Saa er vi vendt tilbage til Gili Trawangan efter en go 5-dages tur forbi Komodo oeen og helt til Flores! Vi tog afsted torsdag morgen kl 8 sammen med vores canadiske buddy Clancy og den forhennaevnte pige som slog hovedet, Grace, fra Gili Trawangan EFTER vi havde faaet det forklaret til os at det rent faktisk var en envejstur der varede fire dage. Ups!! Det viste sig at turene normalt er 4-dage om at sejle til Flores, som stort set er det yderste oestpaa man kan komme i Indonesien foer man ramler ind i Oest Timor, saa vi gik selvfoelgelig i panik over at vi rent faktisk ikke havde transport tilbage! Heldigvis var det muligt for et mindre beloeb paa 175 kr at komme tilbage via en stor bus, saa den billet snuppede vi med det samme!
Naa, tilbage til turen. Som sagt tog vi fra Gili Trawangan torsdag kl 8 om morgenen og bevaegede os mod Lombok med en masse mennesker som vi overhovedet ikke kendte. En times tid efter ankom vi saa, og blev laesset paa en minibus der gik til den stoerste by paa Lombok kaldet Mataram, hvor der skulle laesses paa med mad og drikke (oel!). Efter en go halv dag i minibusen ankom vi dog endelig til en havn paa den oestlige side af Lombok, hvor vi spaendte boardede vores nye hjem de naeste 4 naetter. Det var en rimelig simpel indonesisk 'husbaad', med et stort aabent spise/sidde omraade forrest i baaden, et foererhus, et dejligt hul i jorden toilet bagest, og saa sovepladser ovenpaa foererhuset i form af en masse meget tynde madrasser bred ud over det hele.
Afsted gik turen saa mod Komodo og de eftertragtede veraner! Vi sejlede i 4-5 timers tid, indtil vi lagde til ud for en lille oe ud for en stoerre oe ved navn Sumbawa. Her tilbragte vi natten over vor vi fik drukket en masse oel (selvfoelgelig) og snakket med alle de andre ombord paa baaden. Det skal lige siges at de fleste ombord faktisk var kaerestepar i 30'erne, saa dem vi rent faktisk snakkede mest med var 3 engelske gutter paa alder med os. Nok om det. Dagen efter vaagnede vi kl 6-7 stykker da solen stod op, og baaden begav sig videre en times tid indtil vi lagde til, saa der kunne hentes is til drikkevarerne. Vi fik set en soed lille landsby paa en oe som vi ikke rigtig kender navnet paa, og derefter begav vi os saa videre til en lille oe hvor man desvaerre skulle betale hele 5 kroner pr. person (!) for at laegge til, hvilket et fransk par absolut naegtede at goere fordi 'det var de ikke blevet informeret om foer turen startede'. Der snorklede vi saa rundt en time eller to, hvorefter vi begav os ud paa en 15-timers sejltur uden stop. Det skal siges at det godt nok er det stoerste ubehag jeg nogensinde har haft paa en baad foer. Den gyngede frem og tilbage og op og ned, alt imens vi alle laa og proevede ihaerdigt paa at sove oven paa foererhuset. Jeg tror jeg fik 2 timers soevn i alt den nat.
Morgenen efter havde vinden heldigvis lagt sig, saa det gik mere stille og roligt for sig. Vi lagde til ved en lille oe men en stor bakke for at spise morgenmad, og efter maden besluttede vi i faellesskab at den bakke nok hellere skulle bestiges, saa vi kunne faa nogle flotte billeder af omegnen. Efter 20 haarde minutter op ad en ret saa skraa kant ifoert klipklapper naaede vi toppen og fik taget nogle billeder, hvorefter vi gik ned og snorklede en smule tid foer baaden igen sejlede mod Komodo.
Omkring kl 2 naaede vi saa det sted, som vi alle havde set frem til, nemlig selveste Komodo oeen. Mads var saa klog at knalde hovedet op i en bjaelke i sin iver efter at faa fat i en troeje, saa inde paa oeen matte de lige rense en mindre flaenge i hans hovedbund og binde bandage rundt om hovedet saa der ikke lugtede alt for meget af blod naar vi kom i naerheden af veranerne. Vi besluttede os for at tage den lange gaatur paa 2 timer fremfor den korte paa 1, og da vi kom til vendepunktet halvvejs inde i turen fik vi for foerste gang oeje paa en af 'dragerne'. Den var ikke saa stor som vi havde regnet med, og det var svaert at faa et ordentlig syn af den fordi den hele tiden spaenede frem og tilbage mellem rangerne som holdt den indelukket saa laenge de kunne. Da vi saa kom tilbage til kontoret, passerede vi foerst hytterne hvor disse rangere bor, og der, til vores store overraskelse, laa der fem fede kaempe veraner og dasede rundt om hytterne. Guiden forklarede at de holder til rundt om hytterne fordi de kan lugte blodet fra hoensene naar de slagter dem, men de virkede rimelig menneskefredelige. Efter en masse billeder vendte vi saa tilfredse tilbage til baaden for at nyde vores lokale 'Arak', eller firewater som de kalder det, og saa til koejs.
