ovenpaa en raekke barer. Vi stoedte ind i Claude, som vi havde moedt i Bay of Islands, hvilket var ret pudsigt, og da vi senere var taget hen paa baren moedte vi ogsaa tog britiske piger vi havde moedt tidligere i Rotorua. Efter en del oel, kom det paa tale om hvor vi hver isaer skulle hen bagefter, og det viste sig at de ogsaa skulle videre til Wellington, saa som de gentlemen vi nu er inviterede vi dem til at koere med os. Dagen efter, med nogle ikke saa rare toemmermaend havde vi booket faldskaermudspring fra 15000 fod, hvilket svarer til omkring 4,5 kms hoejde. Jeg tror jeg taler for os alle tre naar jeg siger at det var det fedeste vi nogensinde har proevet! Vi havde ca. 70 sekunders fritfald med en instruktoer hver spaendt bag paa vores ryg, hvorefter de trak i faldskaermen og vi kunne nyde udsigten og den kaempemaessige soe. Det var money well spent, som man siger.

Naeste dag drog vi saa videre mod Wellington, med et lille stop-over i Napier for at hente de britiske piger som vi havde moedt, Victoria og Susannah. Vi havde en lidt sjovere koeretur end vi plejer, da vi nu havde nye venner med, og da vi kom til Wellington indlogerede vi os ogsaa alle 5 paa samme hostel. Da det nu engang var torsdag taenkte vi at vi havde brug for at drikke nogle oel, og se Wellingtons natteliv, saa vi drog afsted til supermarkedet for at koebe oel, og satte os bagefter ind i baggaarden for at nyde dem. Pludselig kom der alskens mennesker klaedt ud i diverse kostumer, og det viste sig at der var kostume-fest i baren inde ved siden af. Hurtigt farede vi op paa vores vaerelse for at finde noget toej der kunne gaa som kostumer, og vi endte med Carl som Jesus, Mads som terrorist og mig som en krydsning mellem Don Juan og en cowboy i strammebukser. Vi havde en super aften sammen med de to piger, men desvaerre blev vi hurtigt traette og trak os tilbage til den naermeste 7-11 butik for en late-night snack.
Dagen efter tog vi med lettere toemmermaend hen for at ordne vores visa til Indonesien, saa vi kan vaere der i lidt laengere end 30 dage. Bagefter besluttede vi os for at tage i Zoo for at se den omtalte kiwi-fugl, og inviterede saa de to piger med. Desvaerre var det en ret skuffende zoo, og kiwien kunne man kun se i et fuldstaendig moerkt rum, hvor man ikke engang kunne se hvor man gik, saa den missede vi desvaerre. Om aftenen gik vi lidt tidligt i seng ovenpaa gaardsdagens strabadser, da vi alle tre var rimelig moere.
Naeste dag tog vi ud for at se Wellington, og besluttede at vi lige skulle proeve at surfe der hvor Viggo Mortensen laerte det dengang han var med til at indspille Ringenes Herre. Det var super sjovt, men lad os sige det saadan at Mads er bedre til andre ting end lige netop surfing. Om aftenen tog vi ud og bowle med vores veninder, og det viste sig at Mads mangel paa surfing-evner blev udlignet med hans bowlinge-skills. Han vandt overlegent med den ene strike efter den anden. Vi tog derefter videre paa bar hvor vi spillede lidt pool mod nogle gutter vi moedte der, og drog saa videre for at gaa paa diskotek, men maatte indse at Wellingtons byliv ikke bryder sig om klipklapper paa dansegulvet, for vi blev ikke lukket ind nogle steder.

Videre tog vi saa faergen til Picton, hvor vi satte de tog piger af saa de kunne fortsaette deres tur, og vi satte kursen mod Nelson, i den nordlige del af syd-oeen. Her stoedte vi ind i nogle meget fulde canadiske piger som vi aabenbart havde moedt tidligere, men vi skulle tidligt i seng for vi havde booket os en to-dags kayaktur i nationalparken Abel Tasman. Vi vaagnede klokken 6 og pakkede vores grej, og koerte derefter mod stedet hvor vi skulle moede op, hvor vi fik smidt alt det noedvendige i vores smaa rygsaekke og handlet hurtigt ind i supermarkedet. Ved 11-tiden blev vi saa sat i vandet og besluttede og hurtigt for at sejle ud til den naermeste oe for at faa lidt frokost. Vi sejlede rundt mellem oeerne og langs kysten, og det var helt ufatteligt saa flot det var. Det var det rene bounty-paradis, og i hvert fald ikke noget man i foerste omgang forbinder med New Zealand. Vi sejlede videre op mod det sted hvor vi skulle overnatte, og faldt over en oe med en saelkoloni paa, hvor vi kunne komme helt taet paa, men dog ikke roere dem. Efter dette tog vi hen til vores campingsite og satte teltene op, og forsoegte i 2 timer at grille vores medbragte poelser og kyllingespyd paa nok den vaerste grill vi nogensinde har set. Morgenen efter fik Carl og Mads at maerke hvad der sker naar man drager ud paa en 5 timers sejltur i solskin uden at tage solcreme paa, saa de padlede forbraendte tilbage ifoert solbriller og haettetroejer. Da vi kom tilbage til Nelson ved 5-tiden om eftermiddagen fik vi os lidt mad, og gik tidligt i seng for dagen efter at begive os ned ad vestkysten.

Vi ville ned og se gletsjerne man kunne se ved kysten, og saa videre til Queenstown, men vi vurderede at vi ikke kunne naa at se gletsjerne og tage vi til Queenstown paa samme dag, saa vi koerte til en lille gudsforladt Jade-by ved navn Hokitika for at overnatte. Morgenen efter koerte vi saa mod gletsjerne, og efter godt en halv times koersel finder Carl ud af at han muligvis har glemt sin telefon, saa vi holder ind saa han kan rode sine ting igennem, men han kunne ikke finde den saa vi vendte om og koerte hastigt tilbage. Uheldigvis for mig (Sebastian) havde en politimand lige parkeret sig for foden af en bakke, saa da jeg kom raesende med 124 km/t hvor man maatte koere 100, blev jeg venligt vinket ind til siden og fik en mindre boede paa 700 kr. Saa nu koerer jeg i hvert fald paenere paa vejene fremover. Carl fandt sin telefon i sin taske da vi endelig kom tilbage til hostellet, og den hoerer han stadig for. Da vi saa endelig kom til gletsjerne havde uheldet ikke forladt mig endnu. Idet vi koerer ind paa en ensporet bro ser jeg at der kommer en modkoerende bil og bremser op. Da jeg vil bakke tilbage saa han kan komme forbi glemmer jeg at se mig bagover, og kommer til at bakke lige op i et aeldre par bagved. Der skete heldigvis ikke noget med deres bil, men vores har nu faaet en flot lille bule lige ved bagagerummet. Endnu en irriterende unoedvendig udgift til Sebastian: ja tak!

Naa, men vi fik set Franz Josef gletsjeren, men vi kunne desvaerre ikke komme op og gaa paa den da det kraevede en guidet tour til 100 dollars pr. person, hvilket vi syntes var urimelig dyrt. Vi koerte derefter videre mod Queenstown med mig surmulende over mig oekonomiske tab paa bagsaedet, og ankom saa i gaar aftes ved 8-tiden. Vi var alle tre godt sultne, saa vi taenkte at vi hellere maatte besoege en af de mange thai-restauranter, hvor vi ogsaa fik os et par oel. Bagefter koebte vi nogle flere oel i en liquor store og satte os hen paa en graesplaene for at drikke dem. Videre tog vi saa paa bar, og endte kl 3 i nat med at sidde midt i en rundkoersel med nok verdens stoerste kaloriebombe af en burger hver. Nu sidder vi saa alle tre her paa netcafe og mailer og hvad man nu ellers laver, da det regner lige nu. I morgen regner vi med at Carl og jeg skal bungyjumpe, for lige at fuldende vores ekstreme oplevelsestur, hvorefter vi ryger direkte paa low-budget, i hvert fald mig. Vi skriver nok en gang naeste uge, hvis ikke naar vi er kommet til Kaikoura paa onsdag, saa i hvert fald naar vi er tilbage i Auckland i weekenden.

Mange hilsener fra Carl, Mads og Sebastian

P.S.

Her er links til alle de billeder vi har taget siden riverrafting-turen. Mads' kamera er desvaerre gaaet i stykker, ligesom alle hans andre ting, saa der er kun billeder fra Carl og mig.

Sebastian:

Lake Taupo og skydiving
http://www.facebook.com/album.php?aid=25128&l=df5f8&id=590796909

Wellington og faerge http://www.facebook.com/album.php?aid=25876&l=7a6a7&id=590796909

Abel Tasman
http://www.facebook.com/album.php?aid=25877&l=39bab&id=590796909

Carl:

Lake Taupo
http://www.facebook.com/album.php?aid=27112&l=37a32&id=530971245

Wellington
http://www.facebook.com/album.php?aid=27113&l=479e1&id=530971245

Nelson/Abel Tasman part 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=27544&l=ade0e&id=530971245

Nelson/Abel Tasman part 2 (nogle af billederne er ogsaa fra Sebastians kamera)
http://www.facebook.com/album.php?aid=27691&l=fa936&id=530971245

Nelson/Abel Tasman part 3
http://www.facebook.com/album.php?aid=27692&l=313cc&id=530971245

Franz Josef Glacier
http://www.facebook.com/album.php?aid=27693&l=ad1e3&id=530971245

Queenstown
http://www.facebook.com/album.php?aid=27695&l=f56a4&id=530971245

Sidste dag i Bay of Islands og foerste dage i Rotorua!!!

Saa er det tid til naeste melding!

Torsdag d. 17 stod satte vi retning mod New Zealands nordligeste punkt Cape Reinga. Det var en ca 4,5 timers koeretur fra vores Hostel i Paihia saa det blev en lang dag. Vi tog afsted ved 9 tiden og allerede efter kort tid begyndte vi at se hvorfor New Zealand regnes som et af de smukkeste steder i verden. Rundt om hvert hjoerne langs kysten dukkede den ene efter den anden fantastiske sandstrand op og efter at vaere stoppet ved 2 blev vi enige om at vi maatte sortere mere i vores stop for ellers ville vi ikke vaere hjemme foer naeste dag. Vores foerste Waypoint var 90'mile Beach, og som navnet siger er det en 90 mile lang strang paa den nordlige vestkyst. Stranden er paa ingen maade en badestrand da der er utrolig kraftig stroem i havet men til gengaeld er sandet saa haardt at stranden regnes som en vej. Det skal lige tilfoejes at naar man lejer en bil som vi har gjort faar man eftertrykkeligt at vide at man ikke maa koere paa 90 mile beach med den men "boys will be boys"! Derfor koerte vi direkte ned paa stranden og foran os havde vi 90 miles lejeplads. Vi droenede derudaf kun afbrudt af powerslides og 180 graders haandbremsevendinger. Det var helt fantastisk.
Efter at have koert nordpaa af stranden i 30 minutter fandt vi en afkoersel og satte kursen mod et sted at spise frokost. Vi fandt hurtigt et rigtig hyggeligt sted helt nede ved vandet og fik os nogle burgere... Efter dette begav vi os igen ud i bilen for at naa til vores naeste checkpoint, det beroemte "Giant Sand Dunes". Til dem der ikke ved hvad dette er, kan det simpelt forklares som enorme bunker at pudderfint sand der inviterer til sandsurfing. Man lejer et bodyboard belagt paa undersiden med glat plastik, kravler op af en mega sandbakke (ekstremt haardt!) og kaster sig derefter paa maven ned at disse massive sandbunker. Man naar at faa rigtig meget fart paa saa det var virkelig fedt.
Sidste stop var Cape Reinga og efter 20 kilometers grusvejskoersel naaede vi det endeligt. New Zealands nordligeste punkt og ogsaa stedet hvor det Tasmanske Hav moeder stillehavet. Det var et helt fantastisk sted. Naar man stod paa spidsen havde man paa venstre haand en kaempe strand og paa Hoejre haand kaempehoeje klipper med 5 meter hoeje boeljer det smadrede op imod dem. Foran os laa en linje af boeljer der markerede stedet hvor de to have og derved ogsaa stroemretninger moedte hinanden. Virkelig et specielt sted.

Dagen efter skulle vi forlade vores Hostel og Bay of Islands og derfor begav vi os paa en dejlig 8 timers koeretur sydpaa hvor vi havde booket et Hostel i byen Rotorua. Rotorua er beliggende paa midten af nordoen og direkte i midten af et meget vulkansk omraade. Det betyder for byen at de har utrolig mange varme kilder og mudderpoele men desvaerre ogsaa at der overalt konstant lugter af raaddent aeg paa grund af svovlen der stiger op fra jorden. Meget interessant.
Vi var alle meget traette efter den lange koeretur saa vi naaede ikke at se saa meget af byen.

Naeste dag stod den saa paa "Luge", som gaar ud paa at man tar en stolelift op ad et bjerg, faar en hjelm paa og derefter bliver man sat ned i smaa kaelke der koerer paa hjul. Derefter tonser man bare ned af en bane om kap med hinanden med rimelig hoeje hastigheder. Vi ignorede selvfoeljelig alle sikkerhedsforanstaltninger og koerte raskt ind i hinanden og skubbede hinanden ad banen.
Efter nogle timers action begav vi os mod noget mere afslappende. Vi saa kogende og lugtende mudderpoele og en kogende flod der udsprang fra who knows what. Vi ville ogsaa gerne se geyserne omkring rotorua men af de to steder vi tog hen var det ene super dyrt og det andet lukket, saa det var virkelig aergeligt.
Om aftenen hang vi bare paa hostellet, selvom vi ville have vaeret ude, men da vi begav os til at se Welcome to the Jungle roeg entusiasmen desvaerre.

Soendag skulle vi saa ud og rafte. Fredag aften havde en gut paa hostellet fortalt os om New Zealands farligeste flod der kun var aaben 26 dage om aaret og den kunne han selvfoeljelig lige booke os ind paa til om soendagen. Vi (laes Carl og Sebastian) var hurtige til straks at booke plads til os alle tre, da Mads jo foelte at han var noedsaget til at tage med.
Vi ankom ved floden ved 11-tiden soendag, efter en lettere koeretur paa en time, og gik straks i gang med at smide vores grej paa. En bus tog os op til det punkt hvor vores flod startede, og herefter fik vi instruktioner om hvordan man skulle forholde sig paa baadene. Vi var saa heldige at faa den seje guide der lignede Russell Crowe (vi VAR faktisk forelskede i ham) og hele tiden sagde 'Sweet Ass', hvilket nu er blevet vores yndlings-NZ-slang. Naa, ud paa floden vi roeg og knap nok havde vi vaeret igennem den foerste Stage3 rapid (der er 5 stages) foer Mads fik overbalance og var ved at ryge i vandet. Sebastian var hurtig til at vende sig op for at hjaelpe ham op, men Mads stak straks modvilligt sin pagaj op i hovedet paa ham, hvilket resulterede i hans nye seje 'cut' i oejenbrynet. Hvis man kigger paa billederne kan man ogsaa se at alle folk sidder og stirrer ham i hovedet mens de uvidende er ved at ryge ud over vandfaldet. Naeste rapid faldt der saa en i vandet som kaempende blev hevet op igen af det hurtig-udlaerte crew paa baaden (os). Resten af turen er der for meget at skrive om, men for at opsumere var det totalt najs.
Efter den voldfede-sygo-'sweet ass'-tur tog vi saa paa hospitalet for at faa ordnet Sebastians cut, og nu sidder han og ser Bad-Ass ud paa hostellet.

Istedet for at uploade billeder til vores blog, hvor man kun kan uploade 5 ad gangen, smider vi istedet links ind til vores facebook albummer. Her er de foerste mange:

http://www.facebook.com/album.php?aid=24844&l=d23f2&id=590796909 - rafting
http://www.facebook.com/album.php?aid=24797&l=52231&id=590796909 - Seb 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=24798&l=c6ca9&id=590796909 - Seb 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26590&l=c4bc8&id=530971245 - Carl Rotorua
http://www.facebook.com/album.php?aid=26584&l=71e86&id=530971245 - carl BOI 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=26588&l=828f4&id=530971245 - Carl BOI 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26125&l=8dd4e&id=530971245 - Carl Auckland
http://www.facebook.com/album.php?aid=26269&l=1f7ed&id=534716330 - Mads NZ

Until next time

xXoxOOoxO Beejerrum, Carlemi og HULK

Bay of f***ing Islands!

Saa er der endelig blevet plads til lidt bloggetid i vores aah saa travle skema. Vi ankom til den nordlige del af New Zealand i mandags efter en lettere koeretur paa 250 km, og her er skide flot. Det er slet ikke til at fatte at dette er en del af New Zealand da det stort set ligner noget fra troperne. Vores ankomstdag checkede vi ind paa YHA Hostel, som vi havde fundet dagen foer paa nettet, for at faa at vide at de desvaerre havde overbooket det og derfor flyttet os ind ved siden af. Puha noget svineri! Der er jo kun pool og plasma-tv og solen skinner dagen lang! Plus vi er 100 meter fra stranden, saa det er slet ikke til at klare. Mads har faaet koebt sig en guitar, saa vi tilbragte den foerste dag heroppe med lidt sing-a-long paa stranden med lidt oel. Vi moedte et flinkt jydepar paa nogenlunde vores alder som vi clickede med, saa i gaar tog vi alle fem ud og sejle i havkayak, hvilket hurtigt viste sig at vaere lettere kedeligt. I dag var Carl og Sebastian saa ude og dykke paa HMNZS Canterbury, et 114 meter krigskibsvrag sunket for 2 mdr. siden, hvilket var klart blevet anbefalet over Rainbow Warrior af samtlige mennesker vi har moedt. Og hvilke en oplevelse!! Man kunne svoemme ind i selve skibet, eller som man siger paa fagsprog, penetrere vraget. Vi var inde i hvad der lignede opholdsstuen foerst, for derefter at svoemme ind i styrhuset. Det var ret tydeligt at det var et helt nyt vrag for det var naesten helt rent og der var stadig 'wall-tags' paa vaeggene hvor folk havde skrevet dvs. ting. Dykkerkassen til Sebastians kamera holdt heldigvis mosten, selv helt nede paa 35 meter, men desvaerre har denne her computer ingen USB adgang saa vi maa vente lidt med nye billeder. Vores andet dyk var ved et sted der hed Robberton Island, hvor vi var ude og spearfishe. Der var desvaerre ikke saa varieret dyreliv der men en englaender der var med paa turen fik skudt en Blue Morris (eller noget i den dur) som var ret fedt at se.. Carl og Sebastian har desvaerre faaet lidt ondt i oererne saa de maa hellere proeve at drikke dem vaek i aften. Mads har ogsaa lidt at sige om hans tur til det nordligste punkt i landet, men det kommer han nok med lidt senere, ellers var det alt for denne gang!

Jeg havde lige glemt at vi ogsaa var i Kelly Tarlton's Underwater World, og det er derfor der er billeder af Sting Rays. Her er billeder fra Carl's chip. Forresten saa var Carl saa dum at hoppe i havet med sit ur paa, hvorefter det staedigt ikke ville virke, saa vi besluttede at give det en flot begravelse i sandet. Da vi kom hjem fra stranden var det foerste der skete da vi steg ud af bilen, at Mads' mobil floej ud af hans shorts og trillede ned i en kloakrist saa lige nu ligger den og toerrer paa vaerelset, med en laekker dunst.

Og her er nogle billeder fra Mads' chip

2. Dag i Auckland

Til vores kaere laesere: Der skete desvaerrre ikke saa meget den foerste dag efter kl 14, da vi bestemte os for at lige tage en time paa oejet, og endte med at sove 17 timer. I dag har vi heldigvis faaet lidt at se, og desuden har vejret vaeret exeptionelt godt med skyfrit og ca. 28 grader (gaet) hele dagen. Efter morgenmad besluttede vi os for at tage ud og nyde solen saa vi tog bilen og koerte op til Tarapuna Beach nord for Auckland for at arbejde paa vores 'tan' og lige maerke vandet. Lige nu sidder vi alle tre paa en net-cafe efter et besoeg i Auckland Sky Tower, hvilket var en lidt uhyggelig men spaendende oplevelse for os alle, da det er den hoejeste bygning paa den sydlige halvkugle, og rent faktisk kun bygget for at nyde udsigten. Vi regner med at tage ud og faa noget at spise om ikke saa laenge, og bagefter endelig faa lidt mere end en enkel oel i det smukke New Zealand. Desuden har vi her mulighed for at uploade billeder, saa der er lidt fra hele turen 'so far'.

new zealands, aukland

hey alle. denne gang er det carl der har indtaget keyboardet og jeg har nu smidt mads lidt vaek saa vi andre kan faa lidt skriveplads. dette kan ogsaa ses paa stavningen men fuck nu det.
klokken er nu 13.00 og vi har varet paa vores lille hyggelige hostel i godt 6 timer. vi kom herhen med en fraek sort mazda som vi har lejet til vores newzealand ophold. byen aukland har ikke rigtig imponeret os endnu men det skal nok komme, der er jo trods alt vores foerste dag her.
Vi skal nok smide nogle billeder ind lige saa snart vi faar mulighed for det!

Flyvetur

Saa sidder vi i Heathrow og venter paa vores fly til NZ. Der var ikke nogen Burger King som vi havde haabet saa vi blev noedt til at spise en "dejlig" burger paa in-stedet Chez Gerard. Namme namme. Nu har vi diarre... Guf... Vi keder os, men nu er der kun 3,5 timer til vi faar lov til at sidde 24 timer i et fly... Naaiiice......

Over and out from Carlemi Angelo, Sebastia Axelsen and Mads Beejerrum

Så er det imorgen!

Uha nu bliver det spændende.
I skrivende stund er der ca 11 timer til vi skal tjekke ind i Københavns Lufthavn og alle tasker er ved at være pakket.
Nu er det så tid til noget hardcore familiehygge inden afrejsen og så er det bare afsted.