Saa er vi vendt tilbage til Gili Trawangan efter en go 5-dages tur forbi Komodo oeen og helt til Flores! Vi tog afsted torsdag morgen kl 8 sammen med vores canadiske buddy Clancy og den forhennaevnte pige som slog hovedet, Grace, fra Gili Trawangan EFTER vi havde faaet det forklaret til os at det rent faktisk var en envejstur der varede fire dage. Ups!! Det viste sig at turene normalt er 4-dage om at sejle til Flores, som stort set er det yderste oestpaa man kan komme i Indonesien foer man ramler ind i Oest Timor, saa vi gik selvfoelgelig i panik over at vi rent faktisk ikke havde transport tilbage! Heldigvis var det muligt for et mindre beloeb paa 175 kr at komme tilbage via en stor bus, saa den billet snuppede vi med det samme!
Naa, tilbage til turen. Som sagt tog vi fra Gili Trawangan torsdag kl 8 om morgenen og bevaegede os mod Lombok med en masse mennesker som vi overhovedet ikke kendte. En times tid efter ankom vi saa, og blev laesset paa en minibus der gik til den stoerste by paa Lombok kaldet Mataram, hvor der skulle laesses paa med mad og drikke (oel!). Efter en go halv dag i minibusen ankom vi dog endelig til en havn paa den oestlige side af Lombok, hvor vi spaendte boardede vores nye hjem de naeste 4 naetter. Det var en rimelig simpel indonesisk 'husbaad', med et stort aabent spise/sidde omraade forrest i baaden, et foererhus, et dejligt hul i jorden toilet bagest, og saa sovepladser ovenpaa foererhuset i form af en masse meget tynde madrasser bred ud over det hele.
Afsted gik turen saa mod Komodo og de eftertragtede veraner! Vi sejlede i 4-5 timers tid, indtil vi lagde til ud for en lille oe ud for en stoerre oe ved navn Sumbawa. Her tilbragte vi natten over vor vi fik drukket en masse oel (selvfoelgelig) og snakket med alle de andre ombord paa baaden. Det skal lige siges at de fleste ombord faktisk var kaerestepar i 30'erne, saa dem vi rent faktisk snakkede mest med var 3 engelske gutter paa alder med os. Nok om det. Dagen efter vaagnede vi kl 6-7 stykker da solen stod op, og baaden begav sig videre en times tid indtil vi lagde til, saa der kunne hentes is til drikkevarerne. Vi fik set en soed lille landsby paa en oe som vi ikke rigtig kender navnet paa, og derefter begav vi os saa videre til en lille oe hvor man desvaerre skulle betale hele 5 kroner pr. person (!) for at laegge til, hvilket et fransk par absolut naegtede at goere fordi 'det var de ikke blevet informeret om foer turen startede'. Der snorklede vi saa rundt en time eller to, hvorefter vi begav os ud paa en 15-timers sejltur uden stop. Det skal siges at det godt nok er det stoerste ubehag jeg nogensinde har haft paa en baad foer. Den gyngede frem og tilbage og op og ned, alt imens vi alle laa og proevede ihaerdigt paa at sove oven paa foererhuset. Jeg tror jeg fik 2 timers soevn i alt den nat.
Morgenen efter havde vinden heldigvis lagt sig, saa det gik mere stille og roligt for sig. Vi lagde til ved en lille oe men en stor bakke for at spise morgenmad, og efter maden besluttede vi i faellesskab at den bakke nok hellere skulle bestiges, saa vi kunne faa nogle flotte billeder af omegnen. Efter 20 haarde minutter op ad en ret saa skraa kant ifoert klipklapper naaede vi toppen og fik taget nogle billeder, hvorefter vi gik ned og snorklede en smule tid foer baaden igen sejlede mod Komodo.
Omkring kl 2 naaede vi saa det sted, som vi alle havde set frem til, nemlig selveste Komodo oeen. Mads var saa klog at knalde hovedet op i en bjaelke i sin iver efter at faa fat i en troeje, saa inde paa oeen matte de lige rense en mindre flaenge i hans hovedbund og binde bandage rundt om hovedet saa der ikke lugtede alt for meget af blod naar vi kom i naerheden af veranerne. Vi besluttede os for at tage den lange gaatur paa 2 timer fremfor den korte paa 1, og da vi kom til vendepunktet halvvejs inde i turen fik vi for foerste gang oeje paa en af 'dragerne'. Den var ikke saa stor som vi havde regnet med, og det var svaert at faa et ordentlig syn af den fordi den hele tiden spaenede frem og tilbage mellem rangerne som holdt den indelukket saa laenge de kunne. Da vi saa kom tilbage til kontoret, passerede vi foerst hytterne hvor disse rangere bor, og der, til vores store overraskelse, laa der fem fede kaempe veraner og dasede rundt om hytterne. Guiden forklarede at de holder til rundt om hytterne fordi de kan lugte blodet fra hoensene naar de slagter dem, men de virkede rimelig menneskefredelige. Efter en masse billeder vendte vi saa tilfredse tilbage til baaden for at nyde vores lokale 'Arak', eller firewater som de kalder det, og saa til koejs.
Dagen efter sejlede vi til Rinca Island som er den anden oe i Komodo nationalparken, og begik os ud paa endnu en trekkingtur, dog den korte denne gang da vi var ramt haardt af toemmermaend fra gaarsdagens drikkerier, men desvaerre saa vi kun veraner omkring hytterne her, ingen paa selve turen. Fra Rinca tog vi saa hen til en lille oe med en flot strand og badede en times tid og spiste frokost, og endelig sejlede vi saa det endelige maal som var Flores.
Paa Flores lagde vi til i Labuanbajo havn, og eftersom ingen af os havde haft et bad i hvert fald 5 dage saa gik vi paa rov efter at finde et billigt hotelvaerelse hvor vi kunne vaske vores haar. Desvaerre var der kun 2 senge paa det vaerelse vi fandt, saa jeg noejedes med at sove paa baaden paa den betingelse, at jeg maatte tage et bad foerst. Om aftenen tog vi ud og spiste sammen med alle dem fra baaden, og et par oel eller fem blev det da ogsaa til efter maden, hvorefter vi gik hver til sit. Carl og Mads hen paa hotellet, og jeg gik hen paa baaden sammen med de resterende faa som ogsaa havde benyttet sig af den frie logi.
Turen hjem fra Flores var en mindre behagelig faergetur paa 9 timer der startede kl 7 om morgenen, hvor vi sejlede til den store oe Sumbawa, hvorefter en stor airconditioned bus ventede paa os som skulle koere os hele vejen til Lombok. Efter 10 lange timer i bussen ankom vi endelig til den havn hvorfra bussen skulle laesses paa en faerge over til Lombok, og omkring kl 11 om formiddagen var saa tilbage i Mataram igen. Vi fik os en minibus til havnen, og hyrede en billigbaad til at sejle os tilbage til Gili Trawangan, hvor vi stadig lige havde 2 naetter foer vi skulle tilbage til Bali. Efter vi havde brugt de to dage paa at sige farvel til alle de lokale vi havde moedt, tog vi saa endelig hurtigbaaden tilbage til Bali, og nu sidder vi saa her kl 9 om aftenen i Ubud igen, da Carl lige skulle ordne noget last-minute shopping for foraeldrene.
Trist som det end er, saa maa jeg nok erkende at dette bliver det sidste indlaeg i vores blog fra min side af i hvert fald, da der nok ikke bliver alt for meget at fortaelle om foer vi er naaet til Singapore, hvilket ogsaa betyder at der er saa kort tid til vi er hjemme at et blog-indlaeg egentlig ville vaere ligegyldigt. Det samme gaelder billeder, har Carl og jeg besluttet, at eftersom der kun er 2 uger tilbage foer vi er i Danmark igen, og internettet her i Indonesien er saa satans langsomt, saa maa de sidste mange billeder vi har taget fra Gili-oeerne og Komodo vente med at ryge paa nettet til vi er kommet hjem igen.
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
tirsdag den 13. maj 2008
tirsdag den 6. maj 2008
nyt fra syden!
Hej allesammen,
Saa er der nyt her fra Gili, hvor vi efterhaanden har vaeret en maaned nu! Efter Mads' veninde Rebekka kom og tog afsted igen moedte vi to gutter fra Canada som vi har haengt ud med de sidste 2 uger, Clancy og Caley. Der er ikke rigtig sket saerlig meget, vi fester lidt for meget, men det ved I sikkert alle sammen, men nu er turen snart ved at vaere slut! I morgen tager vi til Komodo oeen paa en 4 dages sejltur sammen med Clancy, og sikkert ogsaa en masse andre mennesker. Carl, Mads og ham havde en rimelig haeftig aften i gaar (jeg havde faaet aaalt for meget at drikke, saa var taget tidligt hjem) hvor de endte i Lombok fordi en pige vi havde moedt faldt og slog hul i hovedet, saa hun skulle paa hospitalet! Det var en rimelig crazy historie at faa smidt i hovedet her i morges, og de hader hende sikkert alle sammen nu fordi de foerst kom tilbage kl 6 om morgenen.
Carl og jeg bliver faerdige med vores Divemaster i dag, vi skal bare lige til laegen og saa tage en skriftlig eksamen, samt udfylde noget papirarbejde og saa er den endelig i hus!! Som sagt tager vi til Komodo i morgen og kommer tilbage paa soendag, saa vi haaber paa at faa set nogle drager!! Vi har faaet rykket vores billetter 2 uger frem da vi alle sammen savner Danmark efterhaanden, og pengene holder ikke alt for godt laengere, saa d. 29. maj lander vi i Kbh's lufthavn, istedet for den originale 12. juni dato. Vi flyver til Kuala Lumpur d. 20 fra Bali og saa til Singapore d. 23 som vi flyver hjem fra. Jeg ved ikke med de andre, men jeg foeler mig lidt skuffet over ikke at have set mere af Indonesien, men det maa blive en anden gang, det er nemlig et virkelig fedt land! Mht. billeder, saa er den computer jeg sidder paa nu den eneste der har kunnet uploade de sidste par uger, og den kommer nu med en maerkelig besked om at der ikke er adgang til vores chip, saa billeder kommer der nok foerst nogle af naar vi tager til Bali igen naeste uge! Beklager! Vi haaber alle har det godt derhjemme, og glaeder os til snart at se jer alle igen.
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
Saa er der nyt her fra Gili, hvor vi efterhaanden har vaeret en maaned nu! Efter Mads' veninde Rebekka kom og tog afsted igen moedte vi to gutter fra Canada som vi har haengt ud med de sidste 2 uger, Clancy og Caley. Der er ikke rigtig sket saerlig meget, vi fester lidt for meget, men det ved I sikkert alle sammen, men nu er turen snart ved at vaere slut! I morgen tager vi til Komodo oeen paa en 4 dages sejltur sammen med Clancy, og sikkert ogsaa en masse andre mennesker. Carl, Mads og ham havde en rimelig haeftig aften i gaar (jeg havde faaet aaalt for meget at drikke, saa var taget tidligt hjem) hvor de endte i Lombok fordi en pige vi havde moedt faldt og slog hul i hovedet, saa hun skulle paa hospitalet! Det var en rimelig crazy historie at faa smidt i hovedet her i morges, og de hader hende sikkert alle sammen nu fordi de foerst kom tilbage kl 6 om morgenen.
Carl og jeg bliver faerdige med vores Divemaster i dag, vi skal bare lige til laegen og saa tage en skriftlig eksamen, samt udfylde noget papirarbejde og saa er den endelig i hus!! Som sagt tager vi til Komodo i morgen og kommer tilbage paa soendag, saa vi haaber paa at faa set nogle drager!! Vi har faaet rykket vores billetter 2 uger frem da vi alle sammen savner Danmark efterhaanden, og pengene holder ikke alt for godt laengere, saa d. 29. maj lander vi i Kbh's lufthavn, istedet for den originale 12. juni dato. Vi flyver til Kuala Lumpur d. 20 fra Bali og saa til Singapore d. 23 som vi flyver hjem fra. Jeg ved ikke med de andre, men jeg foeler mig lidt skuffet over ikke at have set mere af Indonesien, men det maa blive en anden gang, det er nemlig et virkelig fedt land! Mht. billeder, saa er den computer jeg sidder paa nu den eneste der har kunnet uploade de sidste par uger, og den kommer nu med en maerkelig besked om at der ikke er adgang til vores chip, saa billeder kommer der nok foerst nogle af naar vi tager til Bali igen naeste uge! Beklager! Vi haaber alle har det godt derhjemme, og glaeder os til snart at se jer alle igen.
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
fredag den 25. april 2008
Gili igen
Saa er der nyt fra Indonesien!! Det bliver nok ikke et lige saa omfattende blog-indlaeg som mange af de andre, da vi helt aerligt ikke laver saerligt meget her! Siden vi fik blogget sidst, er Mads' foraeldre taget hjem efter deres maaneds-lange ferie, som sikkert noed rigtig meget. Vi har faaet dykket en masse, Carl og jeg mangler nu kun 5 dyk hver for at kunne vaere Divemasters, selvom der stadig mangler en masse proever og teori, saa der er lidt tid endnu. Mads har skam ogsaa faaet dykket, men et soem i foden efterlod ham i sengen i en lille uges tid paa antibiotika, hvilket rimelig meget udelukkede al dykning for ham. Mht. hajer har vi faaet set een enkelt, men i det mindste een, saa nu mangler vi kun de skide manta-rays.
Mads og jeg har faaet cyklet oeen rundt for at se hvad der ellers sker her, saa nu er vi rimelig meget ved at blive lokale paa stedet. Sidste wekeend var Mads og jeg i Senggigi paa Lombok sammen med en af Divemasterne ved navn Martin, for at haeve nogle penge, hvilket er skide dyrt at goere paa Gili, saa vi taenkte at vi kunne have en sjov lille ekskursion til Lombok med det.
Om soendagen da vi kom tilbage var der Full-moon party paa Gili Air, den mindste af oeerne, saa vi besluttede os at tage derhen siden det nu var Anne-Sophies sidste aften paa oeen. Det var en rigtig fed fest med stor DJ-pult og dansegulv paa sandet, og der var ild-shows hvor de jonglerede rundt med flammende pinde hele tiden.
I mandags tog Carl saa med Anne-Sophie tilbage til Bali for at sende hende paa et fly om tirsdagen, og nu sidder vi saa her med en smule mere bedroevet udgave af ham. Tilgengaeld er Mads' veninde Rebekka med os et par dage. Hun var tilfaeldigvis paa Bali, og da Mads fik fat i hende fik han hende straks overtalt til at komme herover et par dage, saa nu hygger vi 4 person igen.
Haaber ikke at det var alt for kort for jer, men der sker jo desvaerre ikke saa meget for tiden. Carl og jeg skal til at kloe paa med vores traening hvis vi skal naa at blive faerdig snart, men ellers er det bare sol, strand og dykning. Ha det godt saa laenge!
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
Mads og jeg har faaet cyklet oeen rundt for at se hvad der ellers sker her, saa nu er vi rimelig meget ved at blive lokale paa stedet. Sidste wekeend var Mads og jeg i Senggigi paa Lombok sammen med en af Divemasterne ved navn Martin, for at haeve nogle penge, hvilket er skide dyrt at goere paa Gili, saa vi taenkte at vi kunne have en sjov lille ekskursion til Lombok med det.
Om soendagen da vi kom tilbage var der Full-moon party paa Gili Air, den mindste af oeerne, saa vi besluttede os at tage derhen siden det nu var Anne-Sophies sidste aften paa oeen. Det var en rigtig fed fest med stor DJ-pult og dansegulv paa sandet, og der var ild-shows hvor de jonglerede rundt med flammende pinde hele tiden.
I mandags tog Carl saa med Anne-Sophie tilbage til Bali for at sende hende paa et fly om tirsdagen, og nu sidder vi saa her med en smule mere bedroevet udgave af ham. Tilgengaeld er Mads' veninde Rebekka med os et par dage. Hun var tilfaeldigvis paa Bali, og da Mads fik fat i hende fik han hende straks overtalt til at komme herover et par dage, saa nu hygger vi 4 person igen.
Haaber ikke at det var alt for kort for jer, men der sker jo desvaerre ikke saa meget for tiden. Carl og jeg skal til at kloe paa med vores traening hvis vi skal naa at blive faerdig snart, men ellers er det bare sol, strand og dykning. Ha det godt saa laenge!
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
lørdag den 12. april 2008
Update!!
Hej alle sammen,
I maa undskylde vi ikke har faaet skrevet de sidste par uger, men computerne de sidste par steder har ikke vaeret specielt optimale, saa det eneste det er blevet til er billed-uploads. Haaber ikke I har lidt alt for meget.
Anyways, for at tage udgangspunkt i sidste indlaeg, befandt Mads og jeg os i Kuta, som bare var det helt store turist-sted. Det skal man ogsaa have lov at proeve ind i mellem. Carl og Anne-Sophie havde forladt os for at tage nogle dage hen paa oestkysten (!) hvor de bla. dykkede paa et 120 meter langt vrag fra Anden Verdenskrig, hvilket efter sigende skulle have vaeret helt ekstraordinaert.
Mads og jeg var tilgengaeld ude og se templet Tanah Lot, som er et udsoegt tempel ved havet, placeret ude paa en lille oe, hvilket kun giver adgang til det naar der er lavvande. Vi havde hyret en chauffoer til at koere os rundt for dagen, til en nogenlunde pris, saa da han efter Tanah Lot foreslog at vi saa den 'berygtede' Turtle Island sagde vi godtroende ja. Vi kom derhen og fik betalt for en 'Glasbundsbaad' hvilket var en almindelig baad med et 20x10 cm vindue i (wauw..) og blev derefter sejlet ud til Turtle Island, som for os mindede om dyreplageri, eftersom alle skildpadderne, store og smaa, blev holdt i smaa bassiner med ca 40 cm dybt vand. Sikke en turistfaelde!! Om aftenen lod vi os overtale til at tage til en lille fiskerby syd for Kuta, hvor der skulle vaere udsoegt seafood, hvilket tilgengaeld viste sig at vaere en meget god oplevelse hvor vi fik baade fisk og krabbe til ingen penge.
De andre par dage i Kuta gik med lidt fest hist og pist paa det lokale diskotek Bounty (senere fandt vi ud af at det var der bombespraengningerne i 2002 havde fundet sted), og med surfing paa Kuta Beach, hvilket faktisk var ret fedt.
Om soendagen tog vi til kulturbyen Ubud, som bestaar af ca. 2 store veje, den ene ved navn Monkey Forest Road som foerer ned til en skov fyldt med aber. Her moedte vi Anne-Sophie og Carl naeste dag, og dagen efter ankom Mads' foraeldre. Der var smadderhyggeligt, men vi blev alle enige om at vi gerne lige ville slappe af med det kulturelle, saa det eneste det faktisk blev til i den by var abeskoven.
Efter Ubud tog vi nordpaa til Lovina, hvor mine foraeldre ogsaa havde vaeret. Vi indlogerede os paa et laekkert hotel som heller ikke kostede en skid, og var baade ude og snorkle med de lokale baade (navnet kan jeg ikke huske lige nu) og tog paa dykkertur til nationalparken Menjangan Island hvor vi fik et Wall-Dive at opleve. Det er et dyk hvor man svoemmer langs kanten af oeen, en slags drop-off hvor det pludselig bliver virkelig dybt. Det var en rigtig fed oplevelse, selvom Mads desvaerre var blevet ramt af et voldsomt tilfaelde af daarlig mave saa han maatte udeblive.
Fra Lovina tog vi saa til Sanur en aften, inden vi skulle med baaden Gili Cat til Gili Trawangan, den stoerste af de 3 Gili oeer ud for Lombok, og i Sanur moedte vi saa op med Mads' faetter Mikkel og hans kammerat, som spontant havde besluttet sig for en luksusferie til Bali efter de lige havde vundet en mindre formue i poker. Der er jo nogen der kan!
Dagen stod vi op kl 7 og blev hentet og koert til Padangbai hvorfra vores baad gik, og efter godt 1 1/2 times sejlads ankom vi endelig til Gili Trawangan, som er den vilde paradis-oe. Her har vi befundet os den sidste uges tid, hvor Carl og jeg er begyndt paa vores Divemaster dykkerkursus, hvilket indebaerer at vi kan arbejde som dykkerguider, og Mads og Anne-Sophie har faaet taget naeste trin i dykkerkurserne saa de nu kan dykke sammen med os. Vi dykker ca. 1-2 gange om dagen, og der er masser af skildpadder over det hele, hvilket er super cool. Vi haaber paa at faa lov til at se hajer og djaevlerokker, men desvaerre har ingen af dem vist sig for os endnu.
Vi haaber at I har fundet jer tilpas med den lidt laengeventede opdatering, og vi skal nok proeve at faa blogget og opdateret billeder naar vi har tid, eftersom internettet her i paradis ikke er det kvikkeste i verden.
Paa gensyn,
Mads, Carl, Anne-Sophie og Sebastian
I maa undskylde vi ikke har faaet skrevet de sidste par uger, men computerne de sidste par steder har ikke vaeret specielt optimale, saa det eneste det er blevet til er billed-uploads. Haaber ikke I har lidt alt for meget.
Anyways, for at tage udgangspunkt i sidste indlaeg, befandt Mads og jeg os i Kuta, som bare var det helt store turist-sted. Det skal man ogsaa have lov at proeve ind i mellem. Carl og Anne-Sophie havde forladt os for at tage nogle dage hen paa oestkysten (!) hvor de bla. dykkede paa et 120 meter langt vrag fra Anden Verdenskrig, hvilket efter sigende skulle have vaeret helt ekstraordinaert.
Mads og jeg var tilgengaeld ude og se templet Tanah Lot, som er et udsoegt tempel ved havet, placeret ude paa en lille oe, hvilket kun giver adgang til det naar der er lavvande. Vi havde hyret en chauffoer til at koere os rundt for dagen, til en nogenlunde pris, saa da han efter Tanah Lot foreslog at vi saa den 'berygtede' Turtle Island sagde vi godtroende ja. Vi kom derhen og fik betalt for en 'Glasbundsbaad' hvilket var en almindelig baad med et 20x10 cm vindue i (wauw..) og blev derefter sejlet ud til Turtle Island, som for os mindede om dyreplageri, eftersom alle skildpadderne, store og smaa, blev holdt i smaa bassiner med ca 40 cm dybt vand. Sikke en turistfaelde!! Om aftenen lod vi os overtale til at tage til en lille fiskerby syd for Kuta, hvor der skulle vaere udsoegt seafood, hvilket tilgengaeld viste sig at vaere en meget god oplevelse hvor vi fik baade fisk og krabbe til ingen penge.
De andre par dage i Kuta gik med lidt fest hist og pist paa det lokale diskotek Bounty (senere fandt vi ud af at det var der bombespraengningerne i 2002 havde fundet sted), og med surfing paa Kuta Beach, hvilket faktisk var ret fedt.
Om soendagen tog vi til kulturbyen Ubud, som bestaar af ca. 2 store veje, den ene ved navn Monkey Forest Road som foerer ned til en skov fyldt med aber. Her moedte vi Anne-Sophie og Carl naeste dag, og dagen efter ankom Mads' foraeldre. Der var smadderhyggeligt, men vi blev alle enige om at vi gerne lige ville slappe af med det kulturelle, saa det eneste det faktisk blev til i den by var abeskoven.
Efter Ubud tog vi nordpaa til Lovina, hvor mine foraeldre ogsaa havde vaeret. Vi indlogerede os paa et laekkert hotel som heller ikke kostede en skid, og var baade ude og snorkle med de lokale baade (navnet kan jeg ikke huske lige nu) og tog paa dykkertur til nationalparken Menjangan Island hvor vi fik et Wall-Dive at opleve. Det er et dyk hvor man svoemmer langs kanten af oeen, en slags drop-off hvor det pludselig bliver virkelig dybt. Det var en rigtig fed oplevelse, selvom Mads desvaerre var blevet ramt af et voldsomt tilfaelde af daarlig mave saa han maatte udeblive.
Fra Lovina tog vi saa til Sanur en aften, inden vi skulle med baaden Gili Cat til Gili Trawangan, den stoerste af de 3 Gili oeer ud for Lombok, og i Sanur moedte vi saa op med Mads' faetter Mikkel og hans kammerat, som spontant havde besluttet sig for en luksusferie til Bali efter de lige havde vundet en mindre formue i poker. Der er jo nogen der kan!
Dagen stod vi op kl 7 og blev hentet og koert til Padangbai hvorfra vores baad gik, og efter godt 1 1/2 times sejlads ankom vi endelig til Gili Trawangan, som er den vilde paradis-oe. Her har vi befundet os den sidste uges tid, hvor Carl og jeg er begyndt paa vores Divemaster dykkerkursus, hvilket indebaerer at vi kan arbejde som dykkerguider, og Mads og Anne-Sophie har faaet taget naeste trin i dykkerkurserne saa de nu kan dykke sammen med os. Vi dykker ca. 1-2 gange om dagen, og der er masser af skildpadder over det hele, hvilket er super cool. Vi haaber paa at faa lov til at se hajer og djaevlerokker, men desvaerre har ingen af dem vist sig for os endnu.
Vi haaber at I har fundet jer tilpas med den lidt laengeventede opdatering, og vi skal nok proeve at faa blogget og opdateret billeder naar vi har tid, eftersom internettet her i paradis ikke er det kvikkeste i verden.
Paa gensyn,
Mads, Carl, Anne-Sophie og Sebastian
torsdag den 27. marts 2008
Nyt kontinent!
Saa kommmer den naeste melding:
Siden sidst er det sket en del hehe. Vi rundede Australien af i Darwin med bare at lave ingenting og gaa i byen et par gange... Det var rart at slappe lidt af efter vores dejlige 3 dages koeretur..
Den 21. tog vi saa flyet fra Darwin International Airport til Denpasar, hovedbyen paa bali. Der tog vi en taxa til det hotel hvor sebastians familie, der var kommet for at besoege os, havde booked os ind. Det var et helt fantastisk hotel. Vi havde 2 villaer imellem 4 personer lige ud til poolen og selvom hotellet var placeret paa hovedgaden i omraadet Sanur var det helt stille og "sweet serenity".
De naeste par dage brugte vi som turister... Med en heldages tempel og vulkan tour og en fantastisk 3 dyks baadtur fik vi virkelig oplevet bali paa den fede maade.... Det hele afsluttet hver dag med masser af mad og oeller!
mandag d. 24. sagde vi saa farvel til sebastians familie og indlogerede os paa et hotel i turistbyen Kuta... Her er bare stor strand og masser af "same same, but different" merchendise og alt hvad man ellers kan forvendte sig at Asien hehe... Her er virkelig rart men utrolig varmt.
Carl og Anne-Sophie har forladt Sebastian og jeg indtil paa soendag for at faa noget alene tid. Vi tror de er i Candidasa men vi er egentlig ikke sikre... Vi ved blot vi skal moede dem igen paa soendag i en by paa midten af oeen kaldet Ubud. Der skal vi saa vaere i nogle dage, i hvert fald indtil MINE FORAELDRER kommer og besoeger os i 1-2 uger. Det bliver bare super!
Kort melding denne gang, men der er virkelig varmt her og kan ikke rigtig koncentrere mig om at skrive hehe...
Hilsen,
Sebastian og Mads (og lidt Carl og AS)
Siden sidst er det sket en del hehe. Vi rundede Australien af i Darwin med bare at lave ingenting og gaa i byen et par gange... Det var rart at slappe lidt af efter vores dejlige 3 dages koeretur..
Den 21. tog vi saa flyet fra Darwin International Airport til Denpasar, hovedbyen paa bali. Der tog vi en taxa til det hotel hvor sebastians familie, der var kommet for at besoege os, havde booked os ind. Det var et helt fantastisk hotel. Vi havde 2 villaer imellem 4 personer lige ud til poolen og selvom hotellet var placeret paa hovedgaden i omraadet Sanur var det helt stille og "sweet serenity".
De naeste par dage brugte vi som turister... Med en heldages tempel og vulkan tour og en fantastisk 3 dyks baadtur fik vi virkelig oplevet bali paa den fede maade.... Det hele afsluttet hver dag med masser af mad og oeller!
mandag d. 24. sagde vi saa farvel til sebastians familie og indlogerede os paa et hotel i turistbyen Kuta... Her er bare stor strand og masser af "same same, but different" merchendise og alt hvad man ellers kan forvendte sig at Asien hehe... Her er virkelig rart men utrolig varmt.
Carl og Anne-Sophie har forladt Sebastian og jeg indtil paa soendag for at faa noget alene tid. Vi tror de er i Candidasa men vi er egentlig ikke sikre... Vi ved blot vi skal moede dem igen paa soendag i en by paa midten af oeen kaldet Ubud. Der skal vi saa vaere i nogle dage, i hvert fald indtil MINE FORAELDRER kommer og besoeger os i 1-2 uger. Det bliver bare super!
Kort melding denne gang, men der er virkelig varmt her og kan ikke rigtig koncentrere mig om at skrive hehe...
Hilsen,
Sebastian og Mads (og lidt Carl og AS)
søndag den 16. marts 2008
Maalet er naaet!
Her kommer saa indlaegget vi har set meget frem til at poste!
Efter lidt over 2 maaneders rejse har vi nu naaet vores sidste destination i Oceanien, Darwin.
Jeg (mads) har sat mig for at loefte noget af blog-byrden fra Sebastians skuldre og vil derfor nu redegoere for vores faerden siden sidste indlaeg.
Sidst i hoerte fra os sad vi og ventede paa at vi skulle 'cruise the whitsundays'. Til de uvidende ( dem der ikke har googlet det hehe) er Whitsundays en oe-gruppe beliggende ved Outer Great Barrier Reef. Turen var noget at det bedste vi har gjort paa vores rejse foreloebigt. Et saadant cruise handler saadan set mest om at se fantastiske hvide strande og ting i den retning men vi blev desvaerre velsinet med rimelig lunkent vejr. Til gengaeld befandt vi os paa en 97 fods baad med 29 (minus nogle nederen tyskere) af de sejeste mennesker. Det blev et 3 dages booze cruise med faellessange, faellessnorkling (i regnvejr) og faellesdruk og det der hoerer til! De fantastiske omgivelser imponerede stadig i vekslende vejr og det lokale dyreliv imponerede os konstant med Delfiner, kaempefisk, skilpadder og et rev der gav en fornemmelsen af at vaere i en underjordisk by/skov. Alt i alt en super super fed tur.
Da vi 3 dage efter vendte tilbage til Airlie Beach var det med soerlige miner at vi efter 2 dages hygge med vores nye venner vendte bilen mod Cairns. Vi koerte videre soendag d. 9 og efter et meget kort stop i spoegelsesbyen townsville ankom vi til Cairns og desvaerre endestationen for Anders. Vi kunne dog lige naa 3-4 dages komplet afslapning i haengekoejer, en autentisk australsk barbie, en didgerido konkurrence som jeg (mads) vandt og en haeftig aften ude.
Efter at have sendt Anders sikkert paa flyet hjem til danmark begav de sidste 3 globetrottere sig saa mod rejsens foerste egentlige udfordring. Vores 3000 kilometers koeretur fra Cairns til vores gateway til bali, Darwin. Koereturen i sig selv et ikke synderligt udfordrende. 30 timers koersel direkte ligeud! Det er omgivelserne der former hele turen. Ruten straekker sig direkte igennem australiens outback. Det betyder ubeskrivelig varme, roadtrains (55 meter lange lastbiler man ikke bare saadan lige overhaler) og straekninger paa omkring 300 kilometer uden noget der ligner noget menneskeskabt. Vi fylte derfor bilen op med vand og laesestof og saa var det ellers bare speederen i bund.
Turen viste sig at vaere rimelig til at have med at goere. Vores eneste problem var den foerste aften hvor vi besluttede os ved 2-tiden om natten bare at sove i bilen. Efter 30 minutters svedbadning gav vi op og koerte videre til vi fandt et motel og betalte dejlige 145 dollars for 5-6 timers soevn hehe.
Vi ankom ved 15 tiden idag til Darwin hvor vi nu vil lave noget budget-afslapning de naeste 4 dage hvorefter turen begir sig videre til BALI!!!!, hvor jeg er sikker paa at Carl glaeder sig til at gense den soede Anne-Sophie hehe...
Varme Hilsner fra Northern Territory fra
Carl, Sebastian og Mads
Efter lidt over 2 maaneders rejse har vi nu naaet vores sidste destination i Oceanien, Darwin.
Jeg (mads) har sat mig for at loefte noget af blog-byrden fra Sebastians skuldre og vil derfor nu redegoere for vores faerden siden sidste indlaeg.
Sidst i hoerte fra os sad vi og ventede paa at vi skulle 'cruise the whitsundays'. Til de uvidende ( dem der ikke har googlet det hehe) er Whitsundays en oe-gruppe beliggende ved Outer Great Barrier Reef. Turen var noget at det bedste vi har gjort paa vores rejse foreloebigt. Et saadant cruise handler saadan set mest om at se fantastiske hvide strande og ting i den retning men vi blev desvaerre velsinet med rimelig lunkent vejr. Til gengaeld befandt vi os paa en 97 fods baad med 29 (minus nogle nederen tyskere) af de sejeste mennesker. Det blev et 3 dages booze cruise med faellessange, faellessnorkling (i regnvejr) og faellesdruk og det der hoerer til! De fantastiske omgivelser imponerede stadig i vekslende vejr og det lokale dyreliv imponerede os konstant med Delfiner, kaempefisk, skilpadder og et rev der gav en fornemmelsen af at vaere i en underjordisk by/skov. Alt i alt en super super fed tur.
Da vi 3 dage efter vendte tilbage til Airlie Beach var det med soerlige miner at vi efter 2 dages hygge med vores nye venner vendte bilen mod Cairns. Vi koerte videre soendag d. 9 og efter et meget kort stop i spoegelsesbyen townsville ankom vi til Cairns og desvaerre endestationen for Anders. Vi kunne dog lige naa 3-4 dages komplet afslapning i haengekoejer, en autentisk australsk barbie, en didgerido konkurrence som jeg (mads) vandt og en haeftig aften ude.
Efter at have sendt Anders sikkert paa flyet hjem til danmark begav de sidste 3 globetrottere sig saa mod rejsens foerste egentlige udfordring. Vores 3000 kilometers koeretur fra Cairns til vores gateway til bali, Darwin. Koereturen i sig selv et ikke synderligt udfordrende. 30 timers koersel direkte ligeud! Det er omgivelserne der former hele turen. Ruten straekker sig direkte igennem australiens outback. Det betyder ubeskrivelig varme, roadtrains (55 meter lange lastbiler man ikke bare saadan lige overhaler) og straekninger paa omkring 300 kilometer uden noget der ligner noget menneskeskabt. Vi fylte derfor bilen op med vand og laesestof og saa var det ellers bare speederen i bund.
Turen viste sig at vaere rimelig til at have med at goere. Vores eneste problem var den foerste aften hvor vi besluttede os ved 2-tiden om natten bare at sove i bilen. Efter 30 minutters svedbadning gav vi op og koerte videre til vi fandt et motel og betalte dejlige 145 dollars for 5-6 timers soevn hehe.
Vi ankom ved 15 tiden idag til Darwin hvor vi nu vil lave noget budget-afslapning de naeste 4 dage hvorefter turen begir sig videre til BALI!!!!, hvor jeg er sikker paa at Carl glaeder sig til at gense den soede Anne-Sophie hehe...
Varme Hilsner fra Northern Territory fra
Carl, Sebastian og Mads
tirsdag den 4. marts 2008
Mads' Billeder
Saa har jeg endelig faaet uploadet lidt billeder... Link foelger:
http://www.facebook.com/album.php?aid=29729&l=8e835&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29731&l=e1ab3&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29732&l=10c01&id=534716330
Skal noko proeve at blive bedre til baade at tage flere billeder og uploade oftere, men har en meget lille memorystick hehe...
.Mads
http://www.facebook.com/album.php?aid=29729&l=8e835&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29731&l=e1ab3&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29732&l=10c01&id=534716330
Skal noko proeve at blive bedre til baade at tage flere billeder og uploade oftere, men har en meget lille memorystick hehe...
.Mads
billeder
Billeder:
Sebastian:
http://www.facebook.com/album.php?aid=28085&l=6cd37&id=590796909
http://www.facebook.com/album.php?aid=28471&l=53b6d&id=590796909
de andre er skide langsomme, saa I maa desvaerre noejes med at se deres billeder paa deres Facebook profiler. Bs' ligger under Carls tror jeg
Sebastian:
http://www.facebook.com/album.php?aid=28085&l=6cd37&id=590796909
http://www.facebook.com/album.php?aid=28471&l=53b6d&id=590796909
de andre er skide langsomme, saa I maa desvaerre noejes med at se deres billeder paa deres Facebook profiler. Bs' ligger under Carls tror jeg
Langt om laenge
Hej alle sammen,
Det er nu godt 2 uger siden vi fik blogget sidst, det beklager jeg, men det virker som om de andre er fuldkommen ligeglade med at saette sig ned og skrive om vores oplevelser, saa da jeg saa at sidste gang vi bloggede var d. 19. februar fik jeg lidt skyldfoelelse. Da det er sket saa meget i loebet af de to uger, vil jeg undlade at skrive om hver dag og bare tage hovedpunkterne.
I Coff's Harbour fik Mads og BS endelig faerdiggjort deres dykkercertifikat, efter at Mads havde et sjovt lidt dyk med opkast foerste gang. Vi havde nemlig moedt to engelske gutter ved navn Rich og Karl, som introducerede os til det der kaldes 'Goon', hvilket bare er rigtig billigt kartonvin. Det bliver man sgu fuld af!! Dagen efter tog vi ogsaa ud og surfe med dem, eftersom boelgerne var for store til at dykke for Mads og BS, og til alles store forbavselse fik jeg endnu et flot ar i hovedt (yay..). Jeg fik surfboardet lige i hovedet da en stor boelge kom skyllende ind, saa BS tog med paa sygehuset hvor jeg maatte faa 3 sting. Hold kaeft hvor det koerer! Aftenen efter drak Carl og jeg os rigtig fulde (de andre to var ikke med, da de ikke ville have toemmermaend naar de skulle ud og dykke), og det endte med at vi blev smidt ud af en pub ca. 1/2 time efter vi ankom. Upsedasse.
Efter Coff's Harbour koerte vi til Surfer's Paradise, da Byron Bay, som faktisk er taettere paa, var helt booket i weekenden. Der var ikke saerligt meget at lave i den by, saa vi tog en dag paa stranden og en regnvejrsdag i biografen for at se den nye Rambo! Mandag aften var der saa 'desvaerre' lige et faelles hostel-arrangement der tog i byen, som vi endte med at tage med paa. Her laerte vi hvad man laver i Surfer's: gaar i byen! Selvom mandag aften var der gang i alle barerne, og det endte med at vi blev saa beduggede at vi blev lynchet ind paa en stripbar, da priserne var helt urimelig billige! Selvom det nok ikke undskylder os...
Fra Surfer's Paradise koerte vi saa 100 km ned til smukke Byron Bay, som viste sig at vaere en ret fed by. Rigtig afslappet, hvor en masse rastafari gutter gik rundt og taagede, men samtidig var der ogsaa en masse flinke mennesker. Vejret var denne gang blevet lidt bedre, og foerste dag tog vi ud og snorkle ud fra stranden, hvor vi fandt en vrag af et gammelt skib som var meget spaendende. Der var en masse flotte fisk osv. men ikke noget helt ekstraordinaert. Anden aften var der aabenbart gaaet druk i den igen, da vi blev inviteret til at sidde og drikke med nogle piger vi boede paa vaerelse med. Det endte med at Carl og jeg fik glattet haar af dem (har ingen anelse om hvorfor), og vi saa tog ned og noegenbadede med nogle andre danske piger vi moedte. Hold da op hvor vi kan! Jeg mistede min ene klipklap, Carl mistede sin hat, og BS mistede sit haandklaede. Meget inbringende bytur! Da vi kom tilbage til hostellet gik jeg i seng, mens de andre tre fortsatte festen inde hos vores nabo hvor de sad og spillede Didgeridoo og larmede helt vildt meget. Faktisk saa meget saa at folk fra receptionen kom ned og ville smide os ud, men heldigvis lod de vaere. Dagen efter fik BS, Carl og jeg gaaet en lille tur sammen med pigerne paa vaerelset, hvor vi fik set Australiens mest oestlige punkt, og fyrtaarnet. Det var en meget hyggelig tur hvor der baade blev spottet delfiner i havet, og leguaner i traeerne.
Fra Byron Bay tog vi lige en detour hen til hippiebyen Nimbin, som aabenbart var et must-see. Det var det rene 'tilbage til 60'erne', og stort set hver eneste person som var paa gaden tilboed os hash eller magic mushrooms. Velkommen til Australiens Christiania! Herfra tog vi op til Brisbane hvor vi bare overnattede en nat, for derefter at tage videre.. Ingen af os var nemlig saerlig opsatte paa at vaere der meget laengere, eftersom den kun var doebt party-byen.
Fra Brisbane koerte vi op til Fraser Island, men vi faldt pudsigt nok lige over Steve Irwins Australia Zoo, som vi lige fik lavet en dagstur ud af. Her var baade kaempe saltvandskrokodiller, kaenguruer, wombats, koalaer, og hele molevitten. Som I kan se paa vores billeder, fik vi baade lov til at fodre kaenguruerne, roere wombatsne og koalaerne, og se et show med krokodillerne! Alt i alt var det faktisk en rigtig fed oplevelse. Ved Fraser kyst overnattede vi i telt ud for oeen (Mads var en toes og sov i bilen, hvilket sikkert havde vaeret meget rarere end at sove paa jorden uden liggeunderlag!). Om morgenen, besluttede vi os for at ingen af os havde lyst til at bruge $200 paa at komme ud og se den oe, naar der nu var daarligt vejr. Vi ville meget hellere bruge de penge paa Whitsunday Islands laengere, saa der satte vi kursen mod. Vi stoppede natten over i Rockhampton, 400 km laengere oppe, hvor vi fik en dejlig stor boef til aften, og koerte videre op til Whitsunday Islands dagen efter.
Nu er vi saa i Airlie Beach, som ligger lige ud for Whitsunday Islands, og om 3 timer skal vi ud og sejle rundt i blandt dem i 2 dage. Fedt! Vejret er heldigvis klaret op, for vi havde lige 2 dage med regn, saa nu haaber vi at solen skinner de naeste mange dage! Desuden faldt Mads og jeg ogsaa lige over en Didgeridoo shop, og besluttede os for at en custom-painted Didgeridoo var lige noget for os!! Saa $600 fattigere haaber vi nu paa at der ligger to flotte malede Didgeridoos som vi kan spille paa naar vi kommer hjem! Det var alt for denne gang, og jeg haaber at en af den andre har lyst til at blogge i den naere fremtid, saa vi ikke sidder om to uger i Darwin hvor jeg skriver igen. Man gaar glip af saa meget paa bloggen, naar man ikke faar hver dag med! Vi hilser alle derhjemme, og haaber I har det godt.
Kaerligste hilsner fra Mads, Bs, Carl og Sebastian
Det er nu godt 2 uger siden vi fik blogget sidst, det beklager jeg, men det virker som om de andre er fuldkommen ligeglade med at saette sig ned og skrive om vores oplevelser, saa da jeg saa at sidste gang vi bloggede var d. 19. februar fik jeg lidt skyldfoelelse. Da det er sket saa meget i loebet af de to uger, vil jeg undlade at skrive om hver dag og bare tage hovedpunkterne.
I Coff's Harbour fik Mads og BS endelig faerdiggjort deres dykkercertifikat, efter at Mads havde et sjovt lidt dyk med opkast foerste gang. Vi havde nemlig moedt to engelske gutter ved navn Rich og Karl, som introducerede os til det der kaldes 'Goon', hvilket bare er rigtig billigt kartonvin. Det bliver man sgu fuld af!! Dagen efter tog vi ogsaa ud og surfe med dem, eftersom boelgerne var for store til at dykke for Mads og BS, og til alles store forbavselse fik jeg endnu et flot ar i hovedt (yay..). Jeg fik surfboardet lige i hovedet da en stor boelge kom skyllende ind, saa BS tog med paa sygehuset hvor jeg maatte faa 3 sting. Hold kaeft hvor det koerer! Aftenen efter drak Carl og jeg os rigtig fulde (de andre to var ikke med, da de ikke ville have toemmermaend naar de skulle ud og dykke), og det endte med at vi blev smidt ud af en pub ca. 1/2 time efter vi ankom. Upsedasse.
Efter Coff's Harbour koerte vi til Surfer's Paradise, da Byron Bay, som faktisk er taettere paa, var helt booket i weekenden. Der var ikke saerligt meget at lave i den by, saa vi tog en dag paa stranden og en regnvejrsdag i biografen for at se den nye Rambo! Mandag aften var der saa 'desvaerre' lige et faelles hostel-arrangement der tog i byen, som vi endte med at tage med paa. Her laerte vi hvad man laver i Surfer's: gaar i byen! Selvom mandag aften var der gang i alle barerne, og det endte med at vi blev saa beduggede at vi blev lynchet ind paa en stripbar, da priserne var helt urimelig billige! Selvom det nok ikke undskylder os...
Fra Surfer's Paradise koerte vi saa 100 km ned til smukke Byron Bay, som viste sig at vaere en ret fed by. Rigtig afslappet, hvor en masse rastafari gutter gik rundt og taagede, men samtidig var der ogsaa en masse flinke mennesker. Vejret var denne gang blevet lidt bedre, og foerste dag tog vi ud og snorkle ud fra stranden, hvor vi fandt en vrag af et gammelt skib som var meget spaendende. Der var en masse flotte fisk osv. men ikke noget helt ekstraordinaert. Anden aften var der aabenbart gaaet druk i den igen, da vi blev inviteret til at sidde og drikke med nogle piger vi boede paa vaerelse med. Det endte med at Carl og jeg fik glattet haar af dem (har ingen anelse om hvorfor), og vi saa tog ned og noegenbadede med nogle andre danske piger vi moedte. Hold da op hvor vi kan! Jeg mistede min ene klipklap, Carl mistede sin hat, og BS mistede sit haandklaede. Meget inbringende bytur! Da vi kom tilbage til hostellet gik jeg i seng, mens de andre tre fortsatte festen inde hos vores nabo hvor de sad og spillede Didgeridoo og larmede helt vildt meget. Faktisk saa meget saa at folk fra receptionen kom ned og ville smide os ud, men heldigvis lod de vaere. Dagen efter fik BS, Carl og jeg gaaet en lille tur sammen med pigerne paa vaerelset, hvor vi fik set Australiens mest oestlige punkt, og fyrtaarnet. Det var en meget hyggelig tur hvor der baade blev spottet delfiner i havet, og leguaner i traeerne.
Fra Byron Bay tog vi lige en detour hen til hippiebyen Nimbin, som aabenbart var et must-see. Det var det rene 'tilbage til 60'erne', og stort set hver eneste person som var paa gaden tilboed os hash eller magic mushrooms. Velkommen til Australiens Christiania! Herfra tog vi op til Brisbane hvor vi bare overnattede en nat, for derefter at tage videre.. Ingen af os var nemlig saerlig opsatte paa at vaere der meget laengere, eftersom den kun var doebt party-byen.
Fra Brisbane koerte vi op til Fraser Island, men vi faldt pudsigt nok lige over Steve Irwins Australia Zoo, som vi lige fik lavet en dagstur ud af. Her var baade kaempe saltvandskrokodiller, kaenguruer, wombats, koalaer, og hele molevitten. Som I kan se paa vores billeder, fik vi baade lov til at fodre kaenguruerne, roere wombatsne og koalaerne, og se et show med krokodillerne! Alt i alt var det faktisk en rigtig fed oplevelse. Ved Fraser kyst overnattede vi i telt ud for oeen (Mads var en toes og sov i bilen, hvilket sikkert havde vaeret meget rarere end at sove paa jorden uden liggeunderlag!). Om morgenen, besluttede vi os for at ingen af os havde lyst til at bruge $200 paa at komme ud og se den oe, naar der nu var daarligt vejr. Vi ville meget hellere bruge de penge paa Whitsunday Islands laengere, saa der satte vi kursen mod. Vi stoppede natten over i Rockhampton, 400 km laengere oppe, hvor vi fik en dejlig stor boef til aften, og koerte videre op til Whitsunday Islands dagen efter.
Nu er vi saa i Airlie Beach, som ligger lige ud for Whitsunday Islands, og om 3 timer skal vi ud og sejle rundt i blandt dem i 2 dage. Fedt! Vejret er heldigvis klaret op, for vi havde lige 2 dage med regn, saa nu haaber vi at solen skinner de naeste mange dage! Desuden faldt Mads og jeg ogsaa lige over en Didgeridoo shop, og besluttede os for at en custom-painted Didgeridoo var lige noget for os!! Saa $600 fattigere haaber vi nu paa at der ligger to flotte malede Didgeridoos som vi kan spille paa naar vi kommer hjem! Det var alt for denne gang, og jeg haaber at en af den andre har lyst til at blogge i den naere fremtid, saa vi ikke sidder om to uger i Darwin hvor jeg skriver igen. Man gaar glip af saa meget paa bloggen, naar man ikke faar hver dag med! Vi hilser alle derhjemme, og haaber I har det godt.
Kaerligste hilsner fra Mads, Bs, Carl og Sebastian
tirsdag den 19. februar 2008
En uforventet opdatering
Her er lige et nyt indlaeg fra mig igen (Sebastian), dog helt frivilligt da Carl og jeg alligevel sidder uploader billeder paa en netcafe.
Tirsdag startede ud med at vi alle 4 stod op kl 7, idet Mads og Bs skulle begynde deres PADI Open Water dykkercertifikat, og Carl og jeg havde meldt os til en dykkertur med hostellet i Solitary Island Marine Park, som er et marine reservat ved kysten ud for der hvor vi bor. Mads og Bs dag forloeb sig vist lidt kedeligt, saa vidt jeg har forstaaet skulle de kun laese teori hele dagen og tage nogle basale proever, men Carl og jeg havde tilgengaeld en ret fed dykkertur.
Turen bestod af to dyk, desvaerre ved samme sted pga. vejret. Det viste sig nemlig at en regnbyge havde lyst til at slaa ned lige da vi var paa vej ud af doeren, saa vi fik os lige en skylle foer vi overhovedet var kommet ud. Efter en lidt bumpende tur ombord paa dykkercenterets gummibaad ankom vi til det sted der hed Split Solitary Island, som var en lille oe ca. 10-20 km ud fra kysten. Alle de andre dykkersteder i reservatet skulle eftersigende havde for daarlig sigtbarhed til at der var noget ved det, saa derfor blev dette sted valgt. Vi sejlede lidt rundt om oeen for at finde det bedste sted at smide anker, hvorefter vi plumpede i vandet en efter en. Ud fra billederne at doemme ser det meget moerkt ud, men desvaerre gjorde blitzen at baggrunden blev moerk saa dette er grunden. Vi tog ogsaa en del flere billeder, men der var saa meget af noget kril-lignende stof i vandet at hver gang vi tog billeder lidt langt fra lyste blitzen alle disse smaa ting op, og billederne blev helt sloeret. Selvom de ser lidt kedelige ud i det, fordi de alle sammen er close-up, havde vi faktisk to fede dyk hvor vi baade fik set en havskildpadde i starten (den svoemmede desvaerre vaek med det samme) og 3 Wobbiegong hajer, hvoraf vi hev den sidste i halen saa den svoemmede vaek. (de var ret harmloese, dont worry moedre).
I dag stod vi rart nok lidt senere op. Bs og Mads gik i gang med lidt mere teori kl 9.30 og Carl og jeg satte os til at glo en film med lidt morgenmad til, da vejret viste pis-regnvejr. Ved to-tiden klarede det heldigvis op, og i dag er saa det foerste sol vi har set i 4 dages tid. Dejligt!! Carl og jeg tog ud og surfede ved noget der hed Diggers Beach, som viste sig at vaere lidt for hardcore til os, hvor doeningerne vaeltede ind over os hele tiden. Istedet koerte vi over til en strand der hed Park Beach hvor vi bodysurfede forleden, hvilket viste sig at vaere en del bedre, selvom det var nogle ret voldsomme boelger. Vi fik dog redet nogle af dem, som I kan se paa billederne, men mange af snapshotsne er taget kun faa sekunder foer vi tumler omkuld. Vi skal nok blive gode!
Det var alt for denne gang i denne 'korte' lille opdatering. Haaber I alle har det godt.
Kh. Carl, Mads, Bs og Sebastian
P.S. Jeg har fortalt de andre at de er nogle pussies naar det kommer til at skrive blog! Godt I er med mig
Billeder:
Dykning
http://www.facebook.com/album.php?aid=27284&l=8c4c6&id=590796909
Surfing
http://www.facebook.com/album.php?aid=27285&l=6a875&id=590796909
Tirsdag startede ud med at vi alle 4 stod op kl 7, idet Mads og Bs skulle begynde deres PADI Open Water dykkercertifikat, og Carl og jeg havde meldt os til en dykkertur med hostellet i Solitary Island Marine Park, som er et marine reservat ved kysten ud for der hvor vi bor. Mads og Bs dag forloeb sig vist lidt kedeligt, saa vidt jeg har forstaaet skulle de kun laese teori hele dagen og tage nogle basale proever, men Carl og jeg havde tilgengaeld en ret fed dykkertur.
Turen bestod af to dyk, desvaerre ved samme sted pga. vejret. Det viste sig nemlig at en regnbyge havde lyst til at slaa ned lige da vi var paa vej ud af doeren, saa vi fik os lige en skylle foer vi overhovedet var kommet ud. Efter en lidt bumpende tur ombord paa dykkercenterets gummibaad ankom vi til det sted der hed Split Solitary Island, som var en lille oe ca. 10-20 km ud fra kysten. Alle de andre dykkersteder i reservatet skulle eftersigende havde for daarlig sigtbarhed til at der var noget ved det, saa derfor blev dette sted valgt. Vi sejlede lidt rundt om oeen for at finde det bedste sted at smide anker, hvorefter vi plumpede i vandet en efter en. Ud fra billederne at doemme ser det meget moerkt ud, men desvaerre gjorde blitzen at baggrunden blev moerk saa dette er grunden. Vi tog ogsaa en del flere billeder, men der var saa meget af noget kril-lignende stof i vandet at hver gang vi tog billeder lidt langt fra lyste blitzen alle disse smaa ting op, og billederne blev helt sloeret. Selvom de ser lidt kedelige ud i det, fordi de alle sammen er close-up, havde vi faktisk to fede dyk hvor vi baade fik set en havskildpadde i starten (den svoemmede desvaerre vaek med det samme) og 3 Wobbiegong hajer, hvoraf vi hev den sidste i halen saa den svoemmede vaek. (de var ret harmloese, dont worry moedre).
I dag stod vi rart nok lidt senere op. Bs og Mads gik i gang med lidt mere teori kl 9.30 og Carl og jeg satte os til at glo en film med lidt morgenmad til, da vejret viste pis-regnvejr. Ved to-tiden klarede det heldigvis op, og i dag er saa det foerste sol vi har set i 4 dages tid. Dejligt!! Carl og jeg tog ud og surfede ved noget der hed Diggers Beach, som viste sig at vaere lidt for hardcore til os, hvor doeningerne vaeltede ind over os hele tiden. Istedet koerte vi over til en strand der hed Park Beach hvor vi bodysurfede forleden, hvilket viste sig at vaere en del bedre, selvom det var nogle ret voldsomme boelger. Vi fik dog redet nogle af dem, som I kan se paa billederne, men mange af snapshotsne er taget kun faa sekunder foer vi tumler omkuld. Vi skal nok blive gode!
Det var alt for denne gang i denne 'korte' lille opdatering. Haaber I alle har det godt.
Kh. Carl, Mads, Bs og Sebastian
P.S. Jeg har fortalt de andre at de er nogle pussies naar det kommer til at skrive blog! Godt I er med mig
Billeder:
Dykning
http://www.facebook.com/album.php?aid=27284&l=8c4c6&id=590796909
Surfing
http://www.facebook.com/album.php?aid=27285&l=6a875&id=590796909
mandag den 18. februar 2008
billeder
her er billederne der hoerer til bloggen nedenunder. Havde ikke mere tid foer, saa laegger linksne op nu. Enjoy!
Sebastian:
Sydney part 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26715&l=790e2&id=590796909
Sydney part 3
http://www.facebook.com/album.php?aid=27124&l=7dadc&id=590796909
Blue Mountains
http://www.facebook.com/album.php?aid=27146&l=18a4a&id=590796909
Carl:
http://www.facebook.com/album.php?aid=28656&l=d9c95&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=28893&l=1a611&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=29141&l=053e4&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=28658&l=45778&id=530971245
Sebastian:
Sydney part 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26715&l=790e2&id=590796909
Sydney part 3
http://www.facebook.com/album.php?aid=27124&l=7dadc&id=590796909
Blue Mountains
http://www.facebook.com/album.php?aid=27146&l=18a4a&id=590796909
Carl:
http://www.facebook.com/album.php?aid=28656&l=d9c95&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=28893&l=1a611&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=29141&l=053e4&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=28658&l=45778&id=530971245
søndag den 17. februar 2008
Nyt fra Australien
Naa, eftersom det lader til at det kun er mig (Sebastian) der gider blogge, kommer her denne uges opdatering:
Dagen efter vores ankomst til Sydney var vi ude og hente BS i lufthavnen kl 6 om morgenen. Han skulle selvfoelgelig vaennes til jetlaggen hurtigst muligt, saa vi spiste noget morgenmad og gik straks i gang med at se sevaerdighederne! Operahuset var jo oplagt, saa vi begav os paa fod gennem Sydney op til det. Paa vejen kom vi gennem Hyde Park som ikke var noget specielt, dog meget flot, og eftersom den botaniske have laa lige paa vejen slog vi genvej gennem den. Lad mig starte med at sige at den var lidt anderledes end vores botaniske have i Kbh. Der var selvfoelgelig masser af flotte blomster og traeer, men efter kun 5 minutter derinde lagde vi maerke til at der hang store fede edderkopper over det hele. Bwadr! Mens vi begav os videre samtidig med vi konstant holdt oeje med om vi kom til at gaa ind i disse smaa sataner opdagede vi pludselig et trae der lignede at det bar nogle kaempe grankogler. Da koglerne begyndte at flyve gav det os selvfoelgelig et chok og vi opdagede herefter at der var hundredevis af 'Flying Foxes' oppe i traeerne! Det var rimelig cool at se saadan nogle store flagermuse, eftersom dem man ser hjemme i Danmark (hvis man da overhovedet ser nogen), ikke er stoerre en en oerkenrotte. Forundrede som vi var over dyrelivet endte vi pludselig ved operahuset og fik taget en masse billeder, som alle mennesker nu goer naar vi ser det. Personligt synes jeg at det var flot, men det var ikke saa fantastisk som jeg havde haabet.
Efter operahuset gik vi en tur gennem byen og endte tilbage paa hostellet hvor BS blev checket ind, fordi hans seng ikke var klar da han ankom foerste gang. Vi besluttede os for at se den berygtede Bondi Beach, og tog saa toget hen for at leje et par surfboards som viste sig at vaere en smule svaere end Wellington, primaert fordi boelgerne nok var ca. dobbelt saa hoeje! Et par timer og en roed BS senere tog vi ud og spiste paa en billig restaurant, som endte med at han gik direkte hjem i seng kl 7, efter at han sad og faldt i soevn ved bordet. Carl, Mads og jeg havde mulighed for at sove laenge for foerste gang i et par dage naeste dag, saa vi tog paa bar under hostellet hvor Carl, efter et par oel, blev naegtet adgang af doermanden fordi han var for fuld. Vi tog hen paa den berygtede Oxford Street, men maatte sande at der ikke skete saa meget, selv i Sydney, en mandag aften.
Dagen derpaa sov vi toemmermaendene ud og satte kursen mod Sydney Wildlife World hvor vi saa en masse af hvad Australien har at byde paa, baade giftige insekter, slanger og de soede koalaer og wallabies (dem der ligner kaenguruer). Om aftenen skete der ikke saa meget, saa vi gik bare i seng tidligt efter gaarsdagens bytur.
Onsdag var dagen hvor vi skulle hente vores bil, saa efter en omgang morgenmad begav vi os hen mod Kings Cross for at hente en super deluxe Ford Falcon Stationcar. Det viste sig at vaere en kaempe bil, og eftersom at jeg jo lige havde betalt en masse penge for at faa rettet bulen i vores forrige, slog vi straks til da vi blev tilbudt en stoerre forsikring der nedsatte selvrisikoen. Det var imidlertidigt ret heldigt, for efter endnu en tur til Bondi valgte BS at afproeve sine danske koereegenskaber paa australsk asfalt og koerte sidespejlet af efter kun en times leje!!! Heldigvis var den dog ikke lige saa dyr som min bule, saa vi koerte den hen paa vaerkstedet og slap med en $100 reparation. BS gir kvajebajer!! Om aftenen, efter et par oel, tog vi op paa Sydney Harbour Bridge for at nyde udsigten over Sydney. Min mening om operahuset aendredes straks, og vi endte med at sidde fire smaafulde drenge kl 1 om natten en onsdag paa Sydney broen. Sejt.
Naeste morgen havde vi meldt os til noget snorkling med hostellet lidt syd for Bondi, og da vi paa vejen derud faldt over en dykkerbutik taenkte vi at det nok ville vare en klog investering at koebe nogle dykkermasker! Saa vi fik endelig brugt nogle penge, men tilgengaeld var det ogsaa nogle gode masker. Vi fik da ogsaa snorklet med dem, men det viste sig at vaere saa ringe et sted at vi bare koerte op til Bondi Beach og slikkede de sidste timers sol. Om aftenen var det Valentine's Day, saa der var kaempe 60's Free Love udklaedningsfest i baren nedenunder. Mads beklagede sig over en feber-lignende tilstand, og BS havde aah saa ondt i sin arm, saa Carl og jeg smed et falsk overskaeg og nogle flotte solbriller paa begav os derned, men Carl fik hurtigt kolde foedder og gik op til de andre. Jeg derimod, var fast besluttet paa at faa noget ud af den aften vi havde snakket om de sidste 3 dage, saa jeg gik derned igen og moedte en norsk pige og en svensk gut som jeg sad brugte resten af aftenen sammen med. Det slog helt klart bare at sove i hvert fald!
Om fredagen tog vi til Blue Mountains og saa det flotte landskab, selvom der paa dette tidspunkt havde lagt sig nogle store regnskyer omkring omraadet lod vi os ikke slaa ud. Vi tog en 3 timers vandretur ned og saa nogle flotte vandfald, og tog herefter ind til byen Katoomba for at tilbringe natten. Morgenen efter saa vi lige hurtigt sevaerdigheden Three Sisters, som er tre massive klipper der paa en eller anden maade er kommet frem efter en masse erosion, og saa gik turen ellers nordpaa op ad kysten. Vores foerste stop var Newcastle som vi havde taenkt os at blive i. Derfor ringede vi et hostel op og bestilte 4 senge til aftenen efter da det var det eneste der var ledigt, men vi besluttede os hurtigt at vi ikke gad tilbringe mere tid i den by saa vi koerte videre nordpaa. Da vi saa ringede for at afbestille sengene fik at vide at det ville koste $50 da vi jo ellers bare havde spildt deres tid. Sikke noget vaas!! Sengene havde vaeret reserveret i halvanden time. Ja sikke en masse af deres tid vi havde spildt. Naa nok om det, der var ingen maade at komme ud af det paa og eftersom det alligevel foerst var til aftenen efter sagde vi hul i det og koerte videre op til Coff's Harbour.
Vi havde en hyggelig BBQ sammen med resten af hostellet om aftenen da vi ankom, og dagen efter slappede vi bare af. Vi er stadig i byen og regner med at blive her de naeste fire dage, eftersom de har en flot marine national park og det er et af de billigste steder at tage PADI Open Water dykkercertifikat, saa det har Mads og BS booket. Carl og jeg skal da ogsaa lige ud og se hvordan undervandet er, saa vi tager ud og dykker i morgen mens de andre to skal sidde og laese teori.
Det lader til at jeg er den eneste der blogger, saa medmindre en af de andre lige pludselig saetter sig ved en computer og begynder at skrive, vil jeg opdatere hjemmesiden igen naar jeg foeler det passende (senest om 1 uge). Billedlinksne kommer op i et nyt indlaeg, da jeg ikke har mere tid paa den computer!
Mange hilsener til alle der laeser med fra
Mads, BS, Carl og Sebastian
Dagen efter vores ankomst til Sydney var vi ude og hente BS i lufthavnen kl 6 om morgenen. Han skulle selvfoelgelig vaennes til jetlaggen hurtigst muligt, saa vi spiste noget morgenmad og gik straks i gang med at se sevaerdighederne! Operahuset var jo oplagt, saa vi begav os paa fod gennem Sydney op til det. Paa vejen kom vi gennem Hyde Park som ikke var noget specielt, dog meget flot, og eftersom den botaniske have laa lige paa vejen slog vi genvej gennem den. Lad mig starte med at sige at den var lidt anderledes end vores botaniske have i Kbh. Der var selvfoelgelig masser af flotte blomster og traeer, men efter kun 5 minutter derinde lagde vi maerke til at der hang store fede edderkopper over det hele. Bwadr! Mens vi begav os videre samtidig med vi konstant holdt oeje med om vi kom til at gaa ind i disse smaa sataner opdagede vi pludselig et trae der lignede at det bar nogle kaempe grankogler. Da koglerne begyndte at flyve gav det os selvfoelgelig et chok og vi opdagede herefter at der var hundredevis af 'Flying Foxes' oppe i traeerne! Det var rimelig cool at se saadan nogle store flagermuse, eftersom dem man ser hjemme i Danmark (hvis man da overhovedet ser nogen), ikke er stoerre en en oerkenrotte. Forundrede som vi var over dyrelivet endte vi pludselig ved operahuset og fik taget en masse billeder, som alle mennesker nu goer naar vi ser det. Personligt synes jeg at det var flot, men det var ikke saa fantastisk som jeg havde haabet.
Efter operahuset gik vi en tur gennem byen og endte tilbage paa hostellet hvor BS blev checket ind, fordi hans seng ikke var klar da han ankom foerste gang. Vi besluttede os for at se den berygtede Bondi Beach, og tog saa toget hen for at leje et par surfboards som viste sig at vaere en smule svaere end Wellington, primaert fordi boelgerne nok var ca. dobbelt saa hoeje! Et par timer og en roed BS senere tog vi ud og spiste paa en billig restaurant, som endte med at han gik direkte hjem i seng kl 7, efter at han sad og faldt i soevn ved bordet. Carl, Mads og jeg havde mulighed for at sove laenge for foerste gang i et par dage naeste dag, saa vi tog paa bar under hostellet hvor Carl, efter et par oel, blev naegtet adgang af doermanden fordi han var for fuld. Vi tog hen paa den berygtede Oxford Street, men maatte sande at der ikke skete saa meget, selv i Sydney, en mandag aften.
Dagen derpaa sov vi toemmermaendene ud og satte kursen mod Sydney Wildlife World hvor vi saa en masse af hvad Australien har at byde paa, baade giftige insekter, slanger og de soede koalaer og wallabies (dem der ligner kaenguruer). Om aftenen skete der ikke saa meget, saa vi gik bare i seng tidligt efter gaarsdagens bytur.
Onsdag var dagen hvor vi skulle hente vores bil, saa efter en omgang morgenmad begav vi os hen mod Kings Cross for at hente en super deluxe Ford Falcon Stationcar. Det viste sig at vaere en kaempe bil, og eftersom at jeg jo lige havde betalt en masse penge for at faa rettet bulen i vores forrige, slog vi straks til da vi blev tilbudt en stoerre forsikring der nedsatte selvrisikoen. Det var imidlertidigt ret heldigt, for efter endnu en tur til Bondi valgte BS at afproeve sine danske koereegenskaber paa australsk asfalt og koerte sidespejlet af efter kun en times leje!!! Heldigvis var den dog ikke lige saa dyr som min bule, saa vi koerte den hen paa vaerkstedet og slap med en $100 reparation. BS gir kvajebajer!! Om aftenen, efter et par oel, tog vi op paa Sydney Harbour Bridge for at nyde udsigten over Sydney. Min mening om operahuset aendredes straks, og vi endte med at sidde fire smaafulde drenge kl 1 om natten en onsdag paa Sydney broen. Sejt.
Naeste morgen havde vi meldt os til noget snorkling med hostellet lidt syd for Bondi, og da vi paa vejen derud faldt over en dykkerbutik taenkte vi at det nok ville vare en klog investering at koebe nogle dykkermasker! Saa vi fik endelig brugt nogle penge, men tilgengaeld var det ogsaa nogle gode masker. Vi fik da ogsaa snorklet med dem, men det viste sig at vaere saa ringe et sted at vi bare koerte op til Bondi Beach og slikkede de sidste timers sol. Om aftenen var det Valentine's Day, saa der var kaempe 60's Free Love udklaedningsfest i baren nedenunder. Mads beklagede sig over en feber-lignende tilstand, og BS havde aah saa ondt i sin arm, saa Carl og jeg smed et falsk overskaeg og nogle flotte solbriller paa begav os derned, men Carl fik hurtigt kolde foedder og gik op til de andre. Jeg derimod, var fast besluttet paa at faa noget ud af den aften vi havde snakket om de sidste 3 dage, saa jeg gik derned igen og moedte en norsk pige og en svensk gut som jeg sad brugte resten af aftenen sammen med. Det slog helt klart bare at sove i hvert fald!
Om fredagen tog vi til Blue Mountains og saa det flotte landskab, selvom der paa dette tidspunkt havde lagt sig nogle store regnskyer omkring omraadet lod vi os ikke slaa ud. Vi tog en 3 timers vandretur ned og saa nogle flotte vandfald, og tog herefter ind til byen Katoomba for at tilbringe natten. Morgenen efter saa vi lige hurtigt sevaerdigheden Three Sisters, som er tre massive klipper der paa en eller anden maade er kommet frem efter en masse erosion, og saa gik turen ellers nordpaa op ad kysten. Vores foerste stop var Newcastle som vi havde taenkt os at blive i. Derfor ringede vi et hostel op og bestilte 4 senge til aftenen efter da det var det eneste der var ledigt, men vi besluttede os hurtigt at vi ikke gad tilbringe mere tid i den by saa vi koerte videre nordpaa. Da vi saa ringede for at afbestille sengene fik at vide at det ville koste $50 da vi jo ellers bare havde spildt deres tid. Sikke noget vaas!! Sengene havde vaeret reserveret i halvanden time. Ja sikke en masse af deres tid vi havde spildt. Naa nok om det, der var ingen maade at komme ud af det paa og eftersom det alligevel foerst var til aftenen efter sagde vi hul i det og koerte videre op til Coff's Harbour.
Vi havde en hyggelig BBQ sammen med resten af hostellet om aftenen da vi ankom, og dagen efter slappede vi bare af. Vi er stadig i byen og regner med at blive her de naeste fire dage, eftersom de har en flot marine national park og det er et af de billigste steder at tage PADI Open Water dykkercertifikat, saa det har Mads og BS booket. Carl og jeg skal da ogsaa lige ud og se hvordan undervandet er, saa vi tager ud og dykker i morgen mens de andre to skal sidde og laese teori.
Det lader til at jeg er den eneste der blogger, saa medmindre en af de andre lige pludselig saetter sig ved en computer og begynder at skrive, vil jeg opdatere hjemmesiden igen naar jeg foeler det passende (senest om 1 uge). Billedlinksne kommer op i et nyt indlaeg, da jeg ikke har mere tid paa den computer!
Mange hilsener til alle der laeser med fra
Mads, BS, Carl og Sebastian
lørdag den 9. februar 2008
Faerdig med New Zealand
Saa er det tid til at blogge igen. Det er godt en uge siden vi sidst skrev, dengang var vi i Queenstown og Carl og jeg (Sebastian) skulle op dagen efter og bungyjumpe. Lad mig starte med at sige at det fik vi gjort, og det var fanme fedt!! Der var det samme rush som naar man faldt ud af flyet da vi skydivede, men det var muligvis vildere fordi man kunne forholde sig til hvor hoejt oppe det var. Hvis vi ikke fik skrevet det i den forrige blog, saa tog vi det hoejeste bungyjump i New Zealand, 134 meter over jorden, og det tredje hoejeste i verden! Endnu en oplevelse vi helt klart kommer til at proeve mere af.
Efter Carl og jeg havde vaeret ude og hoppe i elastik, kom til vi tilbage til byen og moedte Mads som i mellemtiden havde skypet lidt med familien og faaet groent lys til at koebe nyt kamera og mobil, saa nu er han med paa dupperne igen. Herefter satte vi kurs mod oestkyst byen Dunedin der er kendt for sin halvoe med albatros og pingvin kolonier. Vi indlogerede os paa det eneste ledige hostel i byen, og det viste sig at vaere en ren 'haunted mansion'. Der stod paa doeren at hvis man saa nogle spoegelser paa stedet skulle man venligst notere det i gaestebogen. Byen i sig selv var heller ikke saerlig spaendende, og omtrendt lige saa trist og stille som hostellet. Vi tog istedet i biffen og saa filmen Juno, og koerte herefter til Christchurch naeste dag.
Christchurch var straks mere hyggelig end Dunedin og vi fik booket os et vaerelse paa Base hostellet, en landsdaekkende kaede af vandrehjem der er kendt for at have mange unge festende gaester. Om aftenen i koekkenet moedte vi en flok danske jyske piger som havde i sinde at feste, saa vi hoppede med paa partyvognen og tog paa irsk pub (som vel at maerke var det eneste aabne sted en mandag aften). Vi blev godt og grundigt berusede efter adskillige fadoel og 'jagerbombs', som er en redbull man smider et shot jagerbomb i og bunder.
Godt og grundigt smadrede dagen efter drog vi videre til et andet hostel da der ikke var plads til os endnu en nat paa Base, og dette nye sted var noget for sig. Det var et gammelt faengsel de for nogle faa aar siden havde bygget om til et hostel og nu boede man saa som backpacker i det. Vi var rent faktisk i Jail. Mere spaendende var denne by heller ikke, og eftersom vi havde en faergeovergang om torsdagen drog vi videre op ad oestkysten op til Kaikoura, som er kendt for sine utallige whale-watching tours og svoem-med-delfiner udflugter. Vi oplevede desvaerre ingen af disse ture eftersom vi kun havde en halv dag og koerte paa ret lavt budget, saa dagen efter snuppede vi faergen til Wellington, og om fredagen tog vi os saa en 9-timers koeretur op gennem hele nord-oeen. For at opsummere den tur saa vi Mt. Doom fra Ringenes Herre fra lang afstand, og Mads koerte en fugl ned som hang fast i koeleren (se Sebastians billeder).
Da vi kom til Auckland havde vi booket os ind paa et vaerre lorte hostel (fandt vi ud af) der hed Nomads, og som praktisk talt mindede om slum. Det laa faktisk ogsaa ovenpaa et asiatisk bordel. Det besoegte vi dog ikke. Naeste dag havde Mads og jeg foedseldag! (19 og 20 aar, tak til jer alle for hilsenerne). Vi afleverede vores bil om morgenen kl 8 hvorefter jeg gik derfra et klaekkeligt beloeb fattigere for min bule. Vi tog hernaest paa cafe og spiste morgenmad, og gik tilbage paa hostellet for at vaske toej, da ingen af os havde noget som helst rent tilbage. Det brugte vi et par timer paa, tog saa paa netcafe og spillede lidt computer, og saa tilbage for at ordne det sidste. Om aftenen tog vi ned i baren der hang sammen med hostellet og spiste og drak nogle oel, og deltog i en poolkonkurrence som foerte til at Mads fik lov til at udfolde sit dansetalent pga. nogle fejl han begik i konkurrencen. Udover hans faa smuttere lykkedes det ham faktisk at vinde konkurrencen og score os 6 fede fadoel! Tak Mads, og godt klaret! Vi gik forholdsvis tidligt i seng da vi havde et fly vi skulle naa naeste morgen kl 9.
I morges, maa det saa blive, stod vi op kl 6, pakkede vores grej og tog bussen ud til lufthavnen og hoppede paa flyveren til Sydney hvor vi er nu. Vi bor paa et mega-hostel som er ret fedt der hedder Wake Up! og her er vi de naeste fem dage. Vi var i Sydneys akvarium som aabenbart er blevet ret kendt efter tegnefilmen Finding Nemo kom ud, men udover det var det ogsaa en del sejere end det vi var inde og se i Auckland. I morgen vil vi forsoege at tage ud til lufthavnen kl 6 om morgenen (puha) og hente BS som joiner os den naeste maanedstid, hvilket vi alle saetter stor pris paa. Saa faar I ikke mere for den femogtyve-oere!
Mange hilsener fra os alle tre
P.S. Billeder:
Sebastian
http://www.facebook.com/album.php?aid=26562&l=2a258&id=590796909
http://www.facebook.com/album.php?aid=26563&l=32bbb&id=590796909
Carl:
http://www.facebook.com/album.php?aid=27905&l=888aa&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=28288&l=44944&id=530971245
Efter Carl og jeg havde vaeret ude og hoppe i elastik, kom til vi tilbage til byen og moedte Mads som i mellemtiden havde skypet lidt med familien og faaet groent lys til at koebe nyt kamera og mobil, saa nu er han med paa dupperne igen. Herefter satte vi kurs mod oestkyst byen Dunedin der er kendt for sin halvoe med albatros og pingvin kolonier. Vi indlogerede os paa det eneste ledige hostel i byen, og det viste sig at vaere en ren 'haunted mansion'. Der stod paa doeren at hvis man saa nogle spoegelser paa stedet skulle man venligst notere det i gaestebogen. Byen i sig selv var heller ikke saerlig spaendende, og omtrendt lige saa trist og stille som hostellet. Vi tog istedet i biffen og saa filmen Juno, og koerte herefter til Christchurch naeste dag.
Christchurch var straks mere hyggelig end Dunedin og vi fik booket os et vaerelse paa Base hostellet, en landsdaekkende kaede af vandrehjem der er kendt for at have mange unge festende gaester. Om aftenen i koekkenet moedte vi en flok danske jyske piger som havde i sinde at feste, saa vi hoppede med paa partyvognen og tog paa irsk pub (som vel at maerke var det eneste aabne sted en mandag aften). Vi blev godt og grundigt berusede efter adskillige fadoel og 'jagerbombs', som er en redbull man smider et shot jagerbomb i og bunder.
Godt og grundigt smadrede dagen efter drog vi videre til et andet hostel da der ikke var plads til os endnu en nat paa Base, og dette nye sted var noget for sig. Det var et gammelt faengsel de for nogle faa aar siden havde bygget om til et hostel og nu boede man saa som backpacker i det. Vi var rent faktisk i Jail. Mere spaendende var denne by heller ikke, og eftersom vi havde en faergeovergang om torsdagen drog vi videre op ad oestkysten op til Kaikoura, som er kendt for sine utallige whale-watching tours og svoem-med-delfiner udflugter. Vi oplevede desvaerre ingen af disse ture eftersom vi kun havde en halv dag og koerte paa ret lavt budget, saa dagen efter snuppede vi faergen til Wellington, og om fredagen tog vi os saa en 9-timers koeretur op gennem hele nord-oeen. For at opsummere den tur saa vi Mt. Doom fra Ringenes Herre fra lang afstand, og Mads koerte en fugl ned som hang fast i koeleren (se Sebastians billeder).
Da vi kom til Auckland havde vi booket os ind paa et vaerre lorte hostel (fandt vi ud af) der hed Nomads, og som praktisk talt mindede om slum. Det laa faktisk ogsaa ovenpaa et asiatisk bordel. Det besoegte vi dog ikke. Naeste dag havde Mads og jeg foedseldag! (19 og 20 aar, tak til jer alle for hilsenerne). Vi afleverede vores bil om morgenen kl 8 hvorefter jeg gik derfra et klaekkeligt beloeb fattigere for min bule. Vi tog hernaest paa cafe og spiste morgenmad, og gik tilbage paa hostellet for at vaske toej, da ingen af os havde noget som helst rent tilbage. Det brugte vi et par timer paa, tog saa paa netcafe og spillede lidt computer, og saa tilbage for at ordne det sidste. Om aftenen tog vi ned i baren der hang sammen med hostellet og spiste og drak nogle oel, og deltog i en poolkonkurrence som foerte til at Mads fik lov til at udfolde sit dansetalent pga. nogle fejl han begik i konkurrencen. Udover hans faa smuttere lykkedes det ham faktisk at vinde konkurrencen og score os 6 fede fadoel! Tak Mads, og godt klaret! Vi gik forholdsvis tidligt i seng da vi havde et fly vi skulle naa naeste morgen kl 9.
I morges, maa det saa blive, stod vi op kl 6, pakkede vores grej og tog bussen ud til lufthavnen og hoppede paa flyveren til Sydney hvor vi er nu. Vi bor paa et mega-hostel som er ret fedt der hedder Wake Up! og her er vi de naeste fem dage. Vi var i Sydneys akvarium som aabenbart er blevet ret kendt efter tegnefilmen Finding Nemo kom ud, men udover det var det ogsaa en del sejere end det vi var inde og se i Auckland. I morgen vil vi forsoege at tage ud til lufthavnen kl 6 om morgenen (puha) og hente BS som joiner os den naeste maanedstid, hvilket vi alle saetter stor pris paa. Saa faar I ikke mere for den femogtyve-oere!
Mange hilsener fra os alle tre
P.S. Billeder:
Sebastian
http://www.facebook.com/album.php?aid=26562&l=2a258&id=590796909
http://www.facebook.com/album.php?aid=26563&l=32bbb&id=590796909
Carl:
http://www.facebook.com/album.php?aid=27905&l=888aa&id=530971245
http://www.facebook.com/album.php?aid=28288&l=44944&id=530971245
torsdag den 31. januar 2008
en laengeventet hilsen fra NZ
Hej alle sammen,
Nu er det vist ved at vaere lang tid siden vi har opdateret vores blog, det beklager vi, men vi var bare lidt for dovne til at sidde og skrive en mindre stil. Nu er vi kommet til Queenstown hvor vejret i dag ikke er helt optimalt, saa vi taenkte at det nok var et godt tidspunkt at skrive om vores bedrifter.
Sidst vi skrev var vist i Rotorua, hvor vi havde vaeret ude og riverrafte, hvilket er godt halvanden uge siden. Efter vores riverrafting tur, tog vi videre til Taupo naeste dag, via nogle grotter der hedder Waitomo Caves. De var blevet promotet overalt i Rotorua, saa vi taenkte at vi hellere maatte se 'what the fuzz was all about', og koerte derhen morgenen efter vores rafting tur. Det specielle ved grotterne var at det bor 'glow-worms' i dem, som er smaa larver der udgiver lys i total moerke for at tiltraekke deres foede. Det var maegtig flot at se, for lyset blev helt utroligt naar der er baelgmoerkt omkring dem, saa man ikke kan se de forskellige klippestykker de sidder paa. Desvaerre fik vi ikke taget nogle billeder da dette ikke var tilladt, men det var i hvertfald et godt minde.
Efter Waitomo koerte vi saa videre til Lake Taupo, hvilket er Skydiving (faldskaermsudspring) centralen i NZ. Vi havde ikke rigtig vaeret i byen paa hele vores tur, de fleste forsoeg endte altid med at vi gik i seng lidt smaafulde, saa vi taenkte at denne gang skulle vi i hvert fald ud, da vores hostel laa lige ovenpaa en raekke barer. Vi stoedte ind i Claude, som vi havde moedt i Bay of Islands, hvilket var ret pudsigt, og da vi senere var taget hen paa baren moedte vi ogsaa tog britiske piger vi havde moedt tidligere i Rotorua. Efter en del oel, kom det paa tale om hvor vi hver isaer skulle hen bagefter, og det viste sig at de ogsaa skulle videre til Wellington, saa som de gentlemen vi nu er inviterede vi dem til at koere med os. Dagen efter, med nogle ikke saa rare toemmermaend havde vi booket faldskaermudspring fra 15000 fod, hvilket svarer til omkring 4,5 kms hoejde. Jeg tror jeg taler for os alle tre naar jeg siger at det var det fedeste vi nogensinde har proevet! Vi havde ca. 70 sekunders fritfald med en instruktoer hver spaendt bag paa vores ryg, hvorefter de trak i faldskaermen og vi kunne nyde udsigten og den kaempemaessige soe. Det var money well spent, som man siger.
Naeste dag drog vi saa videre mod Wellington, med et lille stop-over i Napier for at hente de britiske piger som vi havde moedt, Victoria og Susannah. Vi havde en lidt sjovere koeretur end vi plejer, da vi nu havde nye venner med, og da vi kom til Wellington indlogerede vi os ogsaa alle 5 paa samme hostel. Da det nu engang var torsdag taenkte vi at vi havde brug for at drikke nogle oel, og se Wellingtons natteliv, saa vi drog afsted til supermarkedet for at koebe oel, og satte os bagefter ind i baggaarden for at nyde dem. Pludselig kom der alskens mennesker klaedt ud i diverse kostumer, og det viste sig at der var kostume-fest i baren inde ved siden af. Hurtigt farede vi op paa vores vaerelse for at finde noget toej der kunne gaa som kostumer, og vi endte med Carl som Jesus, Mads som terrorist og mig som en krydsning mellem Don Juan og en cowboy i strammebukser. Vi havde en super aften sammen med de to piger, men desvaerre blev vi hurtigt traette og trak os tilbage til den naermeste 7-11 butik for en late-night snack.
Dagen efter tog vi med lettere toemmermaend hen for at ordne vores visa til Indonesien, saa vi kan vaere der i lidt laengere end 30 dage. Bagefter besluttede vi os for at tage i Zoo for at se den omtalte kiwi-fugl, og inviterede saa de to piger med. Desvaerre var det en ret skuffende zoo, og kiwien kunne man kun se i et fuldstaendig moerkt rum, hvor man ikke engang kunne se hvor man gik, saa den missede vi desvaerre. Om aftenen gik vi lidt tidligt i seng ovenpaa gaardsdagens strabadser, da vi alle tre var rimelig moere.
Naeste dag tog vi ud for at se Wellington, og besluttede at vi lige skulle proeve at surfe der hvor Viggo Mortensen laerte det dengang han var med til at indspille Ringenes Herre. Det var super sjovt, men lad os sige det saadan at Mads er bedre til andre ting end lige netop surfing. Om aftenen tog vi ud og bowle med vores veninder, og det viste sig at Mads mangel paa surfing-evner blev udlignet med hans bowlinge-skills. Han vandt overlegent med den ene strike efter den anden. Vi tog derefter videre paa bar hvor vi spillede lidt pool mod nogle gutter vi moedte der, og drog saa videre for at gaa paa diskotek, men maatte indse at Wellingtons byliv ikke bryder sig om klipklapper paa dansegulvet, for vi blev ikke lukket ind nogle steder.
Videre tog vi saa faergen til Picton, hvor vi satte de tog piger af saa de kunne fortsaette deres tur, og vi satte kursen mod Nelson, i den nordlige del af syd-oeen. Her stoedte vi ind i nogle meget fulde canadiske piger som vi aabenbart havde moedt tidligere, men vi skulle tidligt i seng for vi havde booket os en to-dags kayaktur i nationalparken Abel Tasman. Vi vaagnede klokken 6 og pakkede vores grej, og koerte derefter mod stedet hvor vi skulle moede op, hvor vi fik smidt alt det noedvendige i vores smaa rygsaekke og handlet hurtigt ind i supermarkedet. Ved 11-tiden blev vi saa sat i vandet og besluttede og hurtigt for at sejle ud til den naermeste oe for at faa lidt frokost. Vi sejlede rundt mellem oeerne og langs kysten, og det var helt ufatteligt saa flot det var. Det var det rene bounty-paradis, og i hvert fald ikke noget man i foerste omgang forbinder med New Zealand. Vi sejlede videre op mod det sted hvor vi skulle overnatte, og faldt over en oe med en saelkoloni paa, hvor vi kunne komme helt taet paa, men dog ikke roere dem. Efter dette tog vi hen til vores campingsite og satte teltene op, og forsoegte i 2 timer at grille vores medbragte poelser og kyllingespyd paa nok den vaerste grill vi nogensinde har set. Morgenen efter fik Carl og Mads at maerke hvad der sker naar man drager ud paa en 5 timers sejltur i solskin uden at tage solcreme paa, saa de padlede forbraendte tilbage ifoert solbriller og haettetroejer. Da vi kom tilbage til Nelson ved 5-tiden om eftermiddagen fik vi os lidt mad, og gik tidligt i seng for dagen efter at begive os ned ad vestkysten.
Vi ville ned og se gletsjerne man kunne se ved kysten, og saa videre til Queenstown, men vi vurderede at vi ikke kunne naa at se gletsjerne og tage vi til Queenstown paa samme dag, saa vi koerte til en lille gudsforladt Jade-by ved navn Hokitika for at overnatte. Morgenen efter koerte vi saa mod gletsjerne, og efter godt en halv times koersel finder Carl ud af at han muligvis har glemt sin telefon, saa vi holder ind saa han kan rode sine ting igennem, men han kunne ikke finde den saa vi vendte om og koerte hastigt tilbage. Uheldigvis for mig (Sebastian) havde en politimand lige parkeret sig for foden af en bakke, saa da jeg kom raesende med 124 km/t hvor man maatte koere 100, blev jeg venligt vinket ind til siden og fik en mindre boede paa 700 kr. Saa nu koerer jeg i hvert fald paenere paa vejene fremover. Carl fandt sin telefon i sin taske da vi endelig kom tilbage til hostellet, og den hoerer han stadig for. Da vi saa endelig kom til gletsjerne havde uheldet ikke forladt mig endnu. Idet vi koerer ind paa en ensporet bro ser jeg at der kommer en modkoerende bil og bremser op. Da jeg vil bakke tilbage saa han kan komme forbi glemmer jeg at se mig bagover, og kommer til at bakke lige op i et aeldre par bagved. Der skete heldigvis ikke noget med deres bil, men vores har nu faaet en flot lille bule lige ved bagagerummet. Endnu en irriterende unoedvendig udgift til Sebastian: ja tak!
Naa, men vi fik set Franz Josef gletsjeren, men vi kunne desvaerre ikke komme op og gaa paa den da det kraevede en guidet tour til 100 dollars pr. person, hvilket vi syntes var urimelig dyrt. Vi koerte derefter videre mod Queenstown med mig surmulende over mig oekonomiske tab paa bagsaedet, og ankom saa i gaar aftes ved 8-tiden. Vi var alle tre godt sultne, saa vi taenkte at vi hellere maatte besoege en af de mange thai-restauranter, hvor vi ogsaa fik os et par oel. Bagefter koebte vi nogle flere oel i en liquor store og satte os hen paa en graesplaene for at drikke dem. Videre tog vi saa paa bar, og endte kl 3 i nat med at sidde midt i en rundkoersel med nok verdens stoerste kaloriebombe af en burger hver. Nu sidder vi saa alle tre her paa netcafe og mailer og hvad man nu ellers laver, da det regner lige nu. I morgen regner vi med at Carl og jeg skal bungyjumpe, for lige at fuldende vores ekstreme oplevelsestur, hvorefter vi ryger direkte paa low-budget, i hvert fald mig. Vi skriver nok en gang naeste uge, hvis ikke naar vi er kommet til Kaikoura paa onsdag, saa i hvert fald naar vi er tilbage i Auckland i weekenden.
Mange hilsener fra Carl, Mads og Sebastian
P.S.
Her er links til alle de billeder vi har taget siden riverrafting-turen. Mads' kamera er desvaerre gaaet i stykker, ligesom alle hans andre ting, saa der er kun billeder fra Carl og mig.
Sebastian:
Lake Taupo og skydiving
http://www.facebook.com/album.php?aid=25128&l=df5f8&id=590796909
Wellington og faerge http://www.facebook.com/album.php?aid=25876&l=7a6a7&id=590796909
Abel Tasman
http://www.facebook.com/album.php?aid=25877&l=39bab&id=590796909
Carl:
Lake Taupo
http://www.facebook.com/album.php?aid=27112&l=37a32&id=530971245
Wellington
http://www.facebook.com/album.php?aid=27113&l=479e1&id=530971245
Nelson/Abel Tasman part 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=27544&l=ade0e&id=530971245
Nelson/Abel Tasman part 2 (nogle af billederne er ogsaa fra Sebastians kamera)
http://www.facebook.com/album.php?aid=27691&l=fa936&id=530971245
Nelson/Abel Tasman part 3
http://www.facebook.com/album.php?aid=27692&l=313cc&id=530971245
Franz Josef Glacier
http://www.facebook.com/album.php?aid=27693&l=ad1e3&id=530971245
Queenstown
http://www.facebook.com/album.php?aid=27695&l=f56a4&id=530971245
Nu er det vist ved at vaere lang tid siden vi har opdateret vores blog, det beklager vi, men vi var bare lidt for dovne til at sidde og skrive en mindre stil. Nu er vi kommet til Queenstown hvor vejret i dag ikke er helt optimalt, saa vi taenkte at det nok var et godt tidspunkt at skrive om vores bedrifter.
Sidst vi skrev var vist i Rotorua, hvor vi havde vaeret ude og riverrafte, hvilket er godt halvanden uge siden. Efter vores riverrafting tur, tog vi videre til Taupo naeste dag, via nogle grotter der hedder Waitomo Caves. De var blevet promotet overalt i Rotorua, saa vi taenkte at vi hellere maatte se 'what the fuzz was all about', og koerte derhen morgenen efter vores rafting tur. Det specielle ved grotterne var at det bor 'glow-worms' i dem, som er smaa larver der udgiver lys i total moerke for at tiltraekke deres foede. Det var maegtig flot at se, for lyset blev helt utroligt naar der er baelgmoerkt omkring dem, saa man ikke kan se de forskellige klippestykker de sidder paa. Desvaerre fik vi ikke taget nogle billeder da dette ikke var tilladt, men det var i hvertfald et godt minde.
Efter Waitomo koerte vi saa videre til Lake Taupo, hvilket er Skydiving (faldskaermsudspring) centralen i NZ. Vi havde ikke rigtig vaeret i byen paa hele vores tur, de fleste forsoeg endte altid med at vi gik i seng lidt smaafulde, saa vi taenkte at denne gang skulle vi i hvert fald ud, da vores hostel laa lige ovenpaa en raekke barer. Vi stoedte ind i Claude, som vi havde moedt i Bay of Islands, hvilket var ret pudsigt, og da vi senere var taget hen paa baren moedte vi ogsaa tog britiske piger vi havde moedt tidligere i Rotorua. Efter en del oel, kom det paa tale om hvor vi hver isaer skulle hen bagefter, og det viste sig at de ogsaa skulle videre til Wellington, saa som de gentlemen vi nu er inviterede vi dem til at koere med os. Dagen efter, med nogle ikke saa rare toemmermaend havde vi booket faldskaermudspring fra 15000 fod, hvilket svarer til omkring 4,5 kms hoejde. Jeg tror jeg taler for os alle tre naar jeg siger at det var det fedeste vi nogensinde har proevet! Vi havde ca. 70 sekunders fritfald med en instruktoer hver spaendt bag paa vores ryg, hvorefter de trak i faldskaermen og vi kunne nyde udsigten og den kaempemaessige soe. Det var money well spent, som man siger.
Naeste dag drog vi saa videre mod Wellington, med et lille stop-over i Napier for at hente de britiske piger som vi havde moedt, Victoria og Susannah. Vi havde en lidt sjovere koeretur end vi plejer, da vi nu havde nye venner med, og da vi kom til Wellington indlogerede vi os ogsaa alle 5 paa samme hostel. Da det nu engang var torsdag taenkte vi at vi havde brug for at drikke nogle oel, og se Wellingtons natteliv, saa vi drog afsted til supermarkedet for at koebe oel, og satte os bagefter ind i baggaarden for at nyde dem. Pludselig kom der alskens mennesker klaedt ud i diverse kostumer, og det viste sig at der var kostume-fest i baren inde ved siden af. Hurtigt farede vi op paa vores vaerelse for at finde noget toej der kunne gaa som kostumer, og vi endte med Carl som Jesus, Mads som terrorist og mig som en krydsning mellem Don Juan og en cowboy i strammebukser. Vi havde en super aften sammen med de to piger, men desvaerre blev vi hurtigt traette og trak os tilbage til den naermeste 7-11 butik for en late-night snack.
Dagen efter tog vi med lettere toemmermaend hen for at ordne vores visa til Indonesien, saa vi kan vaere der i lidt laengere end 30 dage. Bagefter besluttede vi os for at tage i Zoo for at se den omtalte kiwi-fugl, og inviterede saa de to piger med. Desvaerre var det en ret skuffende zoo, og kiwien kunne man kun se i et fuldstaendig moerkt rum, hvor man ikke engang kunne se hvor man gik, saa den missede vi desvaerre. Om aftenen gik vi lidt tidligt i seng ovenpaa gaardsdagens strabadser, da vi alle tre var rimelig moere.
Naeste dag tog vi ud for at se Wellington, og besluttede at vi lige skulle proeve at surfe der hvor Viggo Mortensen laerte det dengang han var med til at indspille Ringenes Herre. Det var super sjovt, men lad os sige det saadan at Mads er bedre til andre ting end lige netop surfing. Om aftenen tog vi ud og bowle med vores veninder, og det viste sig at Mads mangel paa surfing-evner blev udlignet med hans bowlinge-skills. Han vandt overlegent med den ene strike efter den anden. Vi tog derefter videre paa bar hvor vi spillede lidt pool mod nogle gutter vi moedte der, og drog saa videre for at gaa paa diskotek, men maatte indse at Wellingtons byliv ikke bryder sig om klipklapper paa dansegulvet, for vi blev ikke lukket ind nogle steder.
Videre tog vi saa faergen til Picton, hvor vi satte de tog piger af saa de kunne fortsaette deres tur, og vi satte kursen mod Nelson, i den nordlige del af syd-oeen. Her stoedte vi ind i nogle meget fulde canadiske piger som vi aabenbart havde moedt tidligere, men vi skulle tidligt i seng for vi havde booket os en to-dags kayaktur i nationalparken Abel Tasman. Vi vaagnede klokken 6 og pakkede vores grej, og koerte derefter mod stedet hvor vi skulle moede op, hvor vi fik smidt alt det noedvendige i vores smaa rygsaekke og handlet hurtigt ind i supermarkedet. Ved 11-tiden blev vi saa sat i vandet og besluttede og hurtigt for at sejle ud til den naermeste oe for at faa lidt frokost. Vi sejlede rundt mellem oeerne og langs kysten, og det var helt ufatteligt saa flot det var. Det var det rene bounty-paradis, og i hvert fald ikke noget man i foerste omgang forbinder med New Zealand. Vi sejlede videre op mod det sted hvor vi skulle overnatte, og faldt over en oe med en saelkoloni paa, hvor vi kunne komme helt taet paa, men dog ikke roere dem. Efter dette tog vi hen til vores campingsite og satte teltene op, og forsoegte i 2 timer at grille vores medbragte poelser og kyllingespyd paa nok den vaerste grill vi nogensinde har set. Morgenen efter fik Carl og Mads at maerke hvad der sker naar man drager ud paa en 5 timers sejltur i solskin uden at tage solcreme paa, saa de padlede forbraendte tilbage ifoert solbriller og haettetroejer. Da vi kom tilbage til Nelson ved 5-tiden om eftermiddagen fik vi os lidt mad, og gik tidligt i seng for dagen efter at begive os ned ad vestkysten.
Vi ville ned og se gletsjerne man kunne se ved kysten, og saa videre til Queenstown, men vi vurderede at vi ikke kunne naa at se gletsjerne og tage vi til Queenstown paa samme dag, saa vi koerte til en lille gudsforladt Jade-by ved navn Hokitika for at overnatte. Morgenen efter koerte vi saa mod gletsjerne, og efter godt en halv times koersel finder Carl ud af at han muligvis har glemt sin telefon, saa vi holder ind saa han kan rode sine ting igennem, men han kunne ikke finde den saa vi vendte om og koerte hastigt tilbage. Uheldigvis for mig (Sebastian) havde en politimand lige parkeret sig for foden af en bakke, saa da jeg kom raesende med 124 km/t hvor man maatte koere 100, blev jeg venligt vinket ind til siden og fik en mindre boede paa 700 kr. Saa nu koerer jeg i hvert fald paenere paa vejene fremover. Carl fandt sin telefon i sin taske da vi endelig kom tilbage til hostellet, og den hoerer han stadig for. Da vi saa endelig kom til gletsjerne havde uheldet ikke forladt mig endnu. Idet vi koerer ind paa en ensporet bro ser jeg at der kommer en modkoerende bil og bremser op. Da jeg vil bakke tilbage saa han kan komme forbi glemmer jeg at se mig bagover, og kommer til at bakke lige op i et aeldre par bagved. Der skete heldigvis ikke noget med deres bil, men vores har nu faaet en flot lille bule lige ved bagagerummet. Endnu en irriterende unoedvendig udgift til Sebastian: ja tak!
Naa, men vi fik set Franz Josef gletsjeren, men vi kunne desvaerre ikke komme op og gaa paa den da det kraevede en guidet tour til 100 dollars pr. person, hvilket vi syntes var urimelig dyrt. Vi koerte derefter videre mod Queenstown med mig surmulende over mig oekonomiske tab paa bagsaedet, og ankom saa i gaar aftes ved 8-tiden. Vi var alle tre godt sultne, saa vi taenkte at vi hellere maatte besoege en af de mange thai-restauranter, hvor vi ogsaa fik os et par oel. Bagefter koebte vi nogle flere oel i en liquor store og satte os hen paa en graesplaene for at drikke dem. Videre tog vi saa paa bar, og endte kl 3 i nat med at sidde midt i en rundkoersel med nok verdens stoerste kaloriebombe af en burger hver. Nu sidder vi saa alle tre her paa netcafe og mailer og hvad man nu ellers laver, da det regner lige nu. I morgen regner vi med at Carl og jeg skal bungyjumpe, for lige at fuldende vores ekstreme oplevelsestur, hvorefter vi ryger direkte paa low-budget, i hvert fald mig. Vi skriver nok en gang naeste uge, hvis ikke naar vi er kommet til Kaikoura paa onsdag, saa i hvert fald naar vi er tilbage i Auckland i weekenden.
Mange hilsener fra Carl, Mads og Sebastian
P.S.
Her er links til alle de billeder vi har taget siden riverrafting-turen. Mads' kamera er desvaerre gaaet i stykker, ligesom alle hans andre ting, saa der er kun billeder fra Carl og mig.
Sebastian:
Lake Taupo og skydiving
http://www.facebook.com/album.php?aid=25128&l=df5f8&id=590796909
Wellington og faerge http://www.facebook.com/album.php?aid=25876&l=7a6a7&id=590796909
Abel Tasman
http://www.facebook.com/album.php?aid=25877&l=39bab&id=590796909
Carl:
Lake Taupo
http://www.facebook.com/album.php?aid=27112&l=37a32&id=530971245
Wellington
http://www.facebook.com/album.php?aid=27113&l=479e1&id=530971245
Nelson/Abel Tasman part 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=27544&l=ade0e&id=530971245
Nelson/Abel Tasman part 2 (nogle af billederne er ogsaa fra Sebastians kamera)
http://www.facebook.com/album.php?aid=27691&l=fa936&id=530971245
Nelson/Abel Tasman part 3
http://www.facebook.com/album.php?aid=27692&l=313cc&id=530971245
Franz Josef Glacier
http://www.facebook.com/album.php?aid=27693&l=ad1e3&id=530971245
Queenstown
http://www.facebook.com/album.php?aid=27695&l=f56a4&id=530971245
lørdag den 19. januar 2008
Sidste dag i Bay of Islands og foerste dage i Rotorua!!!
Saa er det tid til naeste melding!
Torsdag d. 17 stod satte vi retning mod New Zealands nordligeste punkt Cape Reinga. Det var en ca 4,5 timers koeretur fra vores Hostel i Paihia saa det blev en lang dag. Vi tog afsted ved 9 tiden og allerede efter kort tid begyndte vi at se hvorfor New Zealand regnes som et af de smukkeste steder i verden. Rundt om hvert hjoerne langs kysten dukkede den ene efter den anden fantastiske sandstrand op og efter at vaere stoppet ved 2 blev vi enige om at vi maatte sortere mere i vores stop for ellers ville vi ikke vaere hjemme foer naeste dag. Vores foerste Waypoint var 90'mile Beach, og som navnet siger er det en 90 mile lang strang paa den nordlige vestkyst. Stranden er paa ingen maade en badestrand da der er utrolig kraftig stroem i havet men til gengaeld er sandet saa haardt at stranden regnes som en vej. Det skal lige tilfoejes at naar man lejer en bil som vi har gjort faar man eftertrykkeligt at vide at man ikke maa koere paa 90 mile beach med den men "boys will be boys"! Derfor koerte vi direkte ned paa stranden og foran os havde vi 90 miles lejeplads. Vi droenede derudaf kun afbrudt af powerslides og 180 graders haandbremsevendinger. Det var helt fantastisk.
Efter at have koert nordpaa af stranden i 30 minutter fandt vi en afkoersel og satte kursen mod et sted at spise frokost. Vi fandt hurtigt et rigtig hyggeligt sted helt nede ved vandet og fik os nogle burgere... Efter dette begav vi os igen ud i bilen for at naa til vores naeste checkpoint, det beroemte "Giant Sand Dunes". Til dem der ikke ved hvad dette er, kan det simpelt forklares som enorme bunker at pudderfint sand der inviterer til sandsurfing. Man lejer et bodyboard belagt paa undersiden med glat plastik, kravler op af en mega sandbakke (ekstremt haardt!) og kaster sig derefter paa maven ned at disse massive sandbunker. Man naar at faa rigtig meget fart paa saa det var virkelig fedt.
Sidste stop var Cape Reinga og efter 20 kilometers grusvejskoersel naaede vi det endeligt. New Zealands nordligeste punkt og ogsaa stedet hvor det Tasmanske Hav moeder stillehavet. Det var et helt fantastisk sted. Naar man stod paa spidsen havde man paa venstre haand en kaempe strand og paa Hoejre haand kaempehoeje klipper med 5 meter hoeje boeljer det smadrede op imod dem. Foran os laa en linje af boeljer der markerede stedet hvor de to have og derved ogsaa stroemretninger moedte hinanden. Virkelig et specielt sted.
Dagen efter skulle vi forlade vores Hostel og Bay of Islands og derfor begav vi os paa en dejlig 8 timers koeretur sydpaa hvor vi havde booket et Hostel i byen Rotorua. Rotorua er beliggende paa midten af nordoen og direkte i midten af et meget vulkansk omraade. Det betyder for byen at de har utrolig mange varme kilder og mudderpoele men desvaerre ogsaa at der overalt konstant lugter af raaddent aeg paa grund af svovlen der stiger op fra jorden. Meget interessant.
Vi var alle meget traette efter den lange koeretur saa vi naaede ikke at se saa meget af byen.
Naeste dag stod den saa paa "Luge", som gaar ud paa at man tar en stolelift op ad et bjerg, faar en hjelm paa og derefter bliver man sat ned i smaa kaelke der koerer paa hjul. Derefter tonser man bare ned af en bane om kap med hinanden med rimelig hoeje hastigheder. Vi ignorede selvfoeljelig alle sikkerhedsforanstaltninger og koerte raskt ind i hinanden og skubbede hinanden ad banen.
Efter nogle timers action begav vi os mod noget mere afslappende. Vi saa kogende og lugtende mudderpoele og en kogende flod der udsprang fra who knows what. Vi ville ogsaa gerne se geyserne omkring rotorua men af de to steder vi tog hen var det ene super dyrt og det andet lukket, saa det var virkelig aergeligt.
Om aftenen hang vi bare paa hostellet, selvom vi ville have vaeret ude, men da vi begav os til at se Welcome to the Jungle roeg entusiasmen desvaerre.
Soendag skulle vi saa ud og rafte. Fredag aften havde en gut paa hostellet fortalt os om New Zealands farligeste flod der kun var aaben 26 dage om aaret og den kunne han selvfoeljelig lige booke os ind paa til om soendagen. Vi (laes Carl og Sebastian) var hurtige til straks at booke plads til os alle tre, da Mads jo foelte at han var noedsaget til at tage med.
Vi ankom ved floden ved 11-tiden soendag, efter en lettere koeretur paa en time, og gik straks i gang med at smide vores grej paa. En bus tog os op til det punkt hvor vores flod startede, og herefter fik vi instruktioner om hvordan man skulle forholde sig paa baadene. Vi var saa heldige at faa den seje guide der lignede Russell Crowe (vi VAR faktisk forelskede i ham) og hele tiden sagde 'Sweet Ass', hvilket nu er blevet vores yndlings-NZ-slang. Naa, ud paa floden vi roeg og knap nok havde vi vaeret igennem den foerste Stage3 rapid (der er 5 stages) foer Mads fik overbalance og var ved at ryge i vandet. Sebastian var hurtig til at vende sig op for at hjaelpe ham op, men Mads stak straks modvilligt sin pagaj op i hovedet paa ham, hvilket resulterede i hans nye seje 'cut' i oejenbrynet. Hvis man kigger paa billederne kan man ogsaa se at alle folk sidder og stirrer ham i hovedet mens de uvidende er ved at ryge ud over vandfaldet. Naeste rapid faldt der saa en i vandet som kaempende blev hevet op igen af det hurtig-udlaerte crew paa baaden (os). Resten af turen er der for meget at skrive om, men for at opsumere var det totalt najs.
Efter den voldfede-sygo-'sweet ass'-tur tog vi saa paa hospitalet for at faa ordnet Sebastians cut, og nu sidder han og ser Bad-Ass ud paa hostellet.
Istedet for at uploade billeder til vores blog, hvor man kun kan uploade 5 ad gangen, smider vi istedet links ind til vores facebook albummer. Her er de foerste mange:
http://www.facebook.com/album.php?aid=24844&l=d23f2&id=590796909 - rafting
http://www.facebook.com/album.php?aid=24797&l=52231&id=590796909 - Seb 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=24798&l=c6ca9&id=590796909 - Seb 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26590&l=c4bc8&id=530971245 - Carl Rotorua
http://www.facebook.com/album.php?aid=26584&l=71e86&id=530971245 - carl BOI 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=26588&l=828f4&id=530971245 - Carl BOI 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26125&l=8dd4e&id=530971245 - Carl Auckland
http://www.facebook.com/album.php?aid=26269&l=1f7ed&id=534716330 - Mads NZ
Until next time
xXoxOOoxO Beejerrum, Carlemi og HULK
Torsdag d. 17 stod satte vi retning mod New Zealands nordligeste punkt Cape Reinga. Det var en ca 4,5 timers koeretur fra vores Hostel i Paihia saa det blev en lang dag. Vi tog afsted ved 9 tiden og allerede efter kort tid begyndte vi at se hvorfor New Zealand regnes som et af de smukkeste steder i verden. Rundt om hvert hjoerne langs kysten dukkede den ene efter den anden fantastiske sandstrand op og efter at vaere stoppet ved 2 blev vi enige om at vi maatte sortere mere i vores stop for ellers ville vi ikke vaere hjemme foer naeste dag. Vores foerste Waypoint var 90'mile Beach, og som navnet siger er det en 90 mile lang strang paa den nordlige vestkyst. Stranden er paa ingen maade en badestrand da der er utrolig kraftig stroem i havet men til gengaeld er sandet saa haardt at stranden regnes som en vej. Det skal lige tilfoejes at naar man lejer en bil som vi har gjort faar man eftertrykkeligt at vide at man ikke maa koere paa 90 mile beach med den men "boys will be boys"! Derfor koerte vi direkte ned paa stranden og foran os havde vi 90 miles lejeplads. Vi droenede derudaf kun afbrudt af powerslides og 180 graders haandbremsevendinger. Det var helt fantastisk.
Efter at have koert nordpaa af stranden i 30 minutter fandt vi en afkoersel og satte kursen mod et sted at spise frokost. Vi fandt hurtigt et rigtig hyggeligt sted helt nede ved vandet og fik os nogle burgere... Efter dette begav vi os igen ud i bilen for at naa til vores naeste checkpoint, det beroemte "Giant Sand Dunes". Til dem der ikke ved hvad dette er, kan det simpelt forklares som enorme bunker at pudderfint sand der inviterer til sandsurfing. Man lejer et bodyboard belagt paa undersiden med glat plastik, kravler op af en mega sandbakke (ekstremt haardt!) og kaster sig derefter paa maven ned at disse massive sandbunker. Man naar at faa rigtig meget fart paa saa det var virkelig fedt.
Sidste stop var Cape Reinga og efter 20 kilometers grusvejskoersel naaede vi det endeligt. New Zealands nordligeste punkt og ogsaa stedet hvor det Tasmanske Hav moeder stillehavet. Det var et helt fantastisk sted. Naar man stod paa spidsen havde man paa venstre haand en kaempe strand og paa Hoejre haand kaempehoeje klipper med 5 meter hoeje boeljer det smadrede op imod dem. Foran os laa en linje af boeljer der markerede stedet hvor de to have og derved ogsaa stroemretninger moedte hinanden. Virkelig et specielt sted.
Dagen efter skulle vi forlade vores Hostel og Bay of Islands og derfor begav vi os paa en dejlig 8 timers koeretur sydpaa hvor vi havde booket et Hostel i byen Rotorua. Rotorua er beliggende paa midten af nordoen og direkte i midten af et meget vulkansk omraade. Det betyder for byen at de har utrolig mange varme kilder og mudderpoele men desvaerre ogsaa at der overalt konstant lugter af raaddent aeg paa grund af svovlen der stiger op fra jorden. Meget interessant.
Vi var alle meget traette efter den lange koeretur saa vi naaede ikke at se saa meget af byen.
Naeste dag stod den saa paa "Luge", som gaar ud paa at man tar en stolelift op ad et bjerg, faar en hjelm paa og derefter bliver man sat ned i smaa kaelke der koerer paa hjul. Derefter tonser man bare ned af en bane om kap med hinanden med rimelig hoeje hastigheder. Vi ignorede selvfoeljelig alle sikkerhedsforanstaltninger og koerte raskt ind i hinanden og skubbede hinanden ad banen.
Efter nogle timers action begav vi os mod noget mere afslappende. Vi saa kogende og lugtende mudderpoele og en kogende flod der udsprang fra who knows what. Vi ville ogsaa gerne se geyserne omkring rotorua men af de to steder vi tog hen var det ene super dyrt og det andet lukket, saa det var virkelig aergeligt.
Om aftenen hang vi bare paa hostellet, selvom vi ville have vaeret ude, men da vi begav os til at se Welcome to the Jungle roeg entusiasmen desvaerre.
Soendag skulle vi saa ud og rafte. Fredag aften havde en gut paa hostellet fortalt os om New Zealands farligeste flod der kun var aaben 26 dage om aaret og den kunne han selvfoeljelig lige booke os ind paa til om soendagen. Vi (laes Carl og Sebastian) var hurtige til straks at booke plads til os alle tre, da Mads jo foelte at han var noedsaget til at tage med.
Vi ankom ved floden ved 11-tiden soendag, efter en lettere koeretur paa en time, og gik straks i gang med at smide vores grej paa. En bus tog os op til det punkt hvor vores flod startede, og herefter fik vi instruktioner om hvordan man skulle forholde sig paa baadene. Vi var saa heldige at faa den seje guide der lignede Russell Crowe (vi VAR faktisk forelskede i ham) og hele tiden sagde 'Sweet Ass', hvilket nu er blevet vores yndlings-NZ-slang. Naa, ud paa floden vi roeg og knap nok havde vi vaeret igennem den foerste Stage3 rapid (der er 5 stages) foer Mads fik overbalance og var ved at ryge i vandet. Sebastian var hurtig til at vende sig op for at hjaelpe ham op, men Mads stak straks modvilligt sin pagaj op i hovedet paa ham, hvilket resulterede i hans nye seje 'cut' i oejenbrynet. Hvis man kigger paa billederne kan man ogsaa se at alle folk sidder og stirrer ham i hovedet mens de uvidende er ved at ryge ud over vandfaldet. Naeste rapid faldt der saa en i vandet som kaempende blev hevet op igen af det hurtig-udlaerte crew paa baaden (os). Resten af turen er der for meget at skrive om, men for at opsumere var det totalt najs.
Efter den voldfede-sygo-'sweet ass'-tur tog vi saa paa hospitalet for at faa ordnet Sebastians cut, og nu sidder han og ser Bad-Ass ud paa hostellet.
Istedet for at uploade billeder til vores blog, hvor man kun kan uploade 5 ad gangen, smider vi istedet links ind til vores facebook albummer. Her er de foerste mange:
http://www.facebook.com/album.php?aid=24844&l=d23f2&id=590796909 - rafting
http://www.facebook.com/album.php?aid=24797&l=52231&id=590796909 - Seb 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=24798&l=c6ca9&id=590796909 - Seb 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26590&l=c4bc8&id=530971245 - Carl Rotorua
http://www.facebook.com/album.php?aid=26584&l=71e86&id=530971245 - carl BOI 1
http://www.facebook.com/album.php?aid=26588&l=828f4&id=530971245 - Carl BOI 2
http://www.facebook.com/album.php?aid=26125&l=8dd4e&id=530971245 - Carl Auckland
http://www.facebook.com/album.php?aid=26269&l=1f7ed&id=534716330 - Mads NZ
Until next time
xXoxOOoxO Beejerrum, Carlemi og HULK
onsdag den 16. januar 2008
Bay of f***ing Islands!
Saa er der endelig blevet plads til lidt bloggetid i vores aah saa travle skema. Vi ankom til den nordlige del af New Zealand i mandags efter en lettere koeretur paa 250 km, og her er skide flot. Det er slet ikke til at fatte at dette er en del af New Zealand da det stort set ligner noget fra troperne. Vores ankomstdag checkede vi ind paa YHA Hostel, som vi havde fundet dagen foer paa nettet, for at faa at vide at de desvaerre havde overbooket det og derfor flyttet os ind ved siden af. Puha noget svineri! Der er jo kun pool og plasma-tv og solen skinner dagen lang! Plus vi er 100 meter fra stranden, saa det er slet ikke til at klare. Mads har faaet koebt sig en guitar, saa vi tilbragte den foerste dag heroppe med lidt sing-a-long paa stranden med lidt oel. Vi moedte et flinkt jydepar paa nogenlunde vores alder som vi clickede med, saa i gaar tog vi alle fem ud og sejle i havkayak, hvilket hurtigt viste sig at vaere lettere kedeligt. I dag var Carl og Sebastian saa ude og dykke paa HMNZS Canterbury, et 114 meter krigskibsvrag sunket for 2 mdr. siden, hvilket var klart blevet anbefalet over Rainbow Warrior af samtlige mennesker vi har moedt. Og hvilke en oplevelse!! Man kunne svoemme ind i selve skibet, eller som man siger paa fagsprog, penetrere vraget. Vi var inde i hvad der lignede opholdsstuen foerst, for derefter at svoemme ind i styrhuset. Det var ret tydeligt at det var et helt nyt vrag for det var naesten helt rent og der var stadig 'wall-tags' paa vaeggene hvor folk havde skrevet dvs. ting. Dykkerkassen til Sebastians kamera holdt heldigvis mosten, selv helt nede paa 35 meter, men desvaerre har denne her computer ingen USB adgang saa vi maa vente lidt med nye billeder. Vores andet dyk var ved et sted der hed Robberton Island, hvor vi var ude og spearfishe. Der var desvaerre ikke saa varieret dyreliv der men en englaender der var med paa turen fik skudt en Blue Morris (eller noget i den dur) som var ret fedt at se.. Carl og Sebastian har desvaerre faaet lidt ondt i oererne saa de maa hellere proeve at drikke dem vaek i aften. Mads har ogsaa lidt at sige om hans tur til det nordligste punkt i landet, men det kommer han nok med lidt senere, ellers var det alt for denne gang!
lørdag den 12. januar 2008
Jeg havde lige glemt at vi ogsaa var i Kelly Tarlton's Underwater World, og det er derfor der er billeder af Sting Rays. Her er billeder fra Carl's chip. Forresten saa var Carl saa dum at hoppe i havet med sit ur paa, hvorefter det staedigt ikke ville virke, saa vi besluttede at give det en flot begravelse i sandet. Da vi kom hjem fra stranden var det foerste der skete da vi steg ud af bilen, at Mads' mobil floej ud af hans shorts og trillede ned i en kloakrist saa lige nu ligger den og toerrer paa vaerelset, med en laekker dunst.
2. Dag i Auckland
Til vores kaere laesere: Der skete desvaerrre ikke saa meget den foerste dag efter kl 14, da vi bestemte os for at lige tage en time paa oejet, og endte med at sove 17 timer. I dag har vi heldigvis faaet lidt at se, og desuden har vejret vaeret exeptionelt godt med skyfrit og ca. 28 grader (gaet) hele dagen. Efter morgenmad besluttede vi os for at tage ud og nyde solen saa vi tog bilen og koerte op til Tarapuna Beach nord for Auckland for at arbejde paa vores 'tan' og lige maerke vandet. Lige nu sidder vi alle tre paa en net-cafe efter et besoeg i Auckland Sky Tower, hvilket var en lidt uhyggelig men spaendende oplevelse for os alle, da det er den hoejeste bygning paa den sydlige halvkugle, og rent faktisk kun bygget for at nyde udsigten. Vi regner med at tage ud og faa noget at spise om ikke saa laenge, og bagefter endelig faa lidt mere end en enkel oel i det smukke New Zealand. Desuden har vi her mulighed for at uploade billeder, saa der er lidt fra hele turen 'so far'.
fredag den 11. januar 2008
new zealands, aukland
hey alle. denne gang er det carl der har indtaget keyboardet og jeg har nu smidt mads lidt vaek saa vi andre kan faa lidt skriveplads. dette kan ogsaa ses paa stavningen men fuck nu det.
klokken er nu 13.00 og vi har varet paa vores lille hyggelige hostel i godt 6 timer. vi kom herhen med en fraek sort mazda som vi har lejet til vores newzealand ophold. byen aukland har ikke rigtig imponeret os endnu men det skal nok komme, der er jo trods alt vores foerste dag her.
Vi skal nok smide nogle billeder ind lige saa snart vi faar mulighed for det!
klokken er nu 13.00 og vi har varet paa vores lille hyggelige hostel i godt 6 timer. vi kom herhen med en fraek sort mazda som vi har lejet til vores newzealand ophold. byen aukland har ikke rigtig imponeret os endnu men det skal nok komme, der er jo trods alt vores foerste dag her.
Vi skal nok smide nogle billeder ind lige saa snart vi faar mulighed for det!
torsdag den 10. januar 2008
Flyvetur
Saa sidder vi i Heathrow og venter paa vores fly til NZ. Der var ikke nogen Burger King som vi havde haabet saa vi blev noedt til at spise en "dejlig" burger paa in-stedet Chez Gerard. Namme namme. Nu har vi diarre... Guf... Vi keder os, men nu er der kun 3,5 timer til vi faar lov til at sidde 24 timer i et fly... Naaiiice......
Over and out from Carlemi Angelo, Sebastia Axelsen and Mads Beejerrum
Over and out from Carlemi Angelo, Sebastia Axelsen and Mads Beejerrum
onsdag den 9. januar 2008
Så er det imorgen!
Uha nu bliver det spændende.
I skrivende stund er der ca 11 timer til vi skal tjekke ind i Københavns Lufthavn og alle tasker er ved at være pakket.
Nu er det så tid til noget hardcore familiehygge inden afrejsen og så er det bare afsted.
I skrivende stund er der ca 11 timer til vi skal tjekke ind i Københavns Lufthavn og alle tasker er ved at være pakket.
Nu er det så tid til noget hardcore familiehygge inden afrejsen og så er det bare afsted.
Abonner på:
Opslag (Atom)