Dagen efter sejlede vi til Rinca Island som er den anden oe i Komodo nationalparken, og begik os ud paa endnu en trekkingtur, dog den korte denne gang da vi var ramt haardt af toemmermaend fra gaarsdagens drikkerier, men desvaerre saa vi kun veraner omkring hytterne her, ingen paa selve turen. Fra Rinca tog vi saa hen til en lille oe med en flot strand og badede en times tid og spiste frokost, og endelig sejlede vi saa det endelige maal som var Flores.
Paa Flores lagde vi til i Labuanbajo havn, og eftersom ingen af os havde haft et bad i hvert fald 5 dage saa gik vi paa rov efter at finde et billigt hotelvaerelse hvor vi kunne vaske vores haar. Desvaerre var der kun 2 senge paa det vaerelse vi fandt, saa jeg noejedes med at sove paa baaden paa den betingelse, at jeg maatte tage et bad foerst. Om aftenen tog vi ud og spiste sammen med alle dem fra baaden, og et par oel eller fem blev det da ogsaa til efter maden, hvorefter vi gik hver til sit. Carl og Mads hen paa hotellet, og jeg gik hen paa baaden sammen med de resterende faa som ogsaa havde benyttet sig af den frie logi.
Turen hjem fra Flores var en mindre behagelig faergetur paa 9 timer der startede kl 7 om morgenen, hvor vi sejlede til den store oe Sumbawa, hvorefter en stor airconditioned bus ventede paa os som skulle koere os hele vejen til Lombok. Efter 10 lange timer i bussen ankom vi endelig til den havn hvorfra bussen skulle laesses paa en faerge over til Lombok, og omkring kl 11 om formiddagen var saa tilbage i Mataram igen. Vi fik os en minibus til havnen, og hyrede en billigbaad til at sejle os tilbage til Gili Trawangan, hvor vi stadig lige havde 2 naetter foer vi skulle tilbage til Bali. Efter vi havde brugt de to dage paa at sige farvel til alle de lokale vi havde moedt, tog vi saa endelig hurtigbaaden tilbage til Bali, og nu sidder vi saa her kl 9 om aftenen i Ubud igen, da Carl lige skulle ordne noget last-minute shopping for foraeldrene.
Trist som det end er, saa maa jeg nok erkende at dette bliver det sidste indlaeg i vores blog fra min side af i hvert fald, da der nok ikke bliver alt for meget at fortaelle om foer vi er naaet til Singapore, hvilket ogsaa betyder at der er saa kort tid til vi er hjemme at et blog-indlaeg egentlig ville vaere ligegyldigt. Det samme gaelder billeder, har Carl og jeg besluttet, at eftersom der kun er 2 uger tilbage foer vi er i Danmark igen, og internettet her i Indonesien er saa satans langsomt, saa maa de sidste mange billeder vi har taget fra Gili-oeerne og Komodo vente med at ryge paa nettet til vi er kommet hjem igen.
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
tirsdag den 13. maj 2008
tirsdag den 6. maj 2008
nyt fra syden!
Hej allesammen,
Saa er der nyt her fra Gili, hvor vi efterhaanden har vaeret en maaned nu! Efter Mads' veninde Rebekka kom og tog afsted igen moedte vi to gutter fra Canada som vi har haengt ud med de sidste 2 uger, Clancy og Caley. Der er ikke rigtig sket saerlig meget, vi fester lidt for meget, men det ved I sikkert alle sammen, men nu er turen snart ved at vaere slut! I morgen tager vi til Komodo oeen paa en 4 dages sejltur sammen med Clancy, og sikkert ogsaa en masse andre mennesker. Carl, Mads og ham havde en rimelig haeftig aften i gaar (jeg havde faaet aaalt for meget at drikke, saa var taget tidligt hjem) hvor de endte i Lombok fordi en pige vi havde moedt faldt og slog hul i hovedet, saa hun skulle paa hospitalet! Det var en rimelig crazy historie at faa smidt i hovedet her i morges, og de hader hende sikkert alle sammen nu fordi de foerst kom tilbage kl 6 om morgenen.
Carl og jeg bliver faerdige med vores Divemaster i dag, vi skal bare lige til laegen og saa tage en skriftlig eksamen, samt udfylde noget papirarbejde og saa er den endelig i hus!! Som sagt tager vi til Komodo i morgen og kommer tilbage paa soendag, saa vi haaber paa at faa set nogle drager!! Vi har faaet rykket vores billetter 2 uger frem da vi alle sammen savner Danmark efterhaanden, og pengene holder ikke alt for godt laengere, saa d. 29. maj lander vi i Kbh's lufthavn, istedet for den originale 12. juni dato. Vi flyver til Kuala Lumpur d. 20 fra Bali og saa til Singapore d. 23 som vi flyver hjem fra. Jeg ved ikke med de andre, men jeg foeler mig lidt skuffet over ikke at have set mere af Indonesien, men det maa blive en anden gang, det er nemlig et virkelig fedt land! Mht. billeder, saa er den computer jeg sidder paa nu den eneste der har kunnet uploade de sidste par uger, og den kommer nu med en maerkelig besked om at der ikke er adgang til vores chip, saa billeder kommer der nok foerst nogle af naar vi tager til Bali igen naeste uge! Beklager! Vi haaber alle har det godt derhjemme, og glaeder os til snart at se jer alle igen.
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
Saa er der nyt her fra Gili, hvor vi efterhaanden har vaeret en maaned nu! Efter Mads' veninde Rebekka kom og tog afsted igen moedte vi to gutter fra Canada som vi har haengt ud med de sidste 2 uger, Clancy og Caley. Der er ikke rigtig sket saerlig meget, vi fester lidt for meget, men det ved I sikkert alle sammen, men nu er turen snart ved at vaere slut! I morgen tager vi til Komodo oeen paa en 4 dages sejltur sammen med Clancy, og sikkert ogsaa en masse andre mennesker. Carl, Mads og ham havde en rimelig haeftig aften i gaar (jeg havde faaet aaalt for meget at drikke, saa var taget tidligt hjem) hvor de endte i Lombok fordi en pige vi havde moedt faldt og slog hul i hovedet, saa hun skulle paa hospitalet! Det var en rimelig crazy historie at faa smidt i hovedet her i morges, og de hader hende sikkert alle sammen nu fordi de foerst kom tilbage kl 6 om morgenen.
Carl og jeg bliver faerdige med vores Divemaster i dag, vi skal bare lige til laegen og saa tage en skriftlig eksamen, samt udfylde noget papirarbejde og saa er den endelig i hus!! Som sagt tager vi til Komodo i morgen og kommer tilbage paa soendag, saa vi haaber paa at faa set nogle drager!! Vi har faaet rykket vores billetter 2 uger frem da vi alle sammen savner Danmark efterhaanden, og pengene holder ikke alt for godt laengere, saa d. 29. maj lander vi i Kbh's lufthavn, istedet for den originale 12. juni dato. Vi flyver til Kuala Lumpur d. 20 fra Bali og saa til Singapore d. 23 som vi flyver hjem fra. Jeg ved ikke med de andre, men jeg foeler mig lidt skuffet over ikke at have set mere af Indonesien, men det maa blive en anden gang, det er nemlig et virkelig fedt land! Mht. billeder, saa er den computer jeg sidder paa nu den eneste der har kunnet uploade de sidste par uger, og den kommer nu med en maerkelig besked om at der ikke er adgang til vores chip, saa billeder kommer der nok foerst nogle af naar vi tager til Bali igen naeste uge! Beklager! Vi haaber alle har det godt derhjemme, og glaeder os til snart at se jer alle igen.
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
fredag den 25. april 2008
Gili igen
Saa er der nyt fra Indonesien!! Det bliver nok ikke et lige saa omfattende blog-indlaeg som mange af de andre, da vi helt aerligt ikke laver saerligt meget her! Siden vi fik blogget sidst, er Mads' foraeldre taget hjem efter deres maaneds-lange ferie, som sikkert noed rigtig meget. Vi har faaet dykket en masse, Carl og jeg mangler nu kun 5 dyk hver for at kunne vaere Divemasters, selvom der stadig mangler en masse proever og teori, saa der er lidt tid endnu. Mads har skam ogsaa faaet dykket, men et soem i foden efterlod ham i sengen i en lille uges tid paa antibiotika, hvilket rimelig meget udelukkede al dykning for ham. Mht. hajer har vi faaet set een enkelt, men i det mindste een, saa nu mangler vi kun de skide manta-rays.
Mads og jeg har faaet cyklet oeen rundt for at se hvad der ellers sker her, saa nu er vi rimelig meget ved at blive lokale paa stedet. Sidste wekeend var Mads og jeg i Senggigi paa Lombok sammen med en af Divemasterne ved navn Martin, for at haeve nogle penge, hvilket er skide dyrt at goere paa Gili, saa vi taenkte at vi kunne have en sjov lille ekskursion til Lombok med det.
Om soendagen da vi kom tilbage var der Full-moon party paa Gili Air, den mindste af oeerne, saa vi besluttede os at tage derhen siden det nu var Anne-Sophies sidste aften paa oeen. Det var en rigtig fed fest med stor DJ-pult og dansegulv paa sandet, og der var ild-shows hvor de jonglerede rundt med flammende pinde hele tiden.
I mandags tog Carl saa med Anne-Sophie tilbage til Bali for at sende hende paa et fly om tirsdagen, og nu sidder vi saa her med en smule mere bedroevet udgave af ham. Tilgengaeld er Mads' veninde Rebekka med os et par dage. Hun var tilfaeldigvis paa Bali, og da Mads fik fat i hende fik han hende straks overtalt til at komme herover et par dage, saa nu hygger vi 4 person igen.
Haaber ikke at det var alt for kort for jer, men der sker jo desvaerre ikke saa meget for tiden. Carl og jeg skal til at kloe paa med vores traening hvis vi skal naa at blive faerdig snart, men ellers er det bare sol, strand og dykning. Ha det godt saa laenge!
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
Mads og jeg har faaet cyklet oeen rundt for at se hvad der ellers sker her, saa nu er vi rimelig meget ved at blive lokale paa stedet. Sidste wekeend var Mads og jeg i Senggigi paa Lombok sammen med en af Divemasterne ved navn Martin, for at haeve nogle penge, hvilket er skide dyrt at goere paa Gili, saa vi taenkte at vi kunne have en sjov lille ekskursion til Lombok med det.
Om soendagen da vi kom tilbage var der Full-moon party paa Gili Air, den mindste af oeerne, saa vi besluttede os at tage derhen siden det nu var Anne-Sophies sidste aften paa oeen. Det var en rigtig fed fest med stor DJ-pult og dansegulv paa sandet, og der var ild-shows hvor de jonglerede rundt med flammende pinde hele tiden.
I mandags tog Carl saa med Anne-Sophie tilbage til Bali for at sende hende paa et fly om tirsdagen, og nu sidder vi saa her med en smule mere bedroevet udgave af ham. Tilgengaeld er Mads' veninde Rebekka med os et par dage. Hun var tilfaeldigvis paa Bali, og da Mads fik fat i hende fik han hende straks overtalt til at komme herover et par dage, saa nu hygger vi 4 person igen.
Haaber ikke at det var alt for kort for jer, men der sker jo desvaerre ikke saa meget for tiden. Carl og jeg skal til at kloe paa med vores traening hvis vi skal naa at blive faerdig snart, men ellers er det bare sol, strand og dykning. Ha det godt saa laenge!
De bedste hilsener fra Mads, Carl og Sebastian
lørdag den 12. april 2008
Update!!
Hej alle sammen,
I maa undskylde vi ikke har faaet skrevet de sidste par uger, men computerne de sidste par steder har ikke vaeret specielt optimale, saa det eneste det er blevet til er billed-uploads. Haaber ikke I har lidt alt for meget.
Anyways, for at tage udgangspunkt i sidste indlaeg, befandt Mads og jeg os i Kuta, som bare var det helt store turist-sted. Det skal man ogsaa have lov at proeve ind i mellem. Carl og Anne-Sophie havde forladt os for at tage nogle dage hen paa oestkysten (!) hvor de bla. dykkede paa et 120 meter langt vrag fra Anden Verdenskrig, hvilket efter sigende skulle have vaeret helt ekstraordinaert.
Mads og jeg var tilgengaeld ude og se templet Tanah Lot, som er et udsoegt tempel ved havet, placeret ude paa en lille oe, hvilket kun giver adgang til det naar der er lavvande. Vi havde hyret en chauffoer til at koere os rundt for dagen, til en nogenlunde pris, saa da han efter Tanah Lot foreslog at vi saa den 'berygtede' Turtle Island sagde vi godtroende ja. Vi kom derhen og fik betalt for en 'Glasbundsbaad' hvilket var en almindelig baad med et 20x10 cm vindue i (wauw..) og blev derefter sejlet ud til Turtle Island, som for os mindede om dyreplageri, eftersom alle skildpadderne, store og smaa, blev holdt i smaa bassiner med ca 40 cm dybt vand. Sikke en turistfaelde!! Om aftenen lod vi os overtale til at tage til en lille fiskerby syd for Kuta, hvor der skulle vaere udsoegt seafood, hvilket tilgengaeld viste sig at vaere en meget god oplevelse hvor vi fik baade fisk og krabbe til ingen penge.
De andre par dage i Kuta gik med lidt fest hist og pist paa det lokale diskotek Bounty (senere fandt vi ud af at det var der bombespraengningerne i 2002 havde fundet sted), og med surfing paa Kuta Beach, hvilket faktisk var ret fedt.
Om soendagen tog vi til kulturbyen Ubud, som bestaar af ca. 2 store veje, den ene ved navn Monkey Forest Road som foerer ned til en skov fyldt med aber. Her moedte vi Anne-Sophie og Carl naeste dag, og dagen efter ankom Mads' foraeldre. Der var smadderhyggeligt, men vi blev alle enige om at vi gerne lige ville slappe af med det kulturelle, saa det eneste det faktisk blev til i den by var abeskoven.
Efter Ubud tog vi nordpaa til Lovina, hvor mine foraeldre ogsaa havde vaeret. Vi indlogerede os paa et laekkert hotel som heller ikke kostede en skid, og var baade ude og snorkle med de lokale baade (navnet kan jeg ikke huske lige nu) og tog paa dykkertur til nationalparken Menjangan Island hvor vi fik et Wall-Dive at opleve. Det er et dyk hvor man svoemmer langs kanten af oeen, en slags drop-off hvor det pludselig bliver virkelig dybt. Det var en rigtig fed oplevelse, selvom Mads desvaerre var blevet ramt af et voldsomt tilfaelde af daarlig mave saa han maatte udeblive.
Fra Lovina tog vi saa til Sanur en aften, inden vi skulle med baaden Gili Cat til Gili Trawangan, den stoerste af de 3 Gili oeer ud for Lombok, og i Sanur moedte vi saa op med Mads' faetter Mikkel og hans kammerat, som spontant havde besluttet sig for en luksusferie til Bali efter de lige havde vundet en mindre formue i poker. Der er jo nogen der kan!
Dagen stod vi op kl 7 og blev hentet og koert til Padangbai hvorfra vores baad gik, og efter godt 1 1/2 times sejlads ankom vi endelig til Gili Trawangan, som er den vilde paradis-oe. Her har vi befundet os den sidste uges tid, hvor Carl og jeg er begyndt paa vores Divemaster dykkerkursus, hvilket indebaerer at vi kan arbejde som dykkerguider, og Mads og Anne-Sophie har faaet taget naeste trin i dykkerkurserne saa de nu kan dykke sammen med os. Vi dykker ca. 1-2 gange om dagen, og der er masser af skildpadder over det hele, hvilket er super cool. Vi haaber paa at faa lov til at se hajer og djaevlerokker, men desvaerre har ingen af dem vist sig for os endnu.
Vi haaber at I har fundet jer tilpas med den lidt laengeventede opdatering, og vi skal nok proeve at faa blogget og opdateret billeder naar vi har tid, eftersom internettet her i paradis ikke er det kvikkeste i verden.
Paa gensyn,
Mads, Carl, Anne-Sophie og Sebastian
I maa undskylde vi ikke har faaet skrevet de sidste par uger, men computerne de sidste par steder har ikke vaeret specielt optimale, saa det eneste det er blevet til er billed-uploads. Haaber ikke I har lidt alt for meget.
Anyways, for at tage udgangspunkt i sidste indlaeg, befandt Mads og jeg os i Kuta, som bare var det helt store turist-sted. Det skal man ogsaa have lov at proeve ind i mellem. Carl og Anne-Sophie havde forladt os for at tage nogle dage hen paa oestkysten (!) hvor de bla. dykkede paa et 120 meter langt vrag fra Anden Verdenskrig, hvilket efter sigende skulle have vaeret helt ekstraordinaert.
Mads og jeg var tilgengaeld ude og se templet Tanah Lot, som er et udsoegt tempel ved havet, placeret ude paa en lille oe, hvilket kun giver adgang til det naar der er lavvande. Vi havde hyret en chauffoer til at koere os rundt for dagen, til en nogenlunde pris, saa da han efter Tanah Lot foreslog at vi saa den 'berygtede' Turtle Island sagde vi godtroende ja. Vi kom derhen og fik betalt for en 'Glasbundsbaad' hvilket var en almindelig baad med et 20x10 cm vindue i (wauw..) og blev derefter sejlet ud til Turtle Island, som for os mindede om dyreplageri, eftersom alle skildpadderne, store og smaa, blev holdt i smaa bassiner med ca 40 cm dybt vand. Sikke en turistfaelde!! Om aftenen lod vi os overtale til at tage til en lille fiskerby syd for Kuta, hvor der skulle vaere udsoegt seafood, hvilket tilgengaeld viste sig at vaere en meget god oplevelse hvor vi fik baade fisk og krabbe til ingen penge.
De andre par dage i Kuta gik med lidt fest hist og pist paa det lokale diskotek Bounty (senere fandt vi ud af at det var der bombespraengningerne i 2002 havde fundet sted), og med surfing paa Kuta Beach, hvilket faktisk var ret fedt.
Om soendagen tog vi til kulturbyen Ubud, som bestaar af ca. 2 store veje, den ene ved navn Monkey Forest Road som foerer ned til en skov fyldt med aber. Her moedte vi Anne-Sophie og Carl naeste dag, og dagen efter ankom Mads' foraeldre. Der var smadderhyggeligt, men vi blev alle enige om at vi gerne lige ville slappe af med det kulturelle, saa det eneste det faktisk blev til i den by var abeskoven.
Efter Ubud tog vi nordpaa til Lovina, hvor mine foraeldre ogsaa havde vaeret. Vi indlogerede os paa et laekkert hotel som heller ikke kostede en skid, og var baade ude og snorkle med de lokale baade (navnet kan jeg ikke huske lige nu) og tog paa dykkertur til nationalparken Menjangan Island hvor vi fik et Wall-Dive at opleve. Det er et dyk hvor man svoemmer langs kanten af oeen, en slags drop-off hvor det pludselig bliver virkelig dybt. Det var en rigtig fed oplevelse, selvom Mads desvaerre var blevet ramt af et voldsomt tilfaelde af daarlig mave saa han maatte udeblive.
Fra Lovina tog vi saa til Sanur en aften, inden vi skulle med baaden Gili Cat til Gili Trawangan, den stoerste af de 3 Gili oeer ud for Lombok, og i Sanur moedte vi saa op med Mads' faetter Mikkel og hans kammerat, som spontant havde besluttet sig for en luksusferie til Bali efter de lige havde vundet en mindre formue i poker. Der er jo nogen der kan!
Dagen stod vi op kl 7 og blev hentet og koert til Padangbai hvorfra vores baad gik, og efter godt 1 1/2 times sejlads ankom vi endelig til Gili Trawangan, som er den vilde paradis-oe. Her har vi befundet os den sidste uges tid, hvor Carl og jeg er begyndt paa vores Divemaster dykkerkursus, hvilket indebaerer at vi kan arbejde som dykkerguider, og Mads og Anne-Sophie har faaet taget naeste trin i dykkerkurserne saa de nu kan dykke sammen med os. Vi dykker ca. 1-2 gange om dagen, og der er masser af skildpadder over det hele, hvilket er super cool. Vi haaber paa at faa lov til at se hajer og djaevlerokker, men desvaerre har ingen af dem vist sig for os endnu.
Vi haaber at I har fundet jer tilpas med den lidt laengeventede opdatering, og vi skal nok proeve at faa blogget og opdateret billeder naar vi har tid, eftersom internettet her i paradis ikke er det kvikkeste i verden.
Paa gensyn,
Mads, Carl, Anne-Sophie og Sebastian
torsdag den 27. marts 2008
Nyt kontinent!
Saa kommmer den naeste melding:
Siden sidst er det sket en del hehe. Vi rundede Australien af i Darwin med bare at lave ingenting og gaa i byen et par gange... Det var rart at slappe lidt af efter vores dejlige 3 dages koeretur..
Den 21. tog vi saa flyet fra Darwin International Airport til Denpasar, hovedbyen paa bali. Der tog vi en taxa til det hotel hvor sebastians familie, der var kommet for at besoege os, havde booked os ind. Det var et helt fantastisk hotel. Vi havde 2 villaer imellem 4 personer lige ud til poolen og selvom hotellet var placeret paa hovedgaden i omraadet Sanur var det helt stille og "sweet serenity".
De naeste par dage brugte vi som turister... Med en heldages tempel og vulkan tour og en fantastisk 3 dyks baadtur fik vi virkelig oplevet bali paa den fede maade.... Det hele afsluttet hver dag med masser af mad og oeller!
mandag d. 24. sagde vi saa farvel til sebastians familie og indlogerede os paa et hotel i turistbyen Kuta... Her er bare stor strand og masser af "same same, but different" merchendise og alt hvad man ellers kan forvendte sig at Asien hehe... Her er virkelig rart men utrolig varmt.
Carl og Anne-Sophie har forladt Sebastian og jeg indtil paa soendag for at faa noget alene tid. Vi tror de er i Candidasa men vi er egentlig ikke sikre... Vi ved blot vi skal moede dem igen paa soendag i en by paa midten af oeen kaldet Ubud. Der skal vi saa vaere i nogle dage, i hvert fald indtil MINE FORAELDRER kommer og besoeger os i 1-2 uger. Det bliver bare super!
Kort melding denne gang, men der er virkelig varmt her og kan ikke rigtig koncentrere mig om at skrive hehe...
Hilsen,
Sebastian og Mads (og lidt Carl og AS)
Siden sidst er det sket en del hehe. Vi rundede Australien af i Darwin med bare at lave ingenting og gaa i byen et par gange... Det var rart at slappe lidt af efter vores dejlige 3 dages koeretur..
Den 21. tog vi saa flyet fra Darwin International Airport til Denpasar, hovedbyen paa bali. Der tog vi en taxa til det hotel hvor sebastians familie, der var kommet for at besoege os, havde booked os ind. Det var et helt fantastisk hotel. Vi havde 2 villaer imellem 4 personer lige ud til poolen og selvom hotellet var placeret paa hovedgaden i omraadet Sanur var det helt stille og "sweet serenity".
De naeste par dage brugte vi som turister... Med en heldages tempel og vulkan tour og en fantastisk 3 dyks baadtur fik vi virkelig oplevet bali paa den fede maade.... Det hele afsluttet hver dag med masser af mad og oeller!
mandag d. 24. sagde vi saa farvel til sebastians familie og indlogerede os paa et hotel i turistbyen Kuta... Her er bare stor strand og masser af "same same, but different" merchendise og alt hvad man ellers kan forvendte sig at Asien hehe... Her er virkelig rart men utrolig varmt.
Carl og Anne-Sophie har forladt Sebastian og jeg indtil paa soendag for at faa noget alene tid. Vi tror de er i Candidasa men vi er egentlig ikke sikre... Vi ved blot vi skal moede dem igen paa soendag i en by paa midten af oeen kaldet Ubud. Der skal vi saa vaere i nogle dage, i hvert fald indtil MINE FORAELDRER kommer og besoeger os i 1-2 uger. Det bliver bare super!
Kort melding denne gang, men der er virkelig varmt her og kan ikke rigtig koncentrere mig om at skrive hehe...
Hilsen,
Sebastian og Mads (og lidt Carl og AS)
søndag den 16. marts 2008
Maalet er naaet!
Her kommer saa indlaegget vi har set meget frem til at poste!
Efter lidt over 2 maaneders rejse har vi nu naaet vores sidste destination i Oceanien, Darwin.
Jeg (mads) har sat mig for at loefte noget af blog-byrden fra Sebastians skuldre og vil derfor nu redegoere for vores faerden siden sidste indlaeg.
Sidst i hoerte fra os sad vi og ventede paa at vi skulle 'cruise the whitsundays'. Til de uvidende ( dem der ikke har googlet det hehe) er Whitsundays en oe-gruppe beliggende ved Outer Great Barrier Reef. Turen var noget at det bedste vi har gjort paa vores rejse foreloebigt. Et saadant cruise handler saadan set mest om at se fantastiske hvide strande og ting i den retning men vi blev desvaerre velsinet med rimelig lunkent vejr. Til gengaeld befandt vi os paa en 97 fods baad med 29 (minus nogle nederen tyskere) af de sejeste mennesker. Det blev et 3 dages booze cruise med faellessange, faellessnorkling (i regnvejr) og faellesdruk og det der hoerer til! De fantastiske omgivelser imponerede stadig i vekslende vejr og det lokale dyreliv imponerede os konstant med Delfiner, kaempefisk, skilpadder og et rev der gav en fornemmelsen af at vaere i en underjordisk by/skov. Alt i alt en super super fed tur.
Da vi 3 dage efter vendte tilbage til Airlie Beach var det med soerlige miner at vi efter 2 dages hygge med vores nye venner vendte bilen mod Cairns. Vi koerte videre soendag d. 9 og efter et meget kort stop i spoegelsesbyen townsville ankom vi til Cairns og desvaerre endestationen for Anders. Vi kunne dog lige naa 3-4 dages komplet afslapning i haengekoejer, en autentisk australsk barbie, en didgerido konkurrence som jeg (mads) vandt og en haeftig aften ude.
Efter at have sendt Anders sikkert paa flyet hjem til danmark begav de sidste 3 globetrottere sig saa mod rejsens foerste egentlige udfordring. Vores 3000 kilometers koeretur fra Cairns til vores gateway til bali, Darwin. Koereturen i sig selv et ikke synderligt udfordrende. 30 timers koersel direkte ligeud! Det er omgivelserne der former hele turen. Ruten straekker sig direkte igennem australiens outback. Det betyder ubeskrivelig varme, roadtrains (55 meter lange lastbiler man ikke bare saadan lige overhaler) og straekninger paa omkring 300 kilometer uden noget der ligner noget menneskeskabt. Vi fylte derfor bilen op med vand og laesestof og saa var det ellers bare speederen i bund.
Turen viste sig at vaere rimelig til at have med at goere. Vores eneste problem var den foerste aften hvor vi besluttede os ved 2-tiden om natten bare at sove i bilen. Efter 30 minutters svedbadning gav vi op og koerte videre til vi fandt et motel og betalte dejlige 145 dollars for 5-6 timers soevn hehe.
Vi ankom ved 15 tiden idag til Darwin hvor vi nu vil lave noget budget-afslapning de naeste 4 dage hvorefter turen begir sig videre til BALI!!!!, hvor jeg er sikker paa at Carl glaeder sig til at gense den soede Anne-Sophie hehe...
Varme Hilsner fra Northern Territory fra
Carl, Sebastian og Mads
Efter lidt over 2 maaneders rejse har vi nu naaet vores sidste destination i Oceanien, Darwin.
Jeg (mads) har sat mig for at loefte noget af blog-byrden fra Sebastians skuldre og vil derfor nu redegoere for vores faerden siden sidste indlaeg.
Sidst i hoerte fra os sad vi og ventede paa at vi skulle 'cruise the whitsundays'. Til de uvidende ( dem der ikke har googlet det hehe) er Whitsundays en oe-gruppe beliggende ved Outer Great Barrier Reef. Turen var noget at det bedste vi har gjort paa vores rejse foreloebigt. Et saadant cruise handler saadan set mest om at se fantastiske hvide strande og ting i den retning men vi blev desvaerre velsinet med rimelig lunkent vejr. Til gengaeld befandt vi os paa en 97 fods baad med 29 (minus nogle nederen tyskere) af de sejeste mennesker. Det blev et 3 dages booze cruise med faellessange, faellessnorkling (i regnvejr) og faellesdruk og det der hoerer til! De fantastiske omgivelser imponerede stadig i vekslende vejr og det lokale dyreliv imponerede os konstant med Delfiner, kaempefisk, skilpadder og et rev der gav en fornemmelsen af at vaere i en underjordisk by/skov. Alt i alt en super super fed tur.
Da vi 3 dage efter vendte tilbage til Airlie Beach var det med soerlige miner at vi efter 2 dages hygge med vores nye venner vendte bilen mod Cairns. Vi koerte videre soendag d. 9 og efter et meget kort stop i spoegelsesbyen townsville ankom vi til Cairns og desvaerre endestationen for Anders. Vi kunne dog lige naa 3-4 dages komplet afslapning i haengekoejer, en autentisk australsk barbie, en didgerido konkurrence som jeg (mads) vandt og en haeftig aften ude.
Efter at have sendt Anders sikkert paa flyet hjem til danmark begav de sidste 3 globetrottere sig saa mod rejsens foerste egentlige udfordring. Vores 3000 kilometers koeretur fra Cairns til vores gateway til bali, Darwin. Koereturen i sig selv et ikke synderligt udfordrende. 30 timers koersel direkte ligeud! Det er omgivelserne der former hele turen. Ruten straekker sig direkte igennem australiens outback. Det betyder ubeskrivelig varme, roadtrains (55 meter lange lastbiler man ikke bare saadan lige overhaler) og straekninger paa omkring 300 kilometer uden noget der ligner noget menneskeskabt. Vi fylte derfor bilen op med vand og laesestof og saa var det ellers bare speederen i bund.
Turen viste sig at vaere rimelig til at have med at goere. Vores eneste problem var den foerste aften hvor vi besluttede os ved 2-tiden om natten bare at sove i bilen. Efter 30 minutters svedbadning gav vi op og koerte videre til vi fandt et motel og betalte dejlige 145 dollars for 5-6 timers soevn hehe.
Vi ankom ved 15 tiden idag til Darwin hvor vi nu vil lave noget budget-afslapning de naeste 4 dage hvorefter turen begir sig videre til BALI!!!!, hvor jeg er sikker paa at Carl glaeder sig til at gense den soede Anne-Sophie hehe...
Varme Hilsner fra Northern Territory fra
Carl, Sebastian og Mads
tirsdag den 4. marts 2008
Mads' Billeder
Saa har jeg endelig faaet uploadet lidt billeder... Link foelger:
http://www.facebook.com/album.php?aid=29729&l=8e835&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29731&l=e1ab3&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29732&l=10c01&id=534716330
Skal noko proeve at blive bedre til baade at tage flere billeder og uploade oftere, men har en meget lille memorystick hehe...
.Mads
http://www.facebook.com/album.php?aid=29729&l=8e835&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29731&l=e1ab3&id=534716330
http://www.facebook.com/album.php?aid=29732&l=10c01&id=534716330
Skal noko proeve at blive bedre til baade at tage flere billeder og uploade oftere, men har en meget lille memorystick hehe...
.Mads
Abonner på:
Opslag (Atom